Stort vækstløft til danske iværksættere skal sikre fremtidens innovation og produktivitet
13.11.2025 08:13:03 CET | Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse | Pressemeddelelse
Nye virksomheder og iværksættere udvikler mange af de grønne og digitale løsninger, som Danmark skal leve af i fremtiden. Det potentiale booster Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu med 122 mio. kr. til iværksætterprogrammer og målrettede tilskud til to stærke og veletablerede iværksætterevents, der hjælper iværksættere med adgang til kapital, viden og netværk.

Iværksættere udvikler nye og innovative løsninger, som er afgørende for at opretholde et dynamisk og produktivt erhvervsliv, og som bidrager til grøn omstilling, automatisering og digitalisering hos virksomheder såvel som samfundet bredere set.
Derfor løfter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med investeringerne dansk iværksætteri, så op mod 1.500 nye virksomheder kan vokse og blive endnu mere konkurrencedygtige over de næste år.
Og det gælder både bredden og eliten inden for dansk iværksætteri, fortæller medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og COO i Grundfos, Ulrik Gernow:
”Det skal være nemmere at lykkes som iværksætter i Danmark. Iværksætteri er en meget vigtig drivkraft for vores konkurrenceevne. Derfor fokuserer vi med denne investering både på nyligt etablerede iværksættere, og på de mere specialiserede iværksættere med et særligt vækstpotentiale. Dermed løfter vi iværksættere i hele landet og tager højde for, at iværksættere har forskellige ambitioner, modenhed og udgangspunkter for at accelerere udvikling og vækst,” siger han.
I begge tilbud får iværksætterne rådgivning og kompetenceudvikling til at komme godt fra start, optimere forretningen og øge salget – og for de vækstorienterede at tiltrække investeringer og forberede skalering.
Iværksætterevents i Aarhus og København: The Link og TechBBQ
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har de seneste år investeret i flere iværksætterevents, som har hjulpet startups med at netværke og få adgang til investorer og videnmiljøer.
Denne gang fokuserer bestyrelsen på to større iværksætterevents: The Link i Aarhus og landets største tech-iværksætterevent TechBBQ i København. Formålet er at øge danske iværksætteres internationale synlighed, fortæller Ulrik Gernow:
”Denne gang prioriterer vi at styrke de to store iværksætterevents, som allerede har erfaringen og høje besøgstal – The Link i Aarhus og TechBBQ i København – hvor sidstnævnte særligt henvender sig til tech-iværksættere, som kan vise sig frem i rejsen for at kommercialisere ny teknologi og vokse internationalt.”
TechBBQ får 6 mio. kr., og det forventes, at eventet årligt vil få over 9.500 besøgende i 2026-2028. The Link får 2,75 mio. kr. til at afvikle events i 2026-2028, og det forventes, at eventet årligt vil tiltrække over 1.000 besøgende i 2026-2028. Bestyrelsen vil desuden investere yderligere i mindre, supplerende iværksætterevents i 2026. De resterende midler kommer fra EU's Socialfond Plus med 83 mio. kr. og derudover 30 mio. kr. decentrale erhvervsfremmemidler fra Finansloven.
Fakta om forventede effekter:
Den nye indsats indeholder en todelt målgruppe:
- I den brede indsats forventes knap 1.300 deltagere i 2026-2028, heraf 270 førstartere (uden CVR). Ca. 75 pct. af sidstnævnte forventes at etablere ny virksomhed. Blandt virksomhederne med CVR er målet bl.a., at 80 pct. forventer en stor stigning i produktivitet.
- I den specialiserede indsats, som er målrettet virksomheder med ekstraordinært stort vækstpotentiale, forventes 200 nyetablerede virksomheder at deltage. 90 pct. af disse ventes at få styrket deres omsætning og produktivitet.
Kontakter
Vil du vide mere om fonden, indsatsen eller tidligere projekter?Hans Henrik Nørgaard
Tlf:35291755haheno@erst.dkNatascha Kalika ØstergaardPresse og kommunikation
Tlf:35291709natoes@erst.dkOm Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Velfærdsteknologiske SMV’er får bedre muligheder for at skalere8.1.2026 11:18:39 CET | Pressemeddelelse
Velfærdsteknologi kan være med til at løse nogle af de store samfundsudfordringer, der præger velfærdsområdet, men det kræver skalering af den teknologi, der findes. Det skal en ny investering på 29 mio. kr. gennem Virksomhedsudvikling Danmark hjælpe på vej – og der er nu åbent for at søge om pengene.
”Jeg gik fra at være produktfokuseret iværksætter til at lande investeringer og skalere”18.12.2025 15:49:29 CET | Pressemeddelelse
Hun havde helt styr på finansiel rådgivning, men manglede viden om opstart af virksomhed. Grundlægger i AI-virksomheden Dreamplan, Stine Kalmer Jørgensen, fik vejledning og udviklet kompetencer gennem tilbud, der nu leveres af Virksomhedsudvikling Danmark. Det hjalp hende med at rejse kapital og udvide medarbejderstaben med 12 ansatte. I dag er de 30 medarbejdere, platformen er solgt til flere finansielle aktører og har rundet over 1 mio. brugere.
Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst2.12.2025 13:41:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer over 92 mio. kr. i cirkulære løsninger i små og mellemstore virksomheder, så de kan øge konkurrenceevnen ved at udnytte deres ressourcer endnu mere effektivt. Der er nu åben for ansøgninger til at få midler.
Nyt innovationsløft skal ruste sjællandske virksomheder til fremtidens udfordringer26.11.2025 17:04:01 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland får nu bedre muligheder for at udvikle nye produkter og services, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger til innovation i SMV’er. 83 mio. kr. skal styrke sjællandske virksomheders samarbejde om innovation og test af løsninger til fremtidens markeder.
Trecifret millioninvestering til erhvervsfyrtårne forstærker danske styrkepositioner21.11.2025 10:43:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse står bag en ny markant investering i at udvikle udvalgte erhvervspotentialer til nye markedsmæssige styrkepositioner, der styrker danske SMV’ers produktivitet. Indsatsen er målrettet innovation, testfaciliteter og kvalificeret arbejdskraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum