Professor fra Aarhus Universitet afslører nye fund i Adolf Hitlers DNA

Da Adolf Hitler skød sig selv den 30. april 1945 i sin bunker under Rigskancelliet i Berlin, kom der blodstænk på en sofa.

En undersøgelse af det biologiske aftryk bliver nu bragt på den britiske tv-station Channel 4 i en dokumentar i to afsnit: Hitler’s DNA: Blueprint of a Dictator.

En international forskergruppe, herunder en gruppe forskere fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet med professor Ditte Demontis i spidsen, har kortlagt dele af Hitlers arvemasse ud fra blodsporet, som en amerikansk officer klippede fri af sofabetrækket.

Analysen tegner et billede af en mand med en usædvanlig biologi – men også et billede, som kræver stor forsigtighed i fortolkningen.

Punkterer myten om jødisk ophav

Analysen af Hitlers DNA er med til at aflive myten om, at han skulle have haft et jødisk ophav. Men den afslører noget andet: Adolf Hitler skiller sig genetisk markant ud, når det gælder disposition for visse psykiatriske lidelser og hjerneudviklingsforstyrrelser.

Professor Ditte Demontis har sammen med sin forskergruppe lavet det, man kalder en polygen risikoscore-test. Den opsummerer i ét tal de hyppige genetiske varianter i en persons arvemasse, der øger sandsynligheden for en lidelse som f.eks. skizofreni. Hvis scoren sammenlignes med andre personer i befolkningen, kan man få information om, hvor en persons genetiske udgangspunkt ligger i forhold til andre mennesker, når det handler om risikoen for at udvikle en given sygdom eller psykiatrisk tilstand.

Og her skiller Hitler sig ud, fortæller forskeren:

”Jeg blev overrasket over, at Adolf Hitler ligger i top-1 procent for den polygene score for autisme, skizofreni og bipolar lidelse. Ingen af de 37.000 populationsbaserede individer lå så højt på alle tre parametre. Han skiller sig derfor ekstremt ud fra mængden i forhold til den generelle population,” siger Ditte Demontis. 

Omgærdet af mystik og spekulation 

Men det overraskende fund betyder ikke, at Hitler nødvendigvis havde en psykiatrisk diagnose eller udviklingsforstyrrelse. For personer i den danske befolkning med en score, der svarer til Hitlers, er sandsynligheden for at blive diagnosticeret med autisme, bipolar lidelse eller skizofreni cirka fem procent.

”Jeg vil kraftigt understrege, at man ikke kan bruge studiet til at diagnosticere den berygtede diktator. Og at de polygene scorer ikke siger noget om en persons moral eller handlinger. At lave det link er ikke videnskabeligt validt,” siger Ditte Demontis. 

”Studiet har værdi som videnskabeligt og historisk forsøg. Det kan bidrage til undersøgelsen af myter, og det kan generere videnskabelig information i en fortælling, der gennem årtier har været omgærdet af spekulation,” siger hun og påpeger, at selve hypotesen, der handler om, at Hitler havde en psykiatrisk lidelse, har eksisteret i mange år. 

”Gennem hans DNA har vi nu mulighed for, rent genetisk, at belyse nogle af de spørgsmål, der har været stillet gennem tiden,” siger hun. 

En skjult sygdom: Kallmanns syndrom

Et af de mest opsigtsvækkende fund er, at Hitler ifølge den genetiske profil sandsynligvis havde Kallmanns syndrom – en sjælden hormonel forstyrrelse, som hæmmer pubertetsudviklingen. Det kan blandt andet betyde mangelfuld udvikling af kønsorganerne og problemer med fertilitet. For nogle personer kan det også gøre det vanskeligt at indgå i seksuelle relationer.

Fundet giver et biologisk perspektiv på gamle historiske spekulationer om Hitlers seksualitet og komplicerede forhold til kvinder. 

Professor Ditte Demontis stod ikke for selve sekventeringen af Hitlers DNA, men hun blev kontaktet efterfølgende for at lave de videnskabelige analyser.

Hovedaktøren bag undersøgelsen er den britiske genetiker og biolog professor Turi King, der er kendt for sit arbejde inden for retsgenetik og historisk DNA-forskning.

”Jeg sagde ja til at belyse Adolf Hitlers genetiske profil i forhold til disponering for psykiatriske tilstande, fordi det var vigtigt, at det blev lavet videnskabeligt robust, og at resultaterne bliver kommunikeret korrekt,” siger Ditte Demontis.

”Studiet udvider forståelsen af Hitler som historisk figur ved også at inkludere hans biologi. Det giver et glimt af, hvordan vi kan anvende moderne genetiske teknologier på historiske personer – og det rejser vigtige spørgsmål om, hvordan data skal tolkes ansvarligt."