Den Grønne Ungdomsbevægelse er taget til COP30 i Brasilien
I mandags begyndte den årlige klimakonference, COP30, i Brasilien. I år er det 10-året for Parisaftalen, hvor verdens lande vedtog målet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. I stedet har verden kurs mod 2,5 graders stigning i 2100 ifølge den nye “Emissions Gap Report”. Derfor er seks aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse taget på COP i Brasilien for femte år i træk for med egne ord at “holde magthaverne til ansvar”.

Som et symbol på hvor meget der er på spil, finder konferencen sted på udkanten af Amazonas-regnskoven. Det er verdens rigeste område målt på biodiversitet og et af de mest sårbare miljøsystemer på kloden.
Aktivisterne peger på manglende EU-ambitioner
En af Parisaftalens centrale mekanismer er de såkaldte Nationally Determined Contributions (NDC), 5-årige målsætninger for reduktioner sat af hvert enkelt medlemsstat. I år formåede kun 60 parter at indlevere deres NDC inden tidsfristen, og EU (som indleverer sin NDC samlet) var ikke blandt dem. Uden løbende NDC’er er det umuligt at estimere, hvorvidt verden følger den kurs, som blev udstukket for 10 år siden.
Et par dage før COP30 startede, kom EU ud med et mål om 90% reduktion i 2040. Det blev dog åbnet op for, at op til 5% kunne udgøres af klimakreditter, altså køb af reduktioner udenfor EU, der tæller med i EU’s klimaregnskab.
“Danmark ser sig selv som en af klimakampens frontløbere, og har nu formandskabet for EU. Det forpligter, men vi ser ikke vores regering leve op til sit ansvar. Det er helt uacceptabelt for så stor en økonomi som EU’s, at NDC’en reelt kun er på 85% territoriale reduktioner, altså når man ser bort fra klimakreditter, når videnskaben utvetydigt fortæller, at vi er nødt til helt at komme af med fossil energi.”
Asbjørn Valhøj, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og deltager på COP30
Ulighed i klimagæld
Et gennemgående tema på klimakonferencerne siden Parisaftalen har været klimafinansiering: økonomisk hjælp fra rige lande til lavindkomstlande, der skal finansiere både grøn omstilling, klimatilpasning, og kompensation for klimarelaterede tab og skader.
I 2022 blev udviklede landes klimafinansiering talt op til 116 mia. dollar. Ifølge NGO'en Oxfam ligger det faktiske beløb dog blot på mellem 28 og 35 mia. dollar - blandt andet fordi en stor del af den nuværende klimafinansiering gives i form af lån.
“Lån er ikke klimafinansiering. Det fanger sårbare lande i en spiral af gæld, og strider fuldstændig imod princippet om, at forureneren betaler. Parisaftalen og almindelig moralsk fornuft forpligter os på, at finansieringen skal gives som tilskud, og desuden skal udgøres af nye penge, ikke bare omflyttet udviklingsbistand.”
Sigrid Skou Hansen, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og deltager på COP30
Globalt behov for klimafinansiering
FN organet IHLEG har estimeret, at det årlige globale behov for klimafinansiering i 2030 vil være på 1000 mia. dollar og stige til 1.300 mia. dollar i 2035. Til COP29 i Baku blev der vedtaget en ambition om at nå op på de 1.300 mia. dollar om året fra 2035 og frem. Håbet til COP30 er at finde en måde at omsætte den ambition til handling - noget Den Grønne Ungdomsbevægelse mener er muligt:
“Det kan lyde som en svær opgave, men løsningerne eksisterer allerede: Beskat de mest forurenende rigmænd, virksomheder og industrier. En retfærdig transition til gavn for det store flertal af verdensbefolkningen er indenfor rækkevidde, men kun hvis vi lytter til videnskaben og tør gøre op med årtiers status quo.
Nicole Pemberton, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og deltager på COP30
Kontakter
Emil Bejer-PedersenAktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Tlf:+45 61 60 88 34Billeder
Om Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse indkalder til “alternative” forhandlinger om Klimaloven3.12.2025 13:39:23 CET | Pressemeddelelse
Aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse har indkaldt til åbne forhandlinger for at komme i dialog med klima-ordførerne, som i disse dage forhandler om en ny klimalov – heriblandt et 2035-mål for Danmarks territoriale drivhusgasudledninger.
Den Grønne Ungdomsbevægelse demonstrere foran forhandlinger27.11.2025 15:10:41 CET | Pressemeddelelse
Her til eftermiddag er aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse tilstede foran Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Demonstrationen er i anledning af forhandlinger om en revision af Klimaloven, der starter i dag.
Aktivister: "82% er ikke nok, klimamålet det skal op"25.11.2025 11:17:08 CET | Pressemeddelelse
Klimademonstration i Rigsdagsgården i går arrangeret af Den Grønne Ungdomsbevægelse i protest mod Lars Aagaard og regeringens udspil om kun at reducere Danmarks drivhusgasudledninger med 82-85% i 2035.
Den Grønne Ungdomsbevægelse reagerer på COP30-aftale: Dybt uacceptabelt at fossile brændsler ikke er nævnt22.11.2025 18:07:40 CET | Pressemeddelelse
Lørdag eftermiddag lander årets COP30-aftale efter to ugers intensive forhandlinger i regnskovsbyen Belém. Aftalen indeholder hverken et krav om en udfasning af fossile brændsler eller konkrete mål mod afskovning. Samtidigt kalder Den Grønne Ungdomsbevægelse de rige landes klimafinansiering “Utilstrækkelig”, og understreger at hvis de rige lande ikke betaler deres nødvendige klimagæld, er en aftale om global fossil udfasning reelt umulig.
Danske aktivister demonstrerer for udfasningsaftale på COP3018.11.2025 03:56:40 CET | Pressemeddelelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse har sammen med græsrodsbevægelser fra hele verden netop afholdt en demonstration på COP30, hvor de krævede en hurtig, fuldt finansieret og retfærdig udfasning af fossile brændsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

