Trecifret millionindsprøjtning skal få danske SMV’er i front med cirkulær økonomi

Del

Små og mellemstore virksomheder kan stå for en stor del af de løsninger, som skal få Danmark i mål med klimamålsætningerne – og det kan der være rigtig god forretning i. Derfor investerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 272 mio. kr., der skal styrke over 200 SMV’ers arbejde med at reducere affaldsmængden og øge genanvendelse, mens de øger ressour-ceeffektiviteten.

Foto: Jens Peter Engedal

Danmark halter bagud i forhold til sammenlignelige nabolande, når det handler om at udnytte potentialerne ved den grønne omstilling. Det betyder både, at mange ressourcer ikke bliver udnyttet optimalt, og omvendt at produktiviteten på sigt kan øges via løsninger, der øger ressourceeffektiviteten. Og det potentiale investerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu i at indfri, så flere SMV’er får en bedre og mere bæredygtig bundlinje.

Mange SMV’er gør i forvejen en stor indsats for at blive mere cirkulære ved at reducere mængden af affald og øge genanvendelsen af ressourcer, men de mangler hjælp til at udvikle og teste cirkulære løsninger. Og mange nyetablerede SMV’er mangler viden til at få cirkularitet tænkt ind fra begyndelsen. 

Med investeringen på 272 mio. kr. vil over 200 virksomheder få styrket deres vækst ved øget genanvendelse og effektiv udnyttelse af deres ressourcer. Her skal indsatsen være med til at gøre overgangen til en cirkulær og mere ressourceeffektiv økonomi nemmere, fortæller medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og direktør i Agro Food Park, Anne-Marie Hansen:

”Den grønne omstilling er ikke kun en samfundsudfordring, den rummer også et kæmpe vækstpotentiale for rigtig mange SMV’er. Vi forsøger med denne indsats at møde SMV’erne, hvor de netop er på deres grønne og cirkulære udviklingstrin, for vi ved, at det kan være svært at få en cirkulær produktion i gang, reducere affaldsmængder og udvikle cirkulære forretningsmodeller og løsninger. Vores investering skal derfor hjælpe flere hundrede SMV’er ind i cirkulære værdikædesamarbejder og værdikædetjeks, så de vækster i takt med, de bliver mere grønne,” forklarer hun.

Med indsatsen får SMV’erne blandt andet omstillingsrådgivning, mindre investeringer i værdikædesamarbejder og hjælp til at skalere cirkulære løsninger. Målet er at gøre den cirkulære omstilling i SMV’erne mere konkret og håndgribelig for dem.
  
Fakta om indsatsen og ansøgning: 

  • Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer i alt 272 mio. kr., heraf 90 mio. kr. decentrale erhvervsfremmemidler og 182 mio. kr. fra EU’s Regionalfond.
  • Det forventes, at mere end 200 virksomheder forbedrer deres forudsætninger for at arbejde med bæredygtighed og cirkulær økonomi gennem indsatsen, som på sigt vil styrke produktivitet og bæredygtig vækst i SMV’erne.
  • Det forventes, at mere end 170 SMV’er udvikler koncepter til nye innovative cirkulære produkter eller løsninger.
  • Det forventes, at indsatsen bidrager til, at 52.000 ton affald pr. år genanvendes i produktionen af nye produkter.
  • Reduktionen af drivhusgasemission er på 113.000 ton CO2-ækvivalenter.

FAKTA fra Circularity Gap Report, 2023: 
Danmark halter bagud i forhold til sammenlignelige nabolande, når det handler om at udnytte potentialerne ved den grønne omstilling. Danmark er kun fire procent cirkulær, mens Holland fx er 24,5 procent cirkulær, og det globale gennemsnit er på 7,2.

Kontakter

Vil du vide mere om fonden, indsatsen eller tidligere projekter?Stine Højrup Ludvigsen

Tlf:35291211stilud@erst.dk

Om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.   

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Stort vækstløft til danske iværksættere skal sikre fremtidens innovation og produktivitet13.11.2025 08:13:03 CET | Pressemeddelelse

Nye virksomheder og iværksættere udvikler mange af de grønne og digitale løsninger, som Danmark skal leve af i fremtiden. Det potentiale booster Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu med 122 mio. kr. til iværksætterprogrammer og målrettede tilskud til to stærke og veletablerede iværksætterevents, der hjælper iværksættere med adgang til kapital, viden og netværk.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye