Ny kortlægning: Kun hver femte kommune har et mødested til idræt i naturen
Danskerne har aldrig været mere aktive i naturen. Men kommunerne prioriterer ikke faciliteter til fællesskaberne i naturen, viser ny kortlægning. DIF vil have outdooridræt på dagsordenen til kommunalvalget.

Mountainbike, orienteringsløb, stand up paddle, løb. Danskerne elsker at bruge naturen til at få pulsen op. Faktisk er det ifølge de seneste tal fra Idrættens Analyseinstitut 58 procent af danskerne over 16 år, der er aktive i naturen. Det gør det til den klart foretrukne motionsarena.
Men selv om lysten til idræt i det fri er stor, så kniber det med rammerne, der kan styrke fællesskabet.
En ny kortlægning fra DIF (Danmarks Idrætsforbund) med input fra DGI, Lokale og Anlægs Fonden, Friluftsrådet og Nordea-fonden viser, at kun 19 af landets 98 kommuner har et samlingssted til de udendørs idrætter. Derudover har fire kommuner faciliteter på vej. Det ærgrer DIF, der vil have forholdene for outdooridrætten på dagsordenen til kommunalvalget.
”Rigtig mange danskere nyder at bevæge sig i naturen, og corona-perioden har været med til at sætte ekstra skub på den udvikling. Det er godt for både vores fysiske og mentale sundhed. Desværre er rammerne ikke fulgt med den eksplosive vækst, hvilket gør det meget svært at dyrke fællesskabet omkring aktiviteten. Der mangler mødesteder til at dyrke det sociale for både idrætsforeninger og de, der organiserer sig på egen hånd,” siger Thomas Bach, der er næstformand i DIF.
Tankesæt skal ændres
Én af de kommuner, der har et samlingspunkt for outdooridrætten, er Aalborg. Her har man Vestre Fjordpark, som er et fælles mødested for vandsportsaktiviteter som svømning, vandlege, vandparkour, kajakpolo og kajakslalom samt udspring og dykning.
Yderligere er Aalborg på vej med en såkaldt Friluftspavillon ved Kongshøj Skov. Pavillonen bliver et fælles mødested for skovens motionister og idrætsaktiviteter lige fra MTB og O-løb til løb og naturleg for børn.
”Med en friluftspavillon skaber vi ikke bare ly for regnen, vi skaber rammer for fællesskab, bevægelse og naturoplevelser på tværs af generationer. Mountainbikere, spejdere og skoleklasser får et naturligt samlingspunkt, der gør det lettere at vælge naturen til – også når vejret driller. Det er præcis den slags initiativer, der gør friluftslivet mere tilgængeligt og inkluderende, og som vi som kommune skal bakke op om. Og vi oplever at det ikke bare understøtter eksisterende aktiviteter, men også skaber synergier mellem foreninger og skaber nye fællesskaber og aktiviteter", siger Jes Lunde, rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune
DIF har sammen med blandt andre Friluftsrådet, Lokale og Anlægs Fonden, Nordea-fonden og flere af landets kommuner taget initiativ til både Friluftspavilloner og Trailcentre, der fungerer som mødesteder for danskere både i den bynære natur og de store naturområder.
Fakta om outdoormødesteder:
- Danmarks Idrætsforbund har kortlagt kommunernes outdoormødesteder med hjælp fra DGI, Lokale og Anlægs Fonden, Nordea-fonden og Realdania.
- 19 af landets 98 kommuner har outdoormødesteder
- Det drejer sig om Silkeborg, Herning, Viborg, Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Gribskov, Haderslev, Holstebro, Vejle, Aarhus, Esbjerg, Skanderborg, Aalborg, Jammerbugt, Kolding, Vejen, Guldborgsund, Kalundborg og København.
- Derudover har Roskilde, Holbæk, Gladsaxe og Høje-Taastrup faciliteter på vej
- Outdoormødesteder er defineret som en bygning eller et lokale, som er beliggende i et outdoorområde, og som er indrettet med fokus på, at motionister og idrætsudøvere fra forskellige idrætsaktiviteter i området kan mødes under samme tag.
Nøgleord
Kontakter
Jonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
De første fem nominerede til Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2025 er offentliggjort12.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 atleter kæmper om at blive Årets Sportsnavn 2025. Nu er de første fem nominerede offentliggjort – et stærkt felt af topatleter, som alle har leveret præstationer i verdensklasse gennem året. Vinderen kåres til SPORT 2025 i Herning den 3. januar 2026.
DIF: Foreninger straffes for at få flere medlemmer8.11.2025 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på lokale medlemstilskud til idrætsforeningerne, viser nye tal fra VIFO. Det møder kritik fra DIF, der vil have tilskuddene til som minimum at følge den demografiske udvikling. På Frederiksberg har man fra starten af 2026 indført en model, der giver belønning for at gøre flere borgere aktive.
DSV er ny olympisk logistik- og transportpartner6.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Frem til og med 2028 vil DSV håndtere fragten ved Danmarks deltagelse ved hele 11 olympiske og paralympiske events samt ved DIF DM-ugerne.
Idrætten vil hjælpe virksomheder med at tage socialt ansvar6.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund (DIF) og NGO’en GROW skal vise, hvordan virksomheder omkring de større sportsklubber kan tage socialt ansvar og skabe øget værdi for både samfundet og forretningen – og få flere mennesker i job.
Kender du Danmarks Sejeste Idrætslærer?3.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De gør mere end at undervise i idræt – de former fællesskaber og styrker elevernes trivsel. Nu åbner DIF Skole OL og Dansk Skoleidræt for indstillinger til prisen Danmarks Sejeste Idrætslærer 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum