Ny CEPOS-analyse: Kommunerne bygger milliardformue op – se hvor store skattelettelser du går glip af i din kommune
18.11.2025 09:28:05 CET | Cepos | Pressemeddelelse
Kommunerne har opbygget historisk store opsparinger, som ikke kan bruges på velfærd – men som kunne have givet borgerne markante skattelettelser, viser ny analyse fra CEPOS

Kommunernes opsparing er vokset massivt gennem det seneste årti, og den samlede likviditet ligger nu på 67 mia. kr. – en stigning på 27 mia. kr. siden 2007. Det svarer til en stigning på 53 pct. pr. indbygger.
En ny analyse fra CEPOS viser, at borgerne i stort set alle kommuner kunne have fået betydelige skattelettelser, hvis kommunerne havde reduceret deres opsparede likviditet til et mere normalt niveau.
Flere kommuner vil kunne sænke skatten med 1,4-2,7 procentpoint, hvilket ville give en almindelig arbejderfamilie flere tusinde kroner mere om året.
"Det mener jeg er en vigtig information for borgerne, da det er deres penge - Ikke kommunens. De penge ville komme familierne til gode i en tid, hvor vi taler om bl.a. stigende fødevarepriser," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Han peger på, at stigningen i likviditeten ikke skyldes færre udgifter til velfærd, men at kommunerne gennem en årrække har fået ekstra statslige tilskud, samtidig med at service- og anlægsrammerne ikke er fulgt med. Det har skabt en massiv ophobning af penge i kommunekasserne – midler, der ikke kan bruges på velfærd, men som kunne være tilbageført til borgerne via skattelettelser.
"Når man sparer så mange penge op, som kommunerne gør, så er det svært ikke at konkludere, at det er bureaukratiske og strategiske hensyn – og ikke borgernes velfærd – der vejer tungest," siger Karsten Bo Larsen.
Analysen peger samtidig på, at kommunerne kan være tilbageholdende med at sænke skatten af frygt for at blive fanget på et lavere beskatningsniveau i den kommende udligningsreform i 2029.
"Kommunerne kan frygte at blive fanget på et lavere skatteniveau i den kommende udligningsreform. Det kan være derfor, at de ikke har sænket skatten, selvom der økonomisk set er al mulig grund til det," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
CEPOS opfordrer derfor landspolitikerne til at sikre klare rammer, så kommuner ikke i en ny udligningsreform bliver straffet for at have givet borgerne skattelettelser frem mod reformen.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Se, hvor storee i skattelettelser du går glip af i din kommune, her.
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Se listen over, hvilke kommuner der trækker ’velfærdslæsset’ i Danmark30.3.2026 11:46:51 CEST | Pressemeddelelse
Kun i 19 kommuner bidrager skatteyderne netto til den samlede kommunale omfordeling – især Nordsjælland og hovedstadsområdet finansierer en stor del af velfærden i resten af landet, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Danskerne har fået mindre sundhed for pengene under Mette Frederiksen20.3.2026 10:35:54 CET | Pressemeddelelse
Siden 2019 har borgerne løbende fået mindre og mindre sygdomsbehandling for hver skattekrone, som de betaler til sygehusene. Det koster behandlinger svarende til 10.000 kræftpatienter, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Flere ressourcer løser ikke de fagligt svage elevers problemer. Se udfordringerne med dumpeprocenten i din kommune19.3.2026 10:00:18 CET | Pressemeddelelse
Der er meget store forskelle på kommunernes evne til at løfte de svagest skoleelevers faglige resultater, og ressourceforbruget er ikke forklaringen, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Socialdemokratiets formueskat vil give langt mindre i statskassen end forventet11.3.2026 10:02:28 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets forslag om en formueskat vil med stor sandsynlighed indbringe langt mindre i statskassen end det umiddelbare provenu tilsiger, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Statens bureaukrati er vokset med næsten 7.000 under SVM-regeringen3.3.2026 12:01:08 CET | Pressemeddelelse
På trods af løfter om at skære 1.000 administrative stillinger i 2025 er antallet steget markant, viser ny analyse fra CEPOS. Udviklingen koster skatteyderne omkring 4,2 mia. kr. årligt
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum