Nu kommer kulden: Her er den vigtigste viden for elbilister
15.11.2025 07:30:00 CET | OK | Pressemeddelelse
Vinterkulden er på vej, og det har betydning for det stigende antal danskere med elbil. Her kommer en række tips til at komme godt igennem vinteren i elbil.

Både kalenderen og vejrprognoserne indikerer, at vinteren er på vej. Det har mange elbilister måske allerede mærket, for elbilerne bliver påvirket af det kolde vejr.
Heldigvis kan man relativt simpelt sørge for, at vinteren bliver lige så fornøjelig i elbilen som de lune måneder.
Her kommer nogle gode tips til de kolde måneder i elbil.
Rækkevidden halter – men kan forlænges
Når temperaturen falder, går det ud over rækkevidden. Afhængig af både forholdene, din bil og din kørsel falder rækkevidden typisk med 20-30 procent om vinteren.
Det skyldes blandt andet, at batteriet skal bruge energi på at holde sig varmt, og samtidig bruger du mere strøm på sædevarme og varme i kabinen. Her kan du selv optimere ved at forvarme bilen, mens den lader op. Du kan også justere på bilens indstillinger og undgå at slå alle komfort-indstillingerne til. Har bilen en ECO-indstilling, kan du bruge dén – og du kan også overveje lidt varmere tøj.
Derudover hjælper det altid at køre stille og roligt og ikke presse bilen til høj hastighed, der går ud over rækkevidden.
Husk de rigtige dæk
De rigtige dæk giver dig både bedre køreegenskaber, mere sikkerhed og ekstra rækkevidde. Elbilen er desuden tungere end brændstofbiler, og det gør dit dækvalg endnu vigtigere. I de kolde måneder bør du af flere årsager bruge vinterdæk eller som minimum helårsdæk, hvis disse lever op til minimumskravene.
I år blev loven præciseret, så det nu er et krav, at man ikke kører med ”åbenlyst uegnede” dæk til vej- og vejrforholdene – altså at man fx ikke kører på is- og sneglatte veje med sommerdæk. Politiet kan uddele bøder på 1000 kroner pr. dæk, der ikke passer til forholdene.
Du kan tjekke dine dæk, der skal have mærket M+S, der er godkendte vinterdæk - eller 3PMSF-mærkning, når der er tale om hårdt vinterføre, altså store mængder sne og is.
Elpriser og opladning
For de elbilister, der kan lade derhjemme, spiller elpriserne en vigtig rolle, fordi opladning bliver en fast del af rutinerne.
I vinterhalvåret er elpriserne generelt højere, og det kan i høj grad betale sig at være opmærksom på, hvornår strømmen er billigst. Hvis du lader, når strømmen er billigst, sparer du tusindvis af kroner om året.
Det kræver dog, at du har en ladeløsning, hvor du kun betaler for den strøm, du bruger og ikke et all inclusive-abonnement, hvor du betaler et fast beløb, men skal køre rigtig mange kilometer før, at det kan svare sig.
Du kan tjekke elpriserne på diverse hjemmesider og apps, fx OK Hjem-appen.
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dkJens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:22 13 86 01jebm@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.100 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 3.600 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Priserne stiger: Sådan sparer du tusindvis af kroner på brændstof18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen på benzin og diesel er steget en hel del på kort tid. Men du kan faktisk spare mange penge på brændstof ved at følge nogle relativt simple råd. Det er endda muligt at nedsætte brændstofforbruget med helt op til 25 procent.
Trods uro og stigende energipriser: I morgen er strømmen gratis i flere timer11.3.2026 13:51:58 CET | Pressemeddelelse
Krig i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret. Både olie, gas og strøm er blevet dyrere. Alligevel får danske elkunder i morgen glæde af årets første timer med gratis strøm. Det er hele 22 uger siden, at strømmen senest var gratis.
Hjælp kræftramte børn ved at oplade bilen fredag5.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har gennem en årrække støttet Børnecancerfonden. Som en del af Fodboldtrøjefredag fredag den 6. marts sender OK ekstra støtte afsted til kræftramte børn for hver elbil, der lader på OK’s offentlige ladestandere hele fredag.
Nu er strømmen igen billigst om dagen – og snart også gratis5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er ovre, og solen er for alvor brudt igennem. Solceller producerer derfor nu en større del af vores strøm. Det presser elprisen ned i de solrige middagstimer, som nu igen er billigere end nætterne. Om få uger forventes årets første timer med gratis strøm.
Uro i Mellemøsten betyder også højere elpris2.3.2026 11:40:24 CET | Pressemeddelelse
Krigsudbruddet i Mellemøsten i weekenden gør det ikke kun dyrere at tanke bilen. Det gør det også dyrere at være elkunde i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum