Region Hovedstaden

Operation af knæ og hofter skal speedes op i nyt center

Del

Patienter, der skal have en ny hofte eller et nyt knæ, skal opereres i det nye Center for planlagt Led- og Knoglekirurgi på Gentofte Hospital. Centeret er fælles for patienter i hele Region Hovedstaden, og kirurgerne kommer fra akuthospitalerne og opererer egne patienter.

Mandag d. 3. november blev den første patient lagt på et leje og opereret i Center for planlagt Led- og Knoglekirurgi på Gentofte Hospital. Alle hospitalerne - Amager og Hvidovre, Bispebjerg og Frederiksberg, Nordsjælland, Herlev og Gentofte - opererer i centeret og kommer med deres egne patienter og erfarne kirurger. Patienternes forløb før og efter operation vil foregå på deres lokale hospital, og man skal kun køre til Gentofte på selve operationsdagen. ​

Samlingen af de planlagte operationer skaber høj effektivitet på området. Det kan sikres ved et robust set-up med stor volumen og ingen aflysninger. 

"Vi forventer, at centeret er med til at give kortere ventetid på operationer af knæ og hofter, samtidig med at der bliver bedre plads til akutte operationer og højt specialiserede operationer hjemme på akuthospitalerne. Her opnår regionen ikke det nationale udviklingsmål for operation af ældre, der kommer akut ind med fx hoftenære lårbensbrud. Når der ikke kommer akutte operationer og forstyrrer det planlagte operationsprogram, så ventes det, at teamet kan nå fire patienter pr. leje om dagen," siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (A), der ser frem til at følge det nye center, som ikke er set så systematisk og i så stort omfang andre steder.

3.000 operationer om året

Når centeret for alvor er i gang, er det målet, at der skal opereres 3.000 patienter om året.

"Jeg har store forventninger til mulighederne i at adskille det planlagte fra det akutte. Måske kunne vi også se på, om de øvrige hospitaler i den kommende Region Østdanmark skal have samme mulighed. Og så skal vi overveje, om der hen ad vejen skal foregå andre typer af operationer i led og knogler i Gentofte," siger formand for Sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (C), der lægger stor vægt på, at centeret er blevet placeret på Gentofte Hospital som et led i strategien om Gentofte Hospital som et udviklingshospital for planlagte operationer.

Han lægger desuden vægt på, at centeret er konkurrencedygtigt med det private.

Der arbejdes med det nye center for, at flere patienter kan gå hjem samme dag, som de bliver opereret. Hvis der er behov for en kort indlæggelse, bliver patienten indlagt på Gentofte efter operationen. Hvis der efter operationen skal være et opfølgende forløb, foregår dette på patientens lokale hospital. Efter en operation i knæ eller hofte foregår genoptræning i kommunen. ​

Godt fra start

Rasmus Nielsen, der er cheflæge på Afd. for Led- og Knoglekirurgi på Herlev og Gentofte Hospital, fortæller, at de er kommet godt fra start i centeret, hvor kirurger fra alle fire hospitaler har opereret patienter i Gentofte.

"I løbet af den første uge har vi hver dag haft fire patienter pr leje, og der har ikke været nogle aflysninger. Det er et projekt, som har krævet en stor indsats fra vores kolleger både her og på de øvrige hospitaler i regionen. Men arbejdet med at udvikle videre på de effektive og gode patientforløb vi har, giver erfaringer, som vil kunne anvendes fremadrettet på andre områder til gavn for både patienter og sundhedsvæsen," siger Rasmus Nielsen.

Fastholder træning og vægttab

Region Hovedstaden besluttede sidste år, at borgere med slidgigt i knæet skal gennem et træningsforløb og tilbud om vægttab, før man beslutter, om de skal opereres. Det fokus holder regionen fast i. Med en ensartet og standardiseret træningsindsats vil en del af patienterne forhåbentligt opleve, at de kan undvære eller udskyde en operation.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Ekstra tryghed i nattelivet: København er klar til julefrokostsæsonen3.11.2025 11:34:31 CET | Pressemeddelelse

Fra J-dag den 7. november og i weekender resten af året vil man kunne få akut hjælp nær Rådhuspladsen i København. Region Hovedstadens Akutberedskab sætter nemlig igen i år den mobile behandlingsplads op. Samtidig er også Københavns Politi, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab klar til at sikre et trygt natteliv for hovedstadens julegæster med ekstra betjente, flere Natteværter og samaritter i gadebilledet.

Ekstra tryghed i nattelivet: København er klar til julefrokostsæsonen3.11.2025 11:29:33 CET | Pressemeddelelse

Fra J-dag den 7. november og i weekender resten af året vil man kunne få akut hjælp nær Rådhuspladsen i København. Region Hovedstadens Akutberedskab sætter nemlig igen i år den mobile behandlingsplads op. Samtidig er også Københavns Politi, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab klar til at sikre et trygt natteliv for hovedstadens julegæster med ekstra betjente, flere Natteværter og samaritter i gadebilledet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye