TaxHelper Business bliver en del af Shine - dansk AI-teknologi skal gøre moms enklere for hundredtusindvis af virksomheder

Del

Den dansk-stiftede bank- og regnskabsplatform Shine opkøber TaxHelper Business og integrerer den innovative AI-teknologi direkte i sit regnskabsprogram. Med opkøbet vil hundredtusindvis af små virksomheder i Danmark og Europa fremover slippe for fejl og spildtid på moms. 

Aske Buemann, CEO og medstifter af TaxHelper, Martin Hegelund, CGO og medstifter af Shine og Danni Gregersen, CTO & medstifter af TaxHelper.
Aske Buemann, CEO og medstifter af TaxHelper, Martin Hegelund, CGO og medstifter af Shine og Danni Gregersen, CTO & medstifter af TaxHelper.

TaxHelper, der oprindeligt blev stiftet for at finde fradrag på selvangivelser, har gennem de seneste år sideløbende udviklet en AI-baseret model under navnet TaxHelper Business, der automatisk identificerer momsfejl i bogføring. Mange mindre virksomheder kæmper med at navigere i komplicerede momsregler, hvor små fejl hurtigt kan blive dyre. Der er nemlig fejl i op til 70% af alle momsindberetninger ifl. en opgørelse fra Skattestyrelsen, hvilket svarer til, at mere end 300.000 danske virksomheder ikke lykkedes med deres moms.

Teknologien bliver nu en del af Shines regnskabsplatform, så virksomheder automatisk får besked, hvis noget ser forkert ud - uden at skulle logge ind på nye systemer eller bruge tid på manuel kontrol. Handlen omfatter kun B2B. TaxHelper Privat, som hjælper privatpersoner med deres skattefradrag og selvangivelser, fortsætter uændret under TaxHelper ApS. 

Med opkøbet ønsker Shine at fjerne en af de største hovedpiner i hverdagen for sine kunder og gøre korrekt bogføring markant lettere, både for sine danske kunder, men også for de mere end 450.000 virksomheder, der bruger Shine i resten af Europa.

- Med TaxHelpers teknologi kan vi automatisere en af de mest tidskrævende dele af regnskabet. Sammen kan vi gøre det markant lettere at drive virksomhed uden at bekymre sig om komplicerede momsregler, siger Martin Hegelund, CGO og medstifter af Shine. 

Også for TaxHelper betyder opkøbet et skridt mod bredere anvendelse af deres teknologi. Virksomheden har udviklet en AI-model, der kan vurdere, om en postering er korrekt bogført, ved hjælp af machine learning og store mængder historisk data.

- Selv erfarne bogholdere og revisorer kan finde moms udfordrende, da reglerne er fulde af undtagelser. Vi har bygget en model, der automatisk kan vurdere, om momsen på en postering er blevet registreret korrekt - og den er flittigt brugt af både virksomhedsejere og revisorer. Shines opkøb gør, at vores teknologi nu kan hjælpe hundredtusindvis af virksomheder direkte i det system, de allerede bruger, fortæller Aske Buemann, CEO og medstifter af TaxHelper, der bliver en del af Shine sammen med medstifter og CTO Danni Gregersen.

Dansk AI-samarbejde med internationalt potentiale
Opkøbet bygger på et fælles mål om at gøre regnskab enklere for små virksomheder. Teknologien rulles først ud i Danmark og derefter på de øvrige europæiske markeder, hvor Shine allerede har tilstedeværelse.

- Det her viser, hvordan danske tech-virksomheder kan bruge AI til at løse reelle, komplekse problemer, afslutter Martin Hegelund.  

Mens B2B-teknologien bliver integreret i Shine, vil TaxHelper fortsætte og styrke sit oprindelige produkt, hvor virksomheden hjælper privatpersoner med skattefradrag og selvangivelse.

Nøgleord

Om Shine

Shine blev grundlagt i København i 2012 af iværksætterne Rico Andersen og Martin Hegelund. I dag beskæftiger virksomheden omkring 400 medarbejdere på tværs af Europa og mere end 450.000 små virksomheder bruger deres platform.

I 2024 rapporterede Shine en omsætning på 55,5 millioner euro og et positivt EBITDA på 8,7 millioner euro. Med investorer som Investcorp, Rabo Frontier Ventures (Rabobank), Folketrygdfondet og Lazard i ryggen integrerer Shine fakturering, regnskab, løn, bank og betalinger i én finansiel platform skræddersyet til Europas små virksomheder.

Mere information: https://shine.co/en 

Følg pressemeddelelser fra Shine

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Shine

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye