Kom til informationsmøde om udbygningen af vejen mellem Ålbæk og Skagen
13.11.2025 12:03:56 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet inviterer borgere, naboer og erhvervsdrivende til informationsmøde om udbygningen af Rute 40 mellem Ålbæk og Skagen. På mødet vil der blive givet en status for projektet, og der vil blive fortalt om, hvordan arbejdet nu bevæger sig fra planlægning til virkelighed.

Folketinget vedtog i 2022 anlægsloven for udbygningen af strækningen mellem Ålbæk og Skagen til en 2+1-vej. Vejdirektoratet har afventet grønt lys fra EU-Kommissionen, da projektet berører et særligt beskyttet naturområde. I sommer kom en positiv udtalelse fra EU-Kommissionen og Vejdirektoratet er nu i gang med at tilrettelægge det konkrete anlægsarbejde.
”Udbygningen vil skabe bedre fremkommelighed og øget trafiksikkerhed på en strækning, hvor mange trafikanter i dag oplever udfordringer, især i højsæsonen. Vi ser frem til at præsentere projektet og fortælle om processen herfra,” siger projektleder Kim Jensen fra Vejdirektoratet.
Tid og sted
Informationsmødet finder sted torsdag den 4. december 2025 klokken 17:00–19:30 på Skagen Strand Resort, Tranevej 108, Hulsig.
Programmet begynder med åbent hus, hvor deltagerne kan møde medarbejdere fra Vejdirektoratet og se kort og plancher. Klokken 18:00 følger et oplæg om projektets status og tidsplan, og aftenen afsluttes med en spørgerunde.
Mulighed for at følge med online
Oplægget klokken 18:00 bliver live-streamet på Vejdirektoratets hjemmeside. På den måde kan borgere, der ikke kan komme til Hulsig, eller som hellere vil sidde i ro og mag derhjemme og følge mødet, se med online. Det er ikke muligt at stille spørgsmål under livestreamingen, men spørgsmål til spørgerunden kan sendes til aalbaek-skagen@vd.dk senest den 1. december.
Efter mødet vil en optagelse af oplægget kunne ses på projektets hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Kim JensenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:7244 2153kijen@vd.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nu skal der lægges slidlag på den udbyggede motorvej nord for Vejle2.3.2026 16:10:55 CET | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej vil de kommende måneder igen møde vejarbejde, to smalle spor i hver retning og nedsat hastighed mellem Vejle og Hedensted. Det sker for at færdiggøre motorvejsudbygningen på strækningen.
4 kilometer støjskærm ved Hørning betyder vejarbejde på motorvejene ved Aarhus Syd26.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra søndag den 1. marts 2026 går Vejdirektoratet i gang med at opsætte støjskærme langs motorvejene ved Hørning. Arbejdet medfører hastighedsnedsættelse og smalle spor omkring Motorvejskryds Aarhus Syd.
Renovering af Langelandsbroen går i gang26.2.2026 09:19:22 CET | Nyhed
Vejdirektoratet går i gang med et reparationsarbejde på Langelandsbroen, hvor de betonreparationer på undersiden af fortovet, der blev påbegyndt sidste år, skal gøres færdige. Arbejdet starter mandag den 2. marts og pågår til slutningen af august.
Endnu en weekend med vejarbejde på Vejlefjordbroen25.2.2026 13:43:06 CET | Nyhed
I sidste uge opstod der en akut skade på en fuge på Vejlefjordbroen, og Vejdirektoratet havde en entreprenør ude for at lave en nød-reparation af fugen i motorvejens sydgående spor den forgangne weekend. Desværre viste skaden sig at være mere omfattende end først antaget, og derfor er vores entreprenør nødt til at udføre yderligere reparationer på broen den kommende weekend. Det vil lørdag give større trafikale gener.
Reparation af fuge på Vejlefjordbroen hen over weekenden20.2.2026 12:00:09 CET | Nyhed
Der er opstået en akut skade på en fuge på Vejlefjordbroen, og Vejdirektoratet skal reparere fugen i motorvejens sydgående spor hen over weekenden. Arbejdet bliver udført som natarbejde mellem i dag - fredag den 20. februar - og mandag den 23. februar for at genere trafikanterne mindst muligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum