5 ud af 10 danskere har ikke sikret boligen mod storm
14.11.2025 07:30:00 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Efterår og vinter er de årstider, hvor Danmark typisk rammes af flest storme. Alligevel viser en ny undersøgelse fra Alm. Brands kundepanel, at over halvdelen af danskerne ikke har foretaget forebyggende tiltag for at beskytte deres bolig mod stormskader.

Stormsæsonen er over os, og hver femte dansker har oplevet en stormskade på deres bolig indenfor de seneste ti år.
Alligevel viser en ny undersøgelse fra Alm brands kundepanel, hvor knap 900 kunder er blevet spurgt, at 5 ud af 10 danskere ikke har lavet forebyggende tiltag at sikre deres bolig mod storm.
Det til trods for, at hver femte adspurgte svarer, at de er bekymrede for, at deres bolig bliver ramt af en stormskade i fremtiden.
”Mange danskere ved godt, at de bør tjekke taget, rense tagrenderne og sikre løse genstande i haven. Alligevel viser vores undersøgelse, at halvdelen ikke har gjort noget for at stormsikre boligen. En barriere er også, at mange heller ikke helt ved, hvordan de skal starte med at lave forbyggende tiltag,” siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning og Løsøre i Alm. Brand.
Ifølge direktøren sker der hvert år skader for mange millioner kroner, som måske kunne have været undgået eller reduceret i antal med en smule forberedelse.
”Stormsæsonen rammer Danmark hvert år, og vi ser de samme typer skader igen og igen. Ofte kunne de potentielt set være undgået, hvis de havde sikret trampolinen, tjekket taget eller fjernet grene tæt på huset,” siger han.
Mange danskere overvurderer, hvor godt deres bolig kan modstå voldsomt vejr.
”Klimaforandringerne betyder, at vi må forvente flere og kraftigere storme. Derfor opfordrer vi vores kunder til altid at gå en ekstra runde om deres bolig og tjekke tag, tagrender og fastspænd øse genstande, som kan gøre skade på boligen, hvis der er varslinger om storm eller kraftigt blæsevejr. Det vil minimere risikoen for at få skader på boligen,” siger Jan Graversgaard.
Alm. Brand oplever ofte, at mange skader kan undgås med simple tiltag, hvis danskerne forbereder sig i tide.
”Det kan lyde som et meget banalt råd, men husk ikke at åbne vinduer og terrassedøre, når det blæser kraftigt, for vi ser desværre mange skader, hvor døre og vinduer får skader, netop fordi de åbnes i forbindelse med kraftigt blæsevejr eller under storm," siger Jan Graversgaard.
Som en ekstra service har Alm. Brand sendt knap 3 mio. SMS’er direkte til kundernes mobil med forebyggende råd, hvis der er varslinger om voldsomt vejr som storm og skybrud.Gode
Gode råd
- Beskær træer, der står tæt på huset.
- Sæt grill, havemøbler og krukker indenfor, eller stil dem i læ. Læg også flagstangen ned, hvis det er muligt.
- Fastgør trampolinen. Fjern eventuelt dugen, og vend trampolinen på hovedet, så den ikke kan blive taget af vinden.
- Tjek at alle vinduer og døre er lukkede.
- Pas på kælderen. Tjek afløb og lyskasser og flyt værdier væk fra gulvet, hvis der er risiko for vand.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af Alm. Brand Group i Alm. Brands eget kundepanel, som repræsenterer et repræsentativt udsnit af Alm. Brands kunder. Der er i alt gennemført 875 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 30. okt til 6. nov. 2025.
Har du foretaget forebyggende tiltag på din bolig for at undgå stormskader?
- Ja 27%
- Nej 56%
- Ved ikke 3%
- Ikke relevant for min boligsituation 14%
Ved du, hvad du kan gøre for at forebygge stormskader på din bolig?
- Ja, i høj grad 24%
- ja, lidt 30%
- Nogenlunde 27%
- Nej, ikke rigtig 14%
- Nej, slet ikke 5%
Er du bekymret for, at din bolig bliver ramt af stormskader i fremtiden?
- Ja, i høj grad 3%
- ja, lidt 19%
- Nogenlunde 10%
- Nej, ikke rigtig 57%
- Nej, slet ikke 12%
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere23.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
Alm. Brand: Danskere slap nådigt gennem uvejret i Norditalien16.7.2026 12:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Trods kraftig regn, hagl og lokale oversvømmelser har ingen danskere indtil videre haft brug for akut hjælp. Feriegæster i de berørte områder tog varslerne alvorligt og beskyttede blandt andet biler og campingvogne med madrasser og tæpper.
Flest lynskader i Sønderjylland efter weekendens voldsomme uvejr29.6.2026 15:16:15 CEST | Pressemeddelelse
Efter en weekend med rekordhøje temperaturer og kraftige tordenbyger har Alm. Brand modtaget omkring 100 anmeldelser om skader forårsaget af lynnedslag. Omkring halvdelen kommer fra Sønderborg Kommune, som dermed er det område, der er hårdest ramt efter weekendens uvejr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum