Den Grønne Ungdomsbevægelse er taget til COP30 i Brasilien

Som et symbol på hvor meget der er på spil, finder konferencen sted på udkanten af Amazonas-regnskoven. Det er verdens rigeste område målt på biodiversitet og et af de mest sårbare miljøsystemer på kloden.

Aktivisterne peger på manglende EU-ambitioner

En af Parisaftalens centrale mekanismer er de såkaldte Nationally Determined Contributions (NDC), 5-årige målsætninger for reduktioner sat af hvert enkelt medlemsstat. I år formåede kun 60 parter at indlevere deres NDC inden tidsfristen, og EU (som indleverer sin NDC samlet) var ikke blandt dem. Uden løbende NDC’er er det umuligt at estimere, hvorvidt verden følger den kurs, som blev udstukket for 10 år siden. 

Et par dage før COP30 startede, kom EU ud med et mål om 90% reduktion i 2040. Det blev dog åbnet op for, at op til 5% kunne udgøres af klimakreditter, altså køb af reduktioner udenfor EU, der tæller med i EU’s klimaregnskab.

“Danmark ser sig selv som en af klimakampens frontløbere, og har nu formandskabet for EU. Det forpligter, men vi ser ikke vores regering leve op til sit ansvar. Det er helt uacceptabelt for så stor en økonomi som EU’s, at NDC’en reelt kun er på 85% territoriale reduktioner, altså når man ser bort fra klimakreditter, når videnskaben utvetydigt fortæller, at vi er nødt til helt at komme af med fossil energi.”

Asbjørn Valhøj, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og deltager på COP30

Ulighed i klimagæld

Et gennemgående tema på klimakonferencerne siden Parisaftalen har været klimafinansiering: økonomisk hjælp fra rige lande til lavindkomstlande, der skal finansiere både grøn omstilling, klimatilpasning, og kompensation for klimarelaterede tab og skader.

I 2022 blev udviklede landes klimafinansiering talt op til 116 mia. dollar. Ifølge NGO'en Oxfam ligger det faktiske beløb dog blot på mellem 28 og 35 mia. dollar - blandt andet fordi en stor del af den nuværende klimafinansiering gives i form af lån.

“Lån er ikke klimafinansiering. Det fanger sårbare lande i en spiral af gæld, og strider fuldstændig imod princippet om, at forureneren betaler. Parisaftalen og almindelig moralsk fornuft forpligter os på, at finansieringen skal gives som tilskud, og desuden skal udgøres af nye penge, ikke bare omflyttet udviklingsbistand.”

Sigrid Skou Hansen, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og deltager på COP30

Globalt behov for klimafinansiering

FN organet IHLEG har estimeret, at det årlige globale behov for klimafinansiering i 2030 vil være på 1000 mia. dollar og stige til 1.300 mia. dollar i 2035. Til COP29 i Baku blev der vedtaget en ambition om at nå op på de 1.300 mia. dollar om året fra 2035 og frem. Håbet til COP30 er at finde en måde at omsætte den ambition til handling - noget Den Grønne Ungdomsbevægelse mener er muligt:

“Det kan lyde som en svær opgave, men løsningerne eksisterer allerede: Beskat de mest forurenende rigmænd, virksomheder og industrier. En retfærdig transition til gavn for det store flertal af verdensbefolkningen er indenfor rækkevidde, men kun hvis vi lytter til videnskaben og tør gøre op med årtiers status quo.

Nicole Pemberton, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og deltager på COP30