Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse er taget til COP30 i Brasilien

Del

I mandags begyndte den årlige klimakonference, COP30, i Brasilien. I år er det 10-året for Parisaftalen, hvor verdens lande vedtog målet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. I stedet har verden kurs mod 2,5 graders stigning i 2100 ifølge den nye “Emissions Gap Report”. Derfor er seks aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse taget på COP i Brasilien for femte år i træk for med egne ord at “holde magthaverne til ansvar”.

Som et symbol på hvor meget der er på spil, finder konferencen sted på udkanten af Amazonas-regnskoven. Det er verdens rigeste område målt på biodiversitet og et af de mest sårbare miljøsystemer på kloden.

Aktivisterne peger på manglende EU-ambitioner

En af Parisaftalens centrale mekanismer er de såkaldte Nationally Determined Contributions (NDC), 5-årige målsætninger for reduktioner sat af hvert enkelt medlemsstat. I år formåede kun 60 parter at indlevere deres NDC inden tidsfristen, og EU (som indleverer sin NDC samlet) var ikke blandt dem. Uden løbende NDC’er er det umuligt at estimere, hvorvidt verden følger den kurs, som blev udstukket for 10 år siden. 

Et par dage før COP30 startede, kom EU ud med et mål om 90% reduktion i 2040. Det blev dog åbnet op for, at op til 5% kunne udgøres af klimakreditter, altså køb af reduktioner udenfor EU, der tæller med i EU’s klimaregnskab.

Danmark ser sig selv som en af klimakampens frontløbere, og har nu formandskabet for EU. Det forpligter, men vi ser ikke vores regering leve op til sit ansvar. Det er helt uacceptabelt for så stor en økonomi som EU’s, at NDC’en reelt kun er på 85% territoriale reduktioner, altså når man ser bort fra klimakreditter, når videnskaben utvetydigt fortæller, at vi er nødt til helt at komme af med fossil energi.

Asbjørn Valhøj, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og deltager på COP30

Ulighed i klimagæld

Et gennemgående tema på klimakonferencerne siden Parisaftalen har været klimafinansiering: økonomisk hjælp fra rige lande til lavindkomstlande, der skal finansiere både grøn omstilling, klimatilpasning, og kompensation for klimarelaterede tab og skader.

I 2022 blev udviklede landes klimafinansiering talt op til 116 mia. dollar. Ifølge NGO'en Oxfam ligger det faktiske beløb dog blot på mellem 28 og 35 mia. dollar - blandt andet fordi en stor del af den nuværende klimafinansiering gives i form af lån.

Lån er ikke klimafinansiering. Det fanger sårbare lande i en spiral af gæld, og strider fuldstændig imod princippet om, at forureneren betaler. Parisaftalen og almindelig moralsk fornuft forpligter os på, at finansieringen skal gives som tilskud, og desuden skal udgøres af nye penge, ikke bare omflyttet udviklingsbistand.”

Sigrid Skou Hansen, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og deltager på COP30

Globalt behov for klimafinansiering

FN organet IHLEG har estimeret, at det årlige globale behov for klimafinansiering i 2030 vil være på 1000 mia. dollar og stige til 1.300 mia. dollar i 2035. Til COP29 i Baku blev der vedtaget en ambition om at nå op på de 1.300 mia. dollar om året fra 2035 og frem. Håbet til COP30 er at finde en måde at omsætte den ambition til handling - noget Den Grønne Ungdomsbevægelse mener er muligt:

Det kan lyde som en svær opgave, men løsningerne eksisterer allerede: Beskat de mest forurenende rigmænd, virksomheder og industrier. En retfærdig transition til gavn for det store flertal af verdensbefolkningen er indenfor rækkevidde, men kun hvis vi lytter til videnskaben og tør gøre op med årtiers status quo.

Nicole Pemberton, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og deltager på COP30

Kontakter

Emil Bejer-PedersenAktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse

Tlf:+45 61 60 88 34

Billeder

Om Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.

Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Lige nu: Aktivister eskalerer deres Oslo-protester og besætter Norges oliefond og Den Norske Bank22.8.2025 10:57:16 CEST | Pressemeddelelse

Lige nu er omkring 150 aktivister, herunder Greta Thunberg og en stor gruppe danskere, trængt ind i både den norske oliefond og Den Norske Bank. Aktivisterne skabte internationale overskrifter, da de tidligere på ugen blokerede Norges største olieraffinaderi. Nu er aktivisterne i Oslo, hvor de siden torsdag har besat hovedgaden, og har i dag rettet blikket mod pengeinstitutionerne og deres fossile investeringer. Aktivisterne blokerer for alle medarbejderne i både oliefonden og banken, og i oliefonden er politiet begyndt at anholde aktivisterne.

Protester mod norsk olieudvinding vokser: Stor besættelse af central gade i Oslo21.8.2025 10:39:59 CEST | Pressemeddelelse

Netop nu har hundredvis af europæiske klimaaktivister, herunder Greta Thunberg, indtaget hovedgaden i Oslo. Aktivisterne er desuden trængt ind i Den Norske Bank på samme gade, hvor de protesterer mod bankens finansiering af fossilindustrien, og politiet er igang med at fjerne dem. Aktivisterne er netop ankommet fra Norges vestkyst, hvor de i 36 sammenhængende timer blokerede Norges største olieraffinaderi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye