Over 100 organisationer i erklæring til FN’s medlemslande: Følg Danmarks eksempel
Organisationer fra hele verden opfordrer nu COP30’s lande-delegationer til at udarbejde strategier for at fremme plantebaserede fødevarer, lige som Danmark har gjort.

Dansk Vegetarisk Forening opfordrer sammen med en lang række andre organisationer landedelegationerne på årets FN-klimatopmøde, COP30, til at foretage et samfundsmæssigt skift mod sundere og mere bæredygtige fødevaresystemer.
Dette sker i en erklæring, som vil blive præsenteret på COP30 den 15. november kl. 14 lokal tid i Belém (kl. 17 dansk tid). Erklæringen er underskrevet af over 100 organisationer fra hele verden og opfordrer til, at FN’s medlemslande udarbejder og implementerer handlingsplaner for plantebaserede fødevarer og forpligter sig til at offentliggøre dem inden COP32 i 2027.
Erklæringen, "The Belém Declaration on Plant-Rich Diets", baserer sig hovedsageligt på FN’s egne videnskabelige resultater for at tydeliggøre fordelene ved plantebaserede kostvaner for folkesundhed, klima, fødevaresikkerhed samt potentielle økonomiske gevinster.
”Hvis vi skal redde verdens skove og bremse klimaforandringerne, er det fuldstændig afgørende at fremme en omstilling til mere plantebaseret mad. Danmark var det første land i verden til at offentliggøre en handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Her på klimatopmødet i Belém har flere ministre og regeringsrepræsentanter fra andre lande udtrykt stort engagement i forhold til at ville sætte plantebaserede fødevarer på dagsordenen, og nogle er i gang med at udarbejde nationale handlingsplaner inspireret af Danmark,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl, der er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening og tillige formand for International Vegetarian Union (IVU).
Belém-erklæringen har til formål både at bevare den planterige kulinariske arv i det globale syd og at adressere overforbruget af kød i dele af den vestlige verden.
Erklæringens underskrivere opfordrer FN-landene til at foretage 3 konkrete trin:
-
Etablere nationale handlingsplaner for plantebaserede fødevarer for at fremme sunde og bæredygtige kostvaner fra jord til bord med henblik på at øge fødevaresikkerhed og robusthed, forbedre folkesundheden, begrænse klimaforandringer, beskytte og genoprette biodiversitet, skabe økonomiske fordele og sikre politisk sammenhæng.
-
Forpligte sig til at udarbejde og offentliggøre disse nationale handlingsplaner for plantebaserede fødevarer, så de kan fremlægges til drøftelse på COP32 i 2027.
-
Forpligte sig til at give økonomisk støtte til gennemførelsen af nationale handlingsplaner for plantebaserede fødevarer. Støtten skal komme fra budgetter til fremme af landbrugs- og fødevaresektoren.
Rune-Christoffer Dragsdahl mener, at Belém-erklæringen om planterige kostformer “sender et stærkt signal”, der forhåbentlig vil inspirere mange flere til at bakke op og følge Danmarks eksempel.
Hvorfor er en omstilling af fødevaresystemet vigtig?
Op til en femtedel af de samlede drivhusgasudledninger stammer fra animalsk landbrug, og 32 % af de menneskeskabte metanudledninger – en kraftig drivhusgas – kommer fra husdyrproduktion. Plantebaserede fødevarer udleder derimod kun halvt så mange drivhusgasser som animalske fødevarer.
Derfor har både IPCC og en som en lang række studier konkluderet, at det er nødvendigt med en kraftig reduktion af kødproduktionen og -forbruget på globalt plan for at sikre fødevareforsyningen i fremtiden.
Plantebaseret produktion kræver samtidig langt mindre jord og vand, producerer mindre luft- og vandforurening, og kræver ikke brug af antibiotika eller indebærer risiko for pandemier. Sidstnævnte har Etisk Råd i Danmark for nylig nævnt som en vægtig grund til at reducere antallet af dyr i svineproduktionen.
Nøgleord
Kontakter
Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
rc (at) vegetarisk.dk / tlf +45 50 56 18 17
Berit Ertmann
kommunikationschef, Dansk Vegetarisk Forening
berit.ertmann(at)vegetarisk.dk
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) er en af de mest centrale aktører på det plantebaserede område i Danmark. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere. Vi arbejder også for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er samtidig en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Her er Danmarks bedste plantebaserede takeaway4.11.2025 05:42:00 CET | Pressemeddelelse
Pico Pizza vandt Årets plantebaserede takeaway-måltid ved weekendens Plant Food Festival, hvor Dansk Vegetarisk Forening og Plantebranchen hyldede årets bedste plantebaserede madoplevelser på farten.
Nemlig.com er Årets Plantebaserede Supermarked 20251.11.2025 20:22:00 CET | Pressemeddelelse
Også Lidl, Super Brugsen og Netto var blandt vinderne, da Dansk Vegetarisk Forening den 1. november 2025 uddelte priser for årets plantebaserede supermarkeder ved Plant Food Festival i København.
Historisk interesse for Danmarks største festival for grøn mad31.10.2025 05:56:00 CET | Pressemeddelelse
Plant Food Festival står til at sætte ny deltagerrekord med over 7.000 tilmeldte gæster, når festivalen vender tilbage til København den 1.-2. november.
Plant Food Festival: Kom med og se, hvorfor alle taler om plantebaseret mad23.10.2025 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Øksnehallen i København bliver fyldt med smagsoplevelser, inspiration og grønne løsninger, når Plant Food Festival åbner dørene for tusindvis af besøgende – og der er gratis adgang.
Første supermarkeder i Danmark sætter mål for planteproteiner30.9.2025 08:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark og Wolt Market vil fremover måle og følge andelen af plantebaserede proteiner i salget. Vegetarisk Forening håber, at andre kæder vil følge eksemplet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum