
Job som timeredder giver fleksibilitet og tid til rejser
Henrik har arbejdet som ambulanceredder hos PreMed de seneste tre år. Som timeredder vælger han selv de vagter, han tager. Dette giver Henrik en stor fleksibilitet i hverdagen og tid til at rejse og dyrke sin interesse for jagt.

”Hver måned byder jeg ind på de vagter, jeg gerne vil have. Så hvis jeg ønsker at holde en uge fri og tage på ferie, byder jeg bare ikke ind på vagter i den uge. Det passer godt til min livsstil og min livssituation,” siger Henrik.
50 år i ambulancetjenesten
Henrik på 68 år startede i erhvervspraktik hos Falck i 1975, hvor han både blev uddannet brandmand og ambulancebehandler. Han arbejdede hos Falck i 32 år, før han skiftede til Københavns Brandvæsen, hvor han arbejdede som både brandmand og ambulanceredder i 18 år.
”Da Københavns Brandvæsen blev til Hovedstadens Beredskab, fortsatte jeg som brandmand, men fandt ud af at jeg savnede at arbejde som ambulanceredder. Derfor søgte jeg job som timeredder,” siger han.
I juli 2025 fejrede Henrik 50 år i branchen og valgte samtidig at stoppe som fuldtidsbrandmand. Udover jobbet som timeredder hos PreMed arbejder Henrik i dag også som timeredder hos Ambulance Syd i Region Syddanmark, og han tager vagter hos DK Ambulance.
Fleksibel vagtplan og god stemning
Henrik tager i gennemsnit tre vagter hos PreMed om måneden. Han er ikke tilknyttet en specifik base, men træder til, der hvor der er brug for ham på en af PreMeds tretten baser i Thy-Mors og Himmerland.
”Medarbejderne i vagtplanlægningen er altid til at tale med, så hvis jeg en sjælden gang imellem er nødt til at ændre en vagt, finder vi ud af det,” siger Henrik og tilføjer:
”Man kan mærke, at PreMed har en flad organisation. Der er aldrig langt til ledelsen, og man har som medarbejder stor indflydelse på arbejdet. Og så er stemningen altid god blandt medarbejdere og ledere på baserne.”
Gode arbejdsdage og kvalitet til borgerne
”På starten af en vagt laver jeg altid en forventningsafstemning med min makker, for jeg har i min karriere altid bare haft to mål for mit arbejde: vi skal have det hyggeligt og rart, og så skal patienterne have den bedst tænkelige behandling,” siger Henrik og fortsætter:
”Så længe de to mål bliver opfyldt, og jeg stadig glæder mig til at køre på arbejde, så bliver jeg ved.”
Henrik bor i Give med sin kone. Sammen har de fire voksne børn og 10 børnebørn. Siden Henrik stoppede sit fuldtidsarbejde, har de prioriteret at rejse og se verden. I 2026 tager han og konen bl.a. til Cap Verde, Tyskland, Grækenland, Canada og Polen. Især Polen er et yndet rejsemål for Henrik, da han også er glad for at gå på jagt.
Vil du være timeredder hos PreMed:
Lad os tale om dine muligheder.
Læs mere om job hos os her (https://premed.dk/job-og-karriere/)
Nøgleord
Kontakter
Anders VikkePreMed A/S
Tlf:+45 2874 4112anders.vikke@premed.dkBilleder



Om PreMed
PreMed varetager ambulancetjeneste og liggende patienttransport i dele af Region Nordjylland. Vi driver også hjælpemiddeldepoter i dele af Region Syddanmark.
Vi beskæftiger i alt ca. 200 ansatte fordelt på 15 adresser i Region Nordjylland og Syddanmark.
Vores ambulancetjeneste er som den eneste i landet ISO-certificeret med hensyn til kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.
Følg pressemeddelelser fra PreMed A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PreMed A/S
Første temadag om uddannelsen af ambulancebehandlere2.5.2023 11:20:23 CEST | Pressemeddelelse
Hotel Amerika i Hobro dannede rammen om en temadag i sidste uge – den første af sin art i Nordjylland. Temadagen samlede alle involverede i uddannelsen af ambulancebehandlere i Nordjylland for at tale om, hvordan uddannelsen kan gøres endnu bedre. Mere end 70 deltog i temadagen.
Lars Lauritsen er ny driftsleder på hjælpemiddelcentralen i Nyborg27.4.2023 13:49:59 CEST | Pressemeddelelse
PreMed overtog i begyndelsen af 2022 driften af hjælpemiddelcentralen i Nyborg Kommune. Her har Lars Lauritsen været teknisk chauffør siden februar 2022, og han er nu udnævnt som driftsleder samme sted.
PreMed fejrer det første år med ambulanceservice31.3.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den første april i år er det præcist ét år siden, PreMed A/S gik i drift med deres ambulancetjeneste fra 13 baser i Thy-Mors og Himmerland. Hos PreMed er der glæde over det første års resultater – og over den opbakning fra medarbejderne, fra regionens præhospitale virksomhed og fra branchen, som landets nyeste ambulanceoperatør har mødt.
Tre nye ambulancebehandlerelever har første uge i drift21.3.2023 09:26:36 CET | Pressemeddelelse
Nicki og Laura er ambulancebehandlerelever hos PreMed A/S og er netop begyndt på deres første uge i driften på basen i Thisted. Samtidig er Marie begyndt på sin første uge i driften på basen i Hobro. PreMed varetager ambulanceservice for Region Nordjylland i Thy-Mors og Himmerland, og virksomheden har som en af sine målsætninger at tiltrække, uddanne og fastholde flere gode medarbejdere til faget.