Ny undersøgelse: Lav tiltro til behandling for psykisk sygdom

Psykiatrifonden har lavet en rundspørge blandt de 250.000 modtagere af organisationens nyhedsbrev. 4226 af dem har svaret på spørgsmål om tiltro til behandling for hhv. kræft og psykisk sygdom, og de er blevet bedt om at vurdere, hvor afgørende psykiatrien er for, hvor de sætter deres kryds ved regionsråds- og kommunalvalget på tirsdag den 18. november. 

63 procent af de adspurgte svarer, at psykiatrien har stor betydning for deres kryds ved kommunalvalget, og endnu flere, nemlig 74 procent, svarer, at psykiatrien i høj eller meget høj grad har betydning for deres kryds ved regionsrådsvalget. 

”Det understreger for mig, hvor stor en rolle psykiatrien og psykiske vanskeligheder spiller i mange menneskers liv. I vores rådgivning hører vi dagligt fra mennesker, der kæmper for at få hjælp til sig selv eller til deres børn, og de er ofte fortvivlede og har ventet længe eller er blevet sendt rundt og rundt uden egentlig at blive grebet noget sted”, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden. 

Tiårsplan = Psykiatriplan 1 

Kun 9 procent af de adspurgte har høj eller meget høj tiltro til, at de vil få den bedst mulige behandling, hvis de får brug for hjælp i forbindelse med psykisk sygdom. Det samme gælder 66 procent, hvis spørgsmålet går på tiltro til kvaliteten af kræftbehandling.  

”Svarene bør vække til alvorlig eftertanke hos politikerne. Der er sat penge af til en tiårsplan, men karakteren af problemerne i psykiatrien og antallet af mennesker og familier, hvis liv bliver berørt af psykisk sygdom, er så alvorlige og grundlæggende, at vi ser tiårsplanen som Psykiatriplan 1. Vi er kun lige begyndt”, mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.  

Derudover peger hun på den kommende sammenlægning af psykiatri og somatik, det vil sige den del af sundhedsvæsenet, der behandler fysiske sygdomme, som en vej til bedre behandling. 

“Vi håber, at det fører til, at vi får et sundhedsvæsen, der agerer efter, hvordan menneskers liv og sundhed faktisk hænger sammen. Vi fejler ofte både noget psykisk og noget fysisk på samme tid, og i dag hører vi jævnligt, at mennesker med psykisk sygdom oplever at blive mødt med ringe forståelse og indsigt, når de har brug for behandling for fysiske sygdomme. Det kommer forhåbentlig til at ændre sig nu”, siger Marianne Skjold. 

Børn og unge blandt de tre vigtigste 

Spurgt ind til hvilke tre ting på en liste med otte mulige, der er særligt vigtige for dem i forbindelse med psykiatrien i deres kommune, svarer 62 procent af de adspurgte i undersøgelsen, at høj kvalitet i det lettilgængelige tilbud til børn og unge med symptomer på psykisk sygdom er det vigtigste. 40 procent peger på bedre opsporing af børn i risiko for at udvikle psykisk sygdom, og på tredjepladsen med 39 procent ligger ”Flere unge med psykiatriske diagnoser i job og uddannelse”. I bunden ligger ”Mere tilsyn på bostederne” med 16 procent. 

”Det lettilgængelige tilbud venter mange sig meget af. Blandt andre har familier til børn med skolevægring manglet det sted at henvende sig, når problemerne begynder at vise sig. Kvaliteten i tilbuddet skal være høj, og det krav stiller de adspurgte meget klart", siger Marianne Skjold.  

Kæmper for faglighed og kvalitet på bosteder 

At tilsyn på bosteder ligger relativt lavt i de adspurgtes prioritering mener Marianne Skjold skyldes, at mange ikke kender til bosteder og svær psykisk sygdom.  

”På bosteder bor typisk mennesker, som har alvorlige psykiske problemer, og mange af dem har ikke det store netværk. Det kan betyde, at de glider ned ad listen over det vigtigste for mange mennesker. For os i Psykiatrifonden er emner som høj, relevant faglighed og standarder for kvaliteten på vores socialpsykiatriske bosteder et meget vigtigt felt”, siger hun.  

Prioritet nummer 1: Giv børn og unge den hjælp, de har krav på 

Psykiatrifonden har også bedt de adspurgte om at prioritere tre ting på en liste med otte mulige på regionsniveau. Her svarer flere end halvdelen, 52 procent, at de vil prioritere overholdelse af udrednings- og behandlingsretten i børne- og ungdomspsykiatrien. Dernæst mener 49 procent, at der skal være ”Færre mennesker, der udskrives før de er raske, som dermed risikerer genindlæggelse”, og den tredje højeste prioritet er bedre adgang til hjælp til voksne med let til moderat psykisk sygdom. Lavest ligger, med 6 procent, ”Færre mennesker, der udsættes for tvang”.  

”At vores børn og unge får den hjælp, de har brug for og krav på, hurtigt og på rette niveau fra starten, er det vigtigste emne, både i denne valgkamp og i disse år.  Det giver mig en tro på, at alle gode kræfter vil arbejde for, at vi får en funktionsdygtig børne- og ungdomspsykiatri. Ikke i morgen, men inden for nogle år. Men vi skal også løse de akutte problemer nu og her, så ingen skal se det her og læne sig tilbage. Tværtimod”, siger Marianne Skjold. 

Utryg hverdag og brug for sammenhæng 

Psykiatrifonden har givet de adspurgte mulighed for at skrive med deres egne ord, hvordan de ville forbedre livet for mennesker med psykisk sygdom, hvis de kunne bestemme.  

Svarene viser et stærkt ønske om en psykiatri, der hænger bedre sammen og reagerer hurtigt. Mange peger på, at de oplever lange ventetider på både udredning og behandling, og at det gør hverdagen mere utryg for mennesker, der har en psykisk sygdom. Andre beskriver, at de savner en indsats, der bygger på kendskab til det enkelte menneske og tæt samarbejde på tværs af kommune og region.