Verdens ældste RNA fundet i uldhåret mammut
Ny forskning giver et unikt indblik i mammutternes liv under den sidste istid.

Forskere er kommet et vigtigt skridt tættere på at forstå de mytiske mammutter, som gik rundt på Jorden for tusindvis af år siden.
For første gang nogensinde har et forskningshold nemlig formået at isolere og sekventere RNA-molekyler fra uldhårede mammutter fra istiden.
Disse RNA-sekvenser er de ældste, der nogensinde er fundet. De stammer fra mammutvæv, der har været bevaret i den sibiriske permafrost i næsten 40.000 år. Studiet, som er offentliggjort i tidsskriftet Cell, viser, at ikke kun DNA og proteiner, men også RNA kan bevares i meget lange tidsperioder og giver ny indsigt i biologien hos arter, der har været uddøde i tusinder af år.
”Med RNA kan vi få direkte bevis for, hvilke gener der er ‘tændt’, og dermed et glimt af mammuttens sidste øjeblikke i livet under den sidste istid. Det er information, som DNA alene ikke kan give,” siger studiets hovedforfatter Emilio Mármol, som er postdoc på Globe Institute ved Københavns Universitet. Han har samarbejdet med forskere fra SciLifeLab og Centre for Palaeogenetics – et fælles initiativ mellem Stockholms Universitet og det Naturhistoriske Museum i Stockholm.
Velbevaret mammutvæv
Forskere har i årevis kortlagt mammutters DNA for at rekonstruere deres genom og evolutionære historie. Men RNA–molekylet, der viser, hvilke gener der er aktive – har indtil nu været uden for rækkevidde. Den udbredte opfattelse, at RNA er for skrøbeligt til at overleve mere end få timer efter døden, har måske afholdt forskere fra at undersøge disse informationsrige molekyler hos mammutter og andre uddøde arter.
”Vi fik adgang til exceptionelt velbevaret mammutvæv, der var gravet frem fra den sibiriske permafrost, og håbede, at de stadig indeholdt RNA-molekyler frosset i tiden,” siger Emilio Mármol.
”Vi har tidligere presset grænserne for DNA-genvinding til over en million år. Nu ville vi undersøge, om vi kunne udvide RNA-sekventering længere tilbage i tiden end tidligere studier,” tilføjer Love Dalén, professor i evolutionær genomik ved Stockholms Universitet og Centre for Palaeogenetics.
RNA fundet i ung mammut
Forskerne var i stand til at finde den gamle RNA i frossent muskelvæv fra mammutten Yuka, en ung mammut, der døde for næsten 40.000 år siden.
I fremtiden håber forskerne på at gennemføre studier, der kombinerer forhistorisk RNA med DNA, proteiner og andre bevarede biomolekyler.
”Sådanne studier kan fundamentalt ændre vores forståelse af uddød megafauna og andre arter og afsløre de mange skjulte lag af biologi, der har været frosset i tiden indtil nu,” afslutter Emilio Mármol.
_________________________________
Om studiet
Forskningen er udført både på Stockholm Universitet og Københavns Universitet. Studiet er et samarbejde mellem SciLifeLab og Centre for Palaeogenetics – et fælles initiativ mellem Stockholms Universitet og det Naturhistoriske Museum i Stockholm.
Mammutten ‘Yuka’
I 2010 fandt arkæologer en næsten 40.000 år gammel og særdeles velbevaret mammut, som havde ligget gemt i den sibiriske permafrost. Den blev fundet i byen Yukagir, og fik derfor navnet Yuka. Forskere regner med, at Yuka var mellem seks og otte år, da den døde. Sin unge alder til trods var den tre meter høj og vejede fem ton. Den unge mammut har siden givet forskere ny viden om arten – blandt andet fordi dens DNA var intakt. (Kilde: Illustreret Videnskab)
Nøgleord
Kontakter
Emilio Mármol SanchezpostdocKøbenhavns Universitet
Globe Institute
Lise Karlshøj BalslevKU Kommunikation, Presse
Tlf:93563661lika@adm.ku.dkOm Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Vilde dyr splitter danskerne – men de fleste siger ’ja tak’ til kronhjorte og hegn12.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny, landsdækkende undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at flertallet af danskerne gerne vil opleve flere store dyr i skovene. Og de foretrækker skove med vilde dyr som kronhjorte og bison frem for traditionel naturpleje med kvæg og får. Men én markant minoritet er langtfra begejstrede for natur med hegn og store dyr.
Små digitale benspænd kan bremse spredningen af misinformation11.11.2025 09:08:12 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet peger på en enkel, men effektiv metode til at bekæmpe misinformation på sociale medier: Gør det lidt sværere at dele indhold.
KU samler kræfterne for at styrke forståelsen af verdens kriser11.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Initiativet skal bidrage til en mere kvalificeret offentlig samtale om en verden i hastig forandring.
Open World Conference 2025: En åben verden i en lukket tid10.11.2025 10:01:27 CET | Presseinvitation
I anledning af 75-årsdagen for Niels Bohrs åbne brev til FN inviterer Københavns Universitet til Open World Conference 2025 den 19.–21. november. Konferencen sætter fokus på, hvordan vi kan udvikle rammer for ansvarlig vidensdeling – f.eks. i forhold til AI, kernevåben og sundhedsdata – og hvordan forskere, institutioner og beslutningstagere kan arbejde sammen om at sikre både transparens og beskyttelse.
Mor tror, hun vender hurtigt tilbage fra barsel – men virkeligheden er en anden6.11.2025 20:30:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste kommende mødre har en klar idé om, hvornår de vender tilbage til jobbet, hvordan barslen fordeles, og hvordan karrieren fortsætter. Men ifølge ny forskning fra Københavns Universitet stemmer forventningerne ikke altid overens med virkeligheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum