Salg af handelsskole-grund er på plads
Vinkelvej 20 i Viborg sælges for 30 millioner kroner til Real Thor Holding ApS. Selskabet vil omdanne den tidligere handelsskole til et nyt boligområde.

Den tidligere handelsskole på Vinkelvej 20 i Viborg kan få nyt liv som boligområde.
Det står klart, efter Viborg Byråd har godkendt salget af ejendommen til Real Thor Holding ApS for 30 millioner kroner. Virksomheden vil omdanne ejendommen til omkring 160 boliger i en kombination af omdannelse af den tidligere handelsskole og nybyggeri.
Der bliver tale om både seniorvenlige lejligheder og familieboliger.
- Det er et spændende og velgennemtænkt projekt, som både respekterer stedets historie og skaber noget nyt i et naturskønt område af byen. Viborg får et boligområde med fokus på ro, kvalitet og fællesskab, og så får vi samtidig sat en tom bygning med en fantastisk beliggenhed i spil igen, siger borgmester Ulrik Wilbek (V).
Projektet har markant fokus på bæredygtighed, fordi de eksisterende bygninger bevares og omdannes i stedet for at blive revet ned. Det sparer både materialer og CO2 og passer godt med Viborg Byråds ambition om at bygge og udvikle mere klimabevidst.
Fra handelsskole til levende boligområde
Ejendommen på Vinkelvej 20 har tidligere huset byens handelsskole og senest fungeret som testcenter under coronapandemien.
Nu får grunden og bygningerne i stedet en helt ny funktion, hvor planen er at bevare de karakteristiske bygninger og omdanne dem til omkring 120 boliger, mens der opføres op til 40 nye boliger mod Vinkelvej.
Den videre proces indebærer en ny lokalplan, som forventes igangsat i begyndelsen af 2026.
Når en ny lokalplan er vedtaget, kan salget blive endeligt gennemført. Først herefter kan Real Thor Holding ApS begynde arbejdet med i etaper at gøre det nye boligområde på Vinkelvej 20 til virkelighed.
Fakta om Vinkelvej 20
- Ejendommen på Vinkelvej 20 i Viborg ligger på en cirka 32.230 kvadratmeter stor grund og har tidligere rummet byens handelsskole.
- Under coronapandemien blev bygningerne midlertidigt lejet ud til Region Midtjylland som testcenter, men har siden stået tomme.
- Vinkelvej 20 har tidligere været udbudt til salg – senest i 2022, hvor flere viste interesse, men uden en handel blev gennemført.
- Efter det seneste offentlige udbud i 2025 er ejendommen nu solgt til virksomheden Real Thor Holding ApS for 30 millioner kroner.
- Næste skridt er, at Viborg Kommune udarbejder et forslag til ny lokalplan. Det arbejde går i gang i begyndelsen af 2026.
Nøgleord
Kontakter
Ulrik WilbekBorgmester
Tlf:40 78 88 00borgmester@viborg.dkStig IsaksenDirektør, Teknik & Miljø
Tlf:87 87 50 87stiis@viborg.dkBritta B. PørksenChef for Plan & Byggeri i Viborg Kommune
Tlf:87 87 55 50bbp@viborg.dkBilleder
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Viborg Kommune og Røde Kors i samarbejde om at sikre sårbare borgere i tilfælde af strømsvigt18.12.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som den første kommune i Danmark har Viborg Kommune indgået en aftale med Røde Kors, der skal sikre tryghed og hurtigere hjælp til sårbare borgere ved forsyningssvigt af strøm.
Byrådet godkender trepartsaftale: Udtagning af ådale skal hjælpe Hjarbæk Fjord17.12.2025 19:19:16 CET | Pressemeddelelse
Hjarbæk Fjord har det rigtigt skidt. Nu har byrådet godkendt en plan, hvor udtagning af ådale og omlægning af arealanvendelse skal mindske kvælstofudledningen og give fjorden nyt liv.
Oplev et køkken til 50 millioner kroner17.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at se, hvordan et topmoderne produktionskøkken ser ud, har været stor. Derfor inviterer Madservice Viborg, Viborg Kommune, nu alle interesserede til åbent hus to gange i det nye år.
Første to ældretilsyn efter ny ældrelov giver ros til hjemmeplejen16.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
De allerførste ældretilsyn efter den nye ældrelov er nu gennemført i Viborg Kommune – og både i Bjerringbro og Stoholm får hjemmeplejen positive vurderinger.
Nu bliver Viborg Bibliotekerne gebyrfri15.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2026 kan alle borgere i Viborg Kommune låne bøger og materialer på Viborg Bibliotekerne uden at bekymre sig om gebyrer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

