Bravida skal være med til at sikre togdriften på tværs af landet i samarbejde med Banedanmark
14.11.2025 11:21:40 CET | Bravida Danmark A/S | Pressemeddelelse
Teknikentreprenøren Bravida har landet en stor aftale med Banedanmark, hvor de har overtaget service og vedligehold af køreledningsanlæggene for Banedanmark på fjernbanen i hele Danmark. Det er en aftale til lidt over en kvart milliard kroner, hvor Bravida blandt andet stiller et akutberedskab til rådighed. Det betyder, at det er Bravida, der rykker hurtigt ud, når efterårs- og vinterstormene rammer Danmark.

Bravida har landet en aftale, hvor teknikentreprenøren skal sikre driften af kørestrøm for – og i samarbejde med – Banedanmark og DSB. Det skete efter en udbudsrunde, hvor Bravida har vundet den ene af to kontraktudbud. Aftalen, der løber over de næste fem år med mulighed for to-årig forlængelse, dækker over vedligehold, service og løbende eftersyn af Banedanmarks køreledningsanlæg på fjernbanen, der dækker hele landet. Aftalen har en værdi på lige knap 300 millioner kroner, hvoraf de 8 millioner dækker samarbejdet med DSB.
Videreudvikling af en god og lang aftale
Med aftalen har Bravida overtaget 12 medarbejdere fra Banedanmark, der er fordelt over hele landet. I aftalen stiller Bravida med et akutberedskab, der er til rådighed alle døgnets timer året rundt. Det betyder, at hvis der fx vælter et træ ned over en køreledning og stopper togdriften, så rykker Bravidas beredskab hurtigt ud og sikrer, at togene kan køre normalt igen. Aftalen trådte i kraft i sidste måned og blev allerede testet, da efterårsstormen Amy drev ind over Danmark.
”Vi er meget glade for og stolte over, at vi har vundet denne store aftale med Banedanmark, som bidrager til at sikre vores samfunds kritiske infrastruktur. En aftale, som bygger videre på et i forvejen godt og langt samarbejde. En aftale om service og vedligehold af køreledningsanlæg er af afgørende betydning for den offentlige transport, og den blev allerede tryktestet, da efterårsstormen Amy ramte Danmark og udfordrede togdriften i starten af oktober. Vi glæder os over, at vi allerede fra start lykkedes godt med at løse en så vigtig opgave,” siger Ole Høgh, direktør for Bravidas Region Infrastruktur, og fortsætter:
”Hvor vi indtil videre har bygget køreledningsanlæg, er vi nu også med den nye aftale blevet betroet at efterse, at anlæggene er funktionelle og virker, som de skal. Vi er stolte over den tillid, som Banedanmark har vist os, og vi er glæder os til at fortsætte det gode og stærke samarbejde,” slutter Ole Høgh.
For at kunne udføre arbejdet har Bravida investeret i fem nye maskiner – fire lastbiler og en traktor, der både kan køre på skinner og vej, så de er fleksible i anvendelsen. I forbindelse med investeringen i de nye maskiner er Bravidas medarbejdere blevet uddannet i at betjene dem. De nye maskiner har en samlet værdi på mere end 30 millioner kroner.
*
Om Banedanmark
I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne eltog, mens vi holder den gamle jernbane kørende. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger samtidigt med, at vi bygger en helt ny togkorridor til Europa og udruller nye signaler og elektrificerer.
Nøgleord
Kontakter
Daniel KirchhoffKommunikationschef
Tlf:22472860Daniel.Kirchhoff@bravida.dkBilleder
Om Bravida Danmark A/S
Bravida er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation og hjælper sine kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Bravida har 14.000 medarbejdere på koncernniveau, heraf næsten 3.000 i Danmark. Bravida opererer i mere end 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på www.bravida.dk
Følg pressemeddelelser fra Bravida Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bravida Danmark A/S
Bravida bliver teknisk partner på nyt datacenter i Esbjerg18.8.2026 11:51:28 CEST | Pressemeddelelse
Bravida er valgt som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 (DDC1) på Esbjerg Havn. Med en samlet teknikentreprise inden for el, VVS, ventilation, køling, Brand & Sikring samt bygningsautomatik (CTS) skal Bravida levere størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter.
Bravida skal bidrage til sikkerheden i Salling Groups butikker med ny landsdækkende aftale14.8.2026 10:52:40 CEST | Pressemeddelelse
Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling Group, hvor Bravida skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Salling Groups danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR. Med aftalen får Salling Group en ensartet oplevelse på tværs af hele landet.
Bravida skal opføre nyt fremtidssikret hovedkvarter for Novo Nordisk Fonden27.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største teknikentreprenør har vundet en stor enterpriseopgave, der går på tværs af virksomhedens fagligheder. Bravida skal opføre Novo Nordisk Fondens nye hovedkvarter i Tuborg Strandeng i Hellerup. Byggeriet løber over de næste to år og har fokus på bæredygtighed og ansvarligt byggeri.
Bravida går nye veje i jagten på faglært arbejdskraft: Vil rekruttere fra plejehjemmene1.4.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks førende teknikentreprenør, Bravida, går nu utraditionelle veje for at sikre sig fremtidens arbejdskraft. Man har længe fokuseret på at få flere unge til at tage en faglært uddannelse, men nu rettes søgelyset mod et nyt og overraskende segment: De ældre på de danske plejehjem.
Bravida genvinder millionaftale på Storebælt og Øresund: Skal sikre samfundskritisk infrastruktur17.12.2025 09:41:22 CET | Pressemeddelelse
Bravida har genvundet aftale med Sund & Bælt, der betyder, at teknikentreprenøren de næste fire år skal sikre kritiske installationer og dermed stabil drift på de største danske bro- og tunnelforbindelser. ”En kæmpe tillidserklæring,” siger Bravida-direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
