Ny CEPOS-analyse: Kommunalpolitikere scorer millioner på ‘ben’ – Se listen over de politikere, der tjener mest
11.12.2025 11:19:52 CET | Cepos | Pressemeddelelse
Over 1.000 kommunale bestyrelsesposter giver politikere ekstra løn – og skaber risiko for dårlig drift og politiske studehandler, viser ny analyse fra CEPOS

Kommunalpolitikere holder hårdt fast i de lukrative bestyrelsesposter i kommunalt kontrollerede selskaber – de såkaldte 'ben'.
Ifølge en ny CEPOS-analyse uddelte kommunerne i 2024 1.050 'ben' med en samlet værdi på 45 millioner kroner. Det er stort set uændret i et årti.
"Der er tale om et system, der for længst burde være lavet om. Kommunalpolitikere udpeger i vid udstrækning sig selv – fremfor at udpege bestyrelsesmedlemmer som rent faktisk har kompetencer på området," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Den største modtager fik i 2024 over en halv million kroner i ekstra indtægt fra kommunale 'ben'.
Ifølge CEPOS er problemet ikke bare pengene – men den risiko, som følger med, når politisk udpegede bestyrelser styrer store og komplekse virksomheder, især i forsyningssektoren.
"Vi har set store tab i kommunalt kontrollerede selskaber. Hvis bestyrelsesposterne bliver brugt til at få konstitueringsaftaler til at falde på plads eller give politikerne et lønløft, kan borgerne ende med at betale prisen i form af dårligere drift. Det kan blive meget dyrere end selve udgiften til vederlagene," siger Otto Brøns-Petersen.
Han mener, at Folketinget bør gribe ind nu og gennemføre Vederlagskommissionens forslag om at afskaffe særskilt betaling for 'ben'. I stedet bør der indføres krav om dokumenterede kompetencer.
"Det er påfaldende, at staten stiller krav til bestyrelseskompetencerne i private banker, mens kommunalt kontrollerede selskaber ikke er omfattet af samme krav. Det kalder på en reform – ikke flere 'ben'," siger Otto Brøns-Petersen.
Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer.
Se listen over de ti politikere, der scorer den største gevinst på kommunle ben her.
Kontakter
Otto Brøns-PetersenAnalysechefCEPOS
Tlf:20928440otto@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Kommunekasserne bugner – se om din kommune har gemt for mange af borgernes penge på kistebunden13.10.2026 09:44:32 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har opbygget store likvide beholdninger siden 2007. I København står der 31.685 kroner per indbygger i kommunekassen. Der er plads til markante skattelettelser til borgerne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Her er skolerne, der løfter eleverne mest – se, hvor dit barns skole placerer sig8.10.2026 15:32:09 CEST | Pressemeddelelse
Der er markante forskelle på danske skolers evne til at løfte elevernes faglige niveau. 64 pct. af de frie grundskoler løfter eleverne mere end forventet, mens det samme kun gælder 40 pct. af folkeskolerne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Regeringens boligpolitik risikerer at gøre boliger dyrere22.9.2026 13:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger. Især i København kan forslagene øge presset på boligpriserne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Kan din kommune holde på medarbejderne i ældreplejen? Se listen her18.9.2026 08:52:07 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har vidt forskellige resultater, når det gælder fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen. Landets højeste personaleudskiftning er 45 procent, mens laveste er 17 procent, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Loft over rentefradrag rammer iværksættere hårdt16.9.2026 07:28:08 CEST | Pressemeddelelse
Selvstændige er kraftigt overrepræsenterede blandt de danskere, der vil blive ramt af regeringens forslag om et loft over rentefradraget. Det kan forringe vilkårene for små og nye virksomheder, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum