Ny CEPOS-analyse: Kommunerne kan frigøre milliarder fra ’kolde hænder’ – se hvor meget din kommune kan spare
12.11.2025 11:09:27 CET | Cepos | Pressemeddelelse
Kommunerne kan frigøre op til 7,4 mia. kr. fra ledelse og administration – svarende til 1.250 kroner pr. indbygger, viser ny CEPOS-analyse

Der er milliarder af skattekroner bundet i kommunernes ledelse og administration, som i stedet kunne bruges på velfærd tæt på borgerne.
En ny analyse fra CEPOS viser, at kommunerne samlet kan frigøre mellem 5,1 og 7,4 milliarder kroner årligt, hvis de bliver lige så effektive som de bedste sammenlignelige kommuner.
"Der er store forskelle på, hvor effektivt kommunerne driver deres administration. Nogle kommuner har et højt ambitionsniveau og viser, at man kan få meget mere velfærd for pengene. Hvis alle kommuner fulgte de bedste eksempler, kunne det frigøre milliarder til skoler, daginstitutioner og ældrepleje," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
CEPOS har opgjort udgifterne til ledelse og administration i kommunerne på baggrund af løndata fra Regionernes Løndatakontor (KRL). Analysen af udgifterne tager højde for forskelle i befolkningssammensætning, og sammenligner kommuner med hinanden ud fra to anerkendte metoder.
Den ene er en statistisk analysemetode, der også tidligere har været anvendt at VIVE og Indenrigsministeriet. Den anden er en såkaldt DEA-analyse, der generelt set giver mere konservative resultater.
”Vi bruger de to forskellige analysemetoder for at få et mere robust billede. Begge metoder viser, at der er et stort effektiviseringspotentiale i kommunerne, og det gælder på tværs af landet," siger Karsten Bo Larsen.
I alt brugte kommunerne over 60 milliarder kroner på ledelse og administration i 2024. I nogle kommuner kan udgifterne reduceres med over 25 pct. af de samlede administrative udgifter – svarende til flere tusinde kroner pr. indbygger.
"Hvis man fik effektiviteten op på niveau med de bedste kommuner, kunne man styrke den borgernære kommunale velfærd markant – eller lette skatten og dermed styrke den private velfærd tilsvarende," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
CEPOS har i analysen også identificeret, hvilke kommuner andre kan lære af – såkaldte referencekommuner.
"Pointen er ikke at hænge nogen ud, men at vise, hvor man kan hente inspiration. Når kommuner som f.eks. Greve og Næstved klarer sig særligt godt, kan de tjene som forbillede for andre," siger Karsten Bo Larsen.
Analysen viser således, at potentialet ikke kun findes i enkelte kommuner, men er bredt fordelt. Det betyder, at langt de fleste kommuner kan finde effektiviseringsmuligheder i deres administration.
"Vi håber, at kommunerne bruger analysen til at se på sig selv med nye øjne. Det handler ikke om enten at skære i servicen eller øge skatten, men om at bruge ressourcerne bedre – så flere penge går til borgernær velfærd og færre til administration," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Se, hvor meget din kommune kan spare på ’kolde hænder’, her.
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Udenlandsk arbejdskraft har lavere kriminalitet end danskere12.2.2026 10:40:00 CET | Pressemeddelelse
Kriminalitet hænger tæt sammen med beskæftigelse – mindre med oprindelse. Udlændinge på erhvervs- og studieordninger har lavere kriminalitet end danske statsborgere, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Statsministeren skyder ved siden af med fokus på ulighed - alle familier har fået flere penge28.1.2026 08:17:21 CET | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra CEPOS viser, at næsten alle familietyper har fået markant flere penge mellem hænderne siden 2019. Fokus bør derfor være på produktivitet og velstand og ikke indkomstforskelle
Ny CEPOS-analyse: Ulighed i kommunen påvirker ikke borgernes livskvalitet – se uligheden i din egen kommune her21.1.2026 12:48:28 CET | Pressemeddelelse
Uligheden i borgernes indkomster i Gentofte er på niveau med Costa Rica, mens Halsnæs matcher verdens mest lige lande. Alligevel er borgernes livstilfredshed på samme niveau, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Hvilke gymnasier i Danmark er bedst til at løfte eleverne fagligt? Se listen her19.1.2026 13:50:35 CET | Pressemeddelelse
Der er stor variation i gymnasiernes evne til at forbedre elevernes præstationer, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Administrationen vokser hurtigere end de operative kræfter i Forsvaret12.1.2026 09:44:04 CET | Pressemeddelelse
Andelen af administrative medarbejdere i Forsvarsministeriet er steget markant siden 2020 – og det risikerer at udhule den historiske oprustning af Forsvaret, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum