Gyldendal A/S
Gyldendal oplyser om kommende ændringer i bestyrelsen
Gyldendal oplyser om kommende ændringer i bestyrelsen
SELSKABSMEDDELELSE nr. 6/2025
København, den 12. november 2025
Gyldendal A/S
Intern viden
Bestyrelsesformand Gregers Wedell-Wedellsborg har i dag meddelt, at han ønsker at forlade sin post ved Gyldendals generalforsamling i april 2026. Nomineringsudvalget vil nu træde sammen med henblik på at indstille en ny kandidat til bestyrelsen til valg på generalforsamlingen i 2026. Kandidaten vil blive annonceret i forbindelse med selskabets indkaldelse til generalforsamling, som udsendes i marts.
Gregers Wedell-Wedellsborg udtaler i den forbindelse:
“Til næste år har jeg været medlem af Gyldendals bestyrelse i 10 år, heraf de seneste tre år som formand. Gyldendal står i dag stærkt, både hvad angår kvaliteten af vores udgivelser, de finansielle resultater og planerne for den videre udvikling af virksomheden. Derfor er det et godt tidspunkt til i god ro og orden at give stafetten videre. Det har været et privilegium at bidrage til arbejdet i Gyldendals bestyrelse og til det vigtige formål at oplyse, inspirere og underholde den danske befolkning med litteratur og læremidler.”
Claus Gregersen, bestyrelsens næstformand, udtaler:
”Gregers har ydet en fremragende indsats i bestyrelsen, som vi takker ham for. Gyldendal er inde i en positiv udvikling, og med dagens udmelding har vi god tid til at finde den rigtige sammensætning af Gyldendals bestyrelse frem mod generalforsamlingen i april.”
Hanne Salomonsen, adm. direktør, udtaler:
”Det har været en udelt fornøjelse at arbejde sammen med Gregers, hvis kompetencer og format er fra den øverste hylde. Vi skylder ham en stor tak for hans indsats. Blandt andet takket være ham står Gyldendal godt rustet til at møde fremtiden, og jeg ser frem til sammen med bestyrelsen og den øvrige ledelse at realisere vores videre planer.”
København, den 12. november 2025
GYLDENDAL A/S
For yderligere information
Adm. dir. Hanne Salomonsen kan kontaktes via kommunikationschef Niels Overgaard på no@gyldendal.dk
Vedhæftet fil
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
SBM Offshore Amsterdam B.V.12.11.2025 18:13:35 CET | Press release
SBM Offshore announces proposed CEO and Supervisory Board reappointments
BetaGlue Therapeutics SpA12.11.2025 18:00:00 CET | Press release
MHRA Approves BetaGlue Therapeutics’ Clinical Trial Application for YntraDose™ in unresectable Locally Advanced Pancreatic Cancer (uLA-PDAC)
Verkkokauppa.com Oyj12.11.2025 18:00:00 CET | Press release
Verkkokauppa.com Oyj: Acquisition of own shares on 12 November 2025
LECTRA12.11.2025 17:58:51 CET | Press release
Lectra: Monthly declaration of the total number of shares and voting rights composing the company's capital (at October 31st, 2025)
Statkraft AS12.11.2025 17:51:10 CET | Press release
S&P downgrades Statkraft’s credit rating from A to A-, in line with the company’s long-standing rating target
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum