STONED JESUS & WHEEL: DOBBELT-KONCERT I PUMPEHUSET 29. MARTS 2026

Del

Den ukraniske trio Stoned Jesus og den finske gruppe Wheel spiller en fælles koncert i Pumpehuset 29. marts 2026. Begge bands har gennem det seneste årti markeret sig som del af den moderne europæiske rockscene og mødes her for første gang i Danmark i et dobbelt headliner-format.

Artwork for Stoned Jesus & Wheel

Stoned Jesus blev dannet i Kyiv 2009 og fik international opmærksomhed med albummet Seven Thunders Roar og sangen I’m the Mountain, som har over 15 millioner visninger på YouTube. Bandet har siden spillet næsten 500 koncerter, turneret i Europa og Sydamerika og delt festivalscener med navne som Gojira, Rammstein og Ghost. Seneste udgivelser viser et band, der fortsat udvikler sit udtryk med inspiration fra bl.a. Swans, The Cure og King Crimson.

Wheel, dannet i Helsiniki I 2015, har med tre album opbygget en stabil international fanbase. Debutpladen Moving Backwards gjorde dem hurtigt til et navn på den progressive metalscene, mens Resident Human i 2021 udvidede deres lyd og tematiske rækkevidde. På deres seneste album Charismatic Leaders, indspillet med Daniel Bergstrand og Fredrik Thordendal (Meshuggah), bevæger bandet sig i en tungere og mere direkte retning.

Begge bands har turneret flittigt i Europa og står i dag som eksempler på en ny generation af rockartister, der kombinerer stærk musikalsk identitet med en vedvarende DIY-mentalitet.

 

BILLETINFORMATION

OM STONED JESUS

Ukrainske Stoned Jesus er et af de mest toneangivende navne i den moderne europæiske stonerrock. Bandet forener doom, prog og grunge i et udtryk, der både er tungt, atmosfærisk og umiskendeligt deres eget. Med udgivelser som Seven Thunders Roar og The Harvest har trioen skabt et solidt internationalt navn og spillet på festivaler side om side med nogle af rockens største.

FØLG STONED JESUS HER:

Instagram | Facebook | YouTube

OM WHEEL

Finske Wheel er blandt de mest spændende nyere stemmer i progressiv metal. Trioen har markeret sig med en kompromisløs lyd, der balancerer teknisk præcision og stærk sangskrivning. Bandet har fået global opmærksomhed med album som Moving Backwards, Resident Human og Charismatic Leaders, der alle viser en tydelig kunstnerisk retning og en sjælden bevidsthed om tidens temaer.

FØLG WHEEL HER:

Instagram | Facebook | YouTube

Kontakter

Billeder

Pressefoto af Stoned Jesus
Stoned Jesus
Download
Pressefoto af Wheel
Wheel
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye