UNESCO fylder 80: Uddannelse, kultur og ytringsfrihed som fundament for fred
14.11.2025 08:00:00 CET | Børne- og Undervisningsministeriet | Pressemeddelelse
I år holder UNESCO 80års jubilæum. Det fejres med arrangementer over hele Danmark.
I 2025 er det 80 år siden, at UNESCO blev etableret som en vigtig del af FN efter 2. verdenskrig. Organisationen blev skabt med et klart formål: at fremme fred og samarbejde gennem uddannelse, kultur, ytringsfrihed og forskning.
UNESCO arbejder globalt for, at alle børn og unge får adgang til uddannelse, at natur- og kulturarv bevares, og at journalister, forskere og kunstnere kan udtrykke sig frit. I Danmark forankres organisationens værdier gennem arbejdet i Den danske UNESCO-nationalkommission, hvilket sker i tæt samarbejde med skoler, kommuner, kulturinstitutioner og civilsamfund. På den måde bliver UNESCOs globale visioner omsat til konkrete initiativer i hverdagen – til gavn for både børn, voksne og samfundet som helhed.
”UNESCO blev skabt ud af ruinerne efter to verdenskrige. Dengang forstod man, at fred ikke kun handler om våbenhvile. Men om at udvikle demokrati gennem uddannelse, viden og fællesskab. Om indre forsvarslinjer. Det minder UNESCO os om – også 80 år efter. Det er åndelig oprustning i praksis”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
”I dag har vi UNESCO verdensmålsskoler i hele Danmark. Vi er stolte over vores verdensarvssteder lige fra Jellingestenen til Møns Klint. Som noget nyt er miljø- og bæredygtighed også kommet på dagsordenen med geoparker og biosfæreområder i Danmark. Alt sammen båret af lokalt engagement”, siger formand for Den danske UNESCO-nationalkommission Christine Antorini.
Officiel fejring af jubilæum ved Stevns Klint
80-års jubilæet markeres i løbet af efteråret 2025 over hele landet med arrangementer på UNESCO-steder. Formålet er at skabe opmærksomhed om UNESCOs betydning – både historisk og i dag – og at vise, hvordan danske aktører fortsat bidrager til at omsætte organisationens værdier i praksis.
Den officielle fejring af jubilæet den 16. november sker bl.a. ved UNESCO-verdensarvsstedet Stevns Klint Experience. Fejringen vil lægge vægt på de historier, der ligger gemt i lagene på Stevns Klint, og som fik Stevns Klint på UNESCOs liste over verdensarv i 2014. Til fejringen vil bl.a. formand for Den danske UNESCO-nationalkommission Christine Antorini deltage. Desuden vil der være aktiviteter for både børn og voksne.
Om UNESCO
UNESCO er FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og ytringsfrihed. Organisationen er grundlagt ud fra visionen om internationalt og nationalt samarbejde for en demokratisk udvikling, der bidrager til en bedre fremtid og fred i verden.
Jellinghøjene, -stenene og kirken var det første sted i Danmark, der blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1994. I dag findes der 87 UNESCO Verdensmålsskoler i Rigsfællesskabet, 12 verdensarvssteder, fire geoparker samt flere biosfæreområder og lærende og kreative byer – alle med fokus på at omsætte UNESCOs vision til konkret handling.
Den danske UNESCO-nationalkommission, der hører under Børne- og Undervisningsministeriet, understøtter dette arbejde og bidrager til at skabe sammenhæng mellem UNESCOs internationale mål og danske initiativer.
Læs mere
Følg pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Grønlands største medie vinder dansk FN-pris29.1.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang uddeler UNESCO i Danmark Den danske UNESCO-pris. Prisen går i år til det grønlandske medie Sermitsiaq for avisens markante og vedholdende indsats for at styrke den demokratiske, mediebårne samtale i Kongeriget Danmark. Den overrækkes torsdag 29. januar til Sermitsiaqs chefredaktør og direktør Masaana Egede. Ifølge juryen har Sermitsiaq i en helt særlig situation løftet et ekstraordinært ansvar. I en tid, hvor Grønland er genstand for massiv international opmærksomhed, har mediet både leveret solid og vedkommende nyhedsdækning til den grønlandske befolkning og fungeret som et afgørende korrektiv over for misinformation – nationalt såvel som internationalt. “Sermitsiaq sikrer en oplyst offentlighed i vanvittig tid. Deres arbejde fortjener dyb anerkendelse. Med få ressourcer styrker de vores demokratiske modstandskraft. Det er publicisme i praksis”, siger Ida Ebbensgaard, forperson for UNESCOs priskomite. “Det betyder mere, end de fleste tror, at vores indsats bliver set o
Nye midler til studieture skal styrke unges viden om Holocaust og antisemitisme27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pulje til studieture for gymnasieelever med fokus på Holocaust, der skal være med til at styrke unges viden om Holocaust og antisemitisme, forlænges med fire år.
I år deltager alle rigsfællesskabets tre lande i sommerskolen i Grønland22.1.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Sommerskole for gymnasieelever i Grønland bliver i år med deltagelse fra alle rigsfællesskabets lande.
Penge til flere ansatte og lavere forældrebetaling i dagtilbud er nu sendt afsted til kommunerne21.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu har kommunerne modtaget første rate af de ca. 1,7 milliarder kroner til flere ansatte og lavere forældrebetaling i dagtilbud.
Nu får skoler øget tilskud, hvis elever og lærlinge tager en del af erhvervsuddannelsen i udlandet20.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsuddannelser modtager fra januar et øget tilskud for elever og lærlinge, der tager en del af uddannelsen i udlandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum