Lyskunst fra Copenhagen Light Festival til mørket på Langeland
Glimt på Langeland lyser Tranekær mørke op med udvalgte værker fra Copenhagen Light Festival, der står endnu flottere i naturens totale mørke.

I Tranekær åbner Lysfestivalen Glimt Langeland til en oplevelse, hvor lys, teknologi, mørke og natur smelter sammen, og hvor publikum inviteres til at udforske lysværkerne på stærkeste måde. Festivalen åbnede 1. november og fortsætter til 14. december 2025, hvor besøgende gratis kan bevæge sig gennem slotsbyen og opleve, hvordan lyskunsten folder sig helt ud i al sin stille skønhed i Tranekærs mørke nattehimmel.
Robot-lys, spejle og stjerner
I Medicinhaverne rejser sig en lysende skulptur af bambus og videoprojektioner. Lyset bevæger sig mellem planterne, mens besøgende kan bevæge sig ind i den kæmpestore installation. I TICKON-slotsparken danner værket Soleil Nuit en konstant foranderlig komposition af farver og reflekser. Og ved søens bred kaster fish-anxious et ildevarslende lys over fremtidens hav. Her svømmer muterede fiskeformer og AI-skabte billeder gennem mørket som en dyster kommentar til naturens skrøbelighed.
Publikum kan bevæge sig gennem Tranekær i eget tempo og opdage, hvordan lyskunst, natur og mørke tilsammen skaber en ny form for magi.
Guidede ture, fællesspisning og musik i mørket
Under Glimt arrangeres guidede ture i mørket, hvor lokale fortæller om ideerne bag værkerne og Tranekærs kulturhistorie. Der afholdes desuden fællesspisninger, musikoplevelser og foredrag om mørke og stjerner, som tilsammen skaber et fællesskab omkring både kunst og natur.
Med sin placering midt i Tranekærs historiske bykerne og omgivelser, der normalt lukker ved mørkets frembrud, skaber Glimt sammen med Copenhagen Light Festival en sjælden mulighed for at opleve de flotte lysværker lyse sig helt ud i mørket. En oplevelse for publikum, der inviterer til fordybelse, eftertanke og samvær, mens man bevæger sig mellem slot, park, mørke og lys.
Glimt kører på lokal, grøn strøm
Hele festivalen drives af grøn strøm fra Ø/strøm, Langelands lokale energiselskab. Øen producerer 107 procent af sit elforbrug gennem vindenergi, og Glimt bliver dermed en fortælling om, hvordan vedvarende energi kan omsættes til kulturel værdi.
Glimt er udviklet i samarbejde mellem Copenhagen Light Festival, VisitLangeland, TICKON, Medicinhaverne og lokale aktører.
FAKTA OM GLIMT LANGELAND
Sted: Tranekær (TICKON & Medicinhaverne)
Dato: 1. november – 14. december 2025
Tid: hver dag kl. 16–21
Adgang: gratis
Mere info: www.langeland.dk/glimt
Værker fra Copenhagen Light Festival:
Soleil Nuit af Sébastien Lefèvre
Bamboo-Light-Construction af Axel Reinhard Böhme
Tordenhjerte af Lars Lundeshave
Doppler af Søren Lyngsø Knudsen
fish-anxious af Frederik Lauenborg og Gabriela Valenzuela-Luczynska
Fotos og video:
Kreditering fremgår af filnavnet
Nøgleord
Kontakter
Kontaktinformation GLIMT:
Mads Zangenberg, projektleder Glimt, 20 47 84 83
Anders KongshaugChief Producer, vnr.TV
Tlf:+4523103058anders@copenhagenlightfestival.orgBilleder
Links
Copenhagen Light Festivals mission
Copenhagen Light Festival har en vision om at brede lyskunsten ud i landet, og har foruden samarbejdet med Langeland bidraget til "Vinterlys" Festival i Ringkøbing-Skjern Kommune, ved Århus Festuge og i skoven hos Smukfest. Copenhagen Light Festival er i dialog bla. med Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin og initiativfulde mennesker som på Langeland i håbet om at bidrage med endnu mere tiltrækkende lys i og uden for hovedstaden.
Copenhagen Light Festival er selv åben mellem den 30. januar og 22. februar 2026.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Light Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Light Festival
Copenhagen Light Festival pre-åbner på Vestre Kirkegård med budskab om fred15.1.2026 03:10:00 CET | Nyhed
Fra torsdag den 15. januar kl. 16.30 tænder Copenhagen Light Festival de første lys i mørket med for besøgende på Vestre Kirkegård ved Carlsberg Station - med fred i Europa som fælles tema. Åbningen indleder en række lysende aktiviteter for pressen frem mod den officielle åbning, der finder sted den 30. januar kl. 17.00 i Dansk Industri.
Glæd dig til Copenhagen Light Festival 202619.12.2025 11:33:39 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Light Festival vender tilbage i 2026 og lyser byen op i mørket med 45 lysværker, guidede ture, lysløb og oplevelser i og langs kanalerne i den ældste del af København. Publikum opfordres til selv at tage lys med og blive en del af byens bevægende lys gennem vintermørket og vinterferien. Den ikoniske grønne laserstråle vil igen i år tænde den 30. januar og vise at festivalen er i gang fra Tivoli, henover Glyptoteket, Copenhagen Hostel og videre til Vor Frelser Kirke på Christianshavn.
Copenhagen Light Festival giver lys og omsætning i mørket17.11.2025 11:32:46 CET | Aktuelt
Festivalen løfter vinterturismen i København – med nye rekorder i hotelbesøg og millioner i omsætning. Når dagene bliver kortere, og turismen normalt står stille, viser tal at Copenhagen Light Festival bidrager til aktiviteten i København i det første kvartal. Ifølge Danmarks Statistik er hotelovernatningerne i Region Hovedstaden steget med 9 % i februar 2025 sammenlignet med året før. Det svarer til 93.000 ekstra gæster og en økonomisk effekt på over 232 millioner kroner alene i februar. I marts – efter festivalens afslutning – falder tallene igen med −3 %, hvilket viser, at den nye vækst i 1. kvartal er tæt knyttet til Copenhagen Light Festival. “Der er ingen tvivl om, at events skaber vækst – og Copenhagen Light Festival får tallene til at stige,” siger Jan Rafael Møller, bestyrelsesmedlem i KCC – KBH Commerce & Culture og direktør i Global Blue. Lars Ramme Nielsen, branchedirektør i Dansk Erhverv tilføjer: "Dansk Erhverv har derfor længe argumenteret for offentligt engagement i fes
I weekenden tænder 50 lysværker i 3 ugers mørke31.1.2025 01:02:21 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Light Festival sætter igen mørket i et fortryllende lys, når over 50 nye lysinstallationer tændes i byens gader, pladser og langs vandet til den 23. februar. (Link til optagelser og stills - free copyright on all platforms).
Glæd dig til Copenhagen Light Festival 202511.11.2024 08:09:56 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Light Festival er klar til at lyse byen op igen. Allerede fra den 16. januar vil fem lysværker præ-tændes som en forsmag på festivalens magi. Den officielle åbning finder sted fredag den 31. januar kl. 18, hvor over 40 lysværker vil blive tændt og oplyse København frem til søndag den 23. februar kl. 22.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






