Klassisk juleglæde for hele familien: Nøddeknækkeren vender tilbage
18.11.2025 06:00:00 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Hele Den Kongelige Ballet og Det Kongelige Kapel samles om julens store eventyr på Gamle Scene.

Der er næsten garanti for julestemning, når Nøddeknækkeren igen indtager Gamle Scene. Med hele Den Kongelige Ballet på scenen og hele Det Kongelige Kapel i orkestergraven folder Tjajkovskijs elskede musik og George Balanchines fortryllende koreografi sig ud i en glitrende hyldest til fantasi og julestemning. Der er noget for både store og små.
Historien følger Marie, der juleaften får en helt særlig nøddeknækker i gave af sin gudfar, Drosselmeier. Da klokken slår tolv, forvandles stuen, og hun kastes ud i et eventyr fyldt med frække mus, dansende snefnug, valsende blomster og sukkerfeer i et glitrende slaraffenland.
Baseret på E.T.A. Hoffmanns klassiske fortælling og Tjajkovskijs uforglemmelige musik er Nøddeknækkeren for mange blevet en fast familietradition, hvor Den Kongelige Ballet forener tradition, skønhed og ren danseglæde.
“Der findes næppe en ballet, der i samme grad indfanger julestemningen som Nøddeknækkeren," siger balletchef Amy Watson. "Hver forestilling føles som at træde ind i et levende julekort – og det er altid en glæde for Den Kongelige Ballet at dele den oplevelse med både børn og voksne."
Nøddeknækkeren spiller 33 gange på Gamle Scene fra den 21. november til den 21. december, før vi tager på turné til Musikhuset Aarhus og danser forestillingen tre gange den 29. og 30. december.
Opførelsen af Nøddeknækkeren den 13. december kl. 17 markerer desuden kongelig karakterdanser Anne Marie Vessel Schlüters 60-års jubilæum.
Det Kongelige Teater på turné:
Det Kongelige Teater fortsætter sin omfattende turnévirksomhed i 2025. Vores faste succes med Kongelig sommeropera og Kongelig sommerballet fortsætter med besøg i 24 byer, mens to af vores teaterforestillinger Eks og Sat i verden spiller 48 gange rundt i landet. Sammen med Aalborg Symfoniorkester besøger Den Kongelige Ballet fem jyske byer med forestillingen Ballet de Luxe. Teaterlegepladsen "Postyrium på hjul" ruller igen forbi 16 byer, mens årets største udendørsteateroplevelse i Dyrehaven bliver den spektakulære familieforestilling Snedronningen, i samarbejde med Lyngby-Tårbæk Kommune.
163 turnédage i 2025, hvilket svarer til en aktivitet næsten hver anden dag et sted i Danmark.
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR- og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Kongelig sommerballet fejrer 20 år – fra Thy til Møn12.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Ballet tager på turné og danser nogle af ballettens største klassikere ved 12 store udendørsarrangementer i sommerlandet.
Star-Studded Concert Performance of Verdi’s Macbeth7.5.2026 16:00:43 CEST | Press release
A rare operatic event awaits as one of the greatest singers of our time, Norwegian soprano Lise Davidsen, joins an exceptional cast for a complete concert performance of Verdi’s Macbeth, conducted by the legendary maestro Antonio Pappano.
Robert Carsen’s powerful staging of Mozart’s Idomeneo returns to the Royal Danish Opera6.5.2026 07:00:00 CEST | Press release
Robert Carsen’s Reumert Award-winning and critically acclaimed staging of Mozart’s opera Idomeneo received only three performances at its 2020 premiere, when the COVID pandemic forced theatres to close. Now, this striking production returns.
Stjernespækket koncertopførelse af Verdis opera Macbeth5.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til en koncertoplevelse i særklasse, når verdens mest efterspurgte sopran, Lise Davidsen, og flere internationale stjernesolister kan opleves i en komplet koncertopførelse af Verdis opera Macbeth ledet af mesterdirigenten Sir Antonio Pappano.
Det er i Aarhus, det sner4.5.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard ved Aarhus bliver fra den 22. maj forvandlet til et magisk vinterlandskab, når det Kongelige Teater opfører udendørsforestillingen Snedronningen, nordens største teatershow. Kim Fupz Aakesons gendigtning af H.C. Andersens eventyr er en spektakulær fortælling om venskab og at gå gennem ild og vand for den, man elsker, med Mille Hoffmeyer Lehfeldt i titelrollen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


