Østre Landsret mener ikke, at Fødevarestyrelsens gebyrpraksis er ulovlig
14.11.2025 14:13:58 CET | FødevareDanmark | Pressemeddelelse
Østre Landsret har fredag afsagt dom i en sag om Fødevarestyrelsens gebyrpraksis, som FødevareDanmark har ført på vegne af Himmerlandskød. Landsretten mener ikke, at Fødevarestyrelsens omdiskuterede gebyrpraksis er ulovlig.

FødevareDanmark anlagde tilbage i 2016 en sag mod Fødevarestyrelsen på vegne af Himmerlandskød, fordi man fandt det urimeligt, at Fødevarestyrelsen bruger sine kontrolgebyrer til at dække udgifter, der ikke knytter sig direkte til den egentlig fødevarekontrol – en praksis, som især har ramt slagterierne og store dele af den øvrige fødevarebranche.
Sagen blev anlagt med opbakning fra blandt andre Bæredygtigt Landbrug, SamMark, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) og Danske Svineproducenter.
Fredag afsagde Østre Landsret dom i sagen, og den er ikke faldet ud til fordel for FødevareDanmark og Himmerlandskød.
Landsretten vurderer, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens gebyrpraksis.
Retten påpeger dog, at styrelsen ikke har haft hjemmel til at forhøje sine opgjorte lønomkostninger på hovedkontoret med et ekstra tillæg på 28,4 procent. Dette element af gebyropkrævningen underkendes dermed.
Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark, lægger ikke skjul på sin skuffelse over dommen udfald:
- Vi havde håbet på en klar dom, der slog fast, at virksomheder kun skal betale for den kontrol, der faktisk udføres – ikke for administrative opgaver i periferien. Det blev ikke resultatet, og det skuffer mig selvfølgelig. Men udfordringen står tilbage. Gebyrerne fylder for meget, rammer skævt og mangler proportionalitet. Det er et problem, der ikke forsvinder med den her dom, siger Leif Wilson Laustsen.
- For mig har det her aldrig kun handlet om jura. Det handler om fairness. Når en virksomhed betaler for kontrol, skal regningen være gennemsigtig, rimelig og tydeligt koblet til den kontrol, der faktisk foregår. Det princip slipper vi ikke, uanset hvad landsretten mener, siger han.
FødevareDanmark vurderer umiddelbart, at dommen kan være i strid med EU-retten, og organisationen vil gennemgå afgørelsen nærmere, før den beslutter det videre forløb.
- Når retten ikke vil ændre Fødevarestyrelsens model, må vi se, om vi skal have politikerne på banen. Der er brug for en gennemgribende gennemgang af gebyrerne og af, hvad virksomhederne egentlig opkræves for. Alt for mange oplever, at gebyrerne vokser, uden at kontrollen bliver hverken bedre eller mere målrettet. Det gavner hverken fødevaresikkerheden eller konkurrencen – og det kan vi ikke være bekendt, siger Leif Wilson Laustsen.
FødevareDanmark er brancheorganisation for små og mellemstore fødevarevirksomheder på tværs af brancher og fag.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel Tholstrup DahlqvistPresse- og Public Affairs-chef i FødevareDanmark
Tlf:20 15 70 76mtd@fvdanmark.dkOm FødevareDanmark
FødevareDanmark er brancheorganisationen for små og mellemstore fødevarevirksomheder – fra slagtere, bagere, oste- og fiskehandlere til producenter, grossister, fødevareiværksættere og gourmetbutikker. FødevareDanmarks medlemmer er således drivkraften i den danske madkultur. Det er virksomheder, der står for kvalitet, faglighed og nærhed – værdier, der ikke kan importeres udefra.
FødevareDanmark arbejder for, at Danmark også i fremtiden skal være et land med stolte fødevarehåndværk, stærke specialbutikker og lokale fødevarearbejdspladser. Samtidig tilbyder organisationen specialiseret rådgivning til sine medlemmer inden for blandt andet fødevarelovgivning, HR, jura, markedsføring og økonomi. FødevareDanmark bygger på en enkel idé: Når fødevarehåndværkere står sammen på tværs af brancher, står vi stærkere.
Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Sydfynske producenter tror på lokal gris midt i dyrevelfærdsdebat7.10.2026 13:54:40 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugere og indkøbere må tage et større ansvar for dyrevelfærden i den danske svineproduktion. Det mener de to sydfynske fødevarevirksomheder, BF-Oks og Svendborg Slagtehus, der står bag den lokale ’Svendborg Gourmetgris’.
Lærling indstillede sin læreplads – nu hædres Slagter Zangenberg5.10.2026 12:07:06 CEST | Pressemeddelelse
Slagter Zangenberg i Vordingborg tog andenpladsen som Årets Innovative Læreplads, da der blev uddelt priser ved ZBC Awards i sidste uge. For slagtermester Bo Zangenberg er den største anerkendelse dog, at det var lærlingen Laura, der indstillede sin læreplads.
Tom fejrer 20 år som slagtermester i Bredballe30.9.2026 09:26:30 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 1. oktober fejrer slagtermester Tom Munkholm 20 år som indehaver af Slagter Grønvalls Eftf. i Bredballe. Jubilæet markeres fredag med grill og lidt ekstra gode tilbud til kunderne.
Næstved-slagter skal dyste i fransk gourmetdisciplin18.9.2026 11:20:24 CEST | Pressemeddelelse
Kim Søndergaard fra Kvalitetsslagteren i Næstved skal repræsentere slagterfaget, når den skandinaviske finale i verdensmesterskabet i pâté en croûte afvikles på den franske ambassade i København den 22. september.
”Du bliver ikke ekspert af et weekendkursus og nogle Teams-møder”4.9.2026 12:34:20 CEST | Pressemeddelelse
Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark, trækker på skuldrene af de otte anbefalinger, som Borgerpanelet for Dyrevelfærd udkom med tidligere på ugen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum