Ny administrerende direktør for airteam Danmark

Del

Det er tirsdag morgen offentliggjort, at ventilationsentreprenøren airteams mangeårige direktør Poul Pihlmann, med udgangen af 2025 udtræder af direktionen. Ny administrerende direktør for airteam i Danmark bliver Lars Nørgaard, nuværende leder af airteams Kolding afdeling.

Airteam er en af de førende leverandører af tekniske ventilationsløsninger inden for komfort- og industriventilation i Danmark, og har desuden en stigende markedsposition i Sverige. Airteam blev grundlagt i 1998 af bl.a. Poul Pihlmann, som efter 27 år i virksomheden og 13 år som direktør nu overlader ansvaret for den danske virksomhed til Lars Nørgaard, som har været i koncernen siden 2015.

”Jeg har arbejdet i ventilationsbranchen i mere end 40 år, heraf 27 år med airteam, så jeg synes, det er tid til at trappe lidt ned og fortsætte i en mere tilbagetrukken rolle. Jeg er utrolig glad for, at Lars har sagt ja til at overtage ansvaret.

Lars har arbejdet for airteam i mere end 10 år og endnu flere år i ventilationsbranchen. Han kender airteam ud og ind. Han vil være garant for, at airteam fortsat fastholder sin førende position og bevarer fokus på at løse kundernes behov, og ikke mindst fortsætter med at udvikle vores meget kompetente team og samlede kompetencer”, siger Poul Pihlmann.

 ”Airteam er en fantastisk virksomhed med en meget stærk performance kultur, og den er gået mig i blodet. Det er nogle store sko, jeg skal forsøge at udfylde efter Poul, og jeg ser frem til at fortsætte parløbet med vicedirektør Benny Holm Kristensen og arbejdet med at udvikle løsninger til fremtidens ventilation for vores kunder sammen med vores dygtige medarbejdere”, siger Lars Nørgaard.

Lars overtager rollen som administrerende direktør for airteam i Danmark den 1. januar 2026. Poul vil fortsat være aktionær i airteam samt støtte virksomheden i en rådgivende rolle, og sikre en smidig overdragelse af ansvaret.

Nøgleord

Kontakter

Airteam A/S:
Administrerende direktør Poul Pihlmann (indtil 31. december 2025)
Mail: PP@airteam.dk
Mobil: +45 40640971

Administrerende direktør Lars Nørgaard (fra 1. januar 2026)
Mail: LNO@airteam.dk
Mobil: +45 4014 8433

Billeder

Vedhæftede filer

Om airteam

Airteam A/S er et dansk ventilationsfirma, stiftet i 1998. Selskabet er vokset markant siden og er i dag blandt Danmarks førende inden for tekniske ventilationsløsninger. Airteam A/S har hovedsæde i Aarhus, og har desuden afdelinger i Kolding, Sønderborg, Esbjerg, Aalborg, Odense, Horsens, Hillerød og Roskilde. Herforuden har koncernen væsentlige aktiviteter i Sverige. Læs mere på: www.airteam.dk

Om Nalka

Nalka er et investeringsselskab med fokus på at udvikle langsigtet konkurrencedygtige virksomheder i Norden og DACH-regionen. Nalka har kontorer i Stockholm og München og ejes af Interogo Holding, en fondsejet investeringsgruppe baseret i Schweiz. Læs mere her: www.nalka.com

Følg pressemeddelelser fra airteam A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra airteam A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye