Børn og misinformation på sociale medier

World Economic Forum vurderer, at misinformation udgør den største risiko for politiske magtforhold de næste to år – især fordi falsk og vildledende information forstærkes af AI og deepfakes. På sociale medier kan misinformation antage mange former – fra direkte usandheder og manipuleret indhold til en vildledende kontekst omkring ellers korrekte oplysninger.

Skolebørn bliver dagligt eksponeret for et mediebillede, der både kan vildlede, misinformere og påvirke deres holdninger og tillid til demokratiet. Et aktuelt forskningsprojekt har nu fire friske hovedkonklusioner og tre anbefalinger til at styrke skolebørns evne til at spotte misinformation og til kritisk at vurdere sandhedsværdien af indhold på de sociale medier. 

Forskerne i det aktuelle forskningsprojekt SafeChilDe på Syddansk Universitet undersøger, hvordan børn i alderen 5-12 år oplever, og reagerer på det, de selv opfatter som misinformation på sociale medier, som fx YouTube, TikTok, Instagram og Snapchat.

Næste skridt er med afsæt i resultaterne at udvikle et online læringsspil, der træner børnene i selv at gennemskue og skelne misinformation fra sandfærdig information.

En væsentlig årsag til, at børn og unge i dag udsættes for store mængder misinformation på globale platforme, er, at disse platforme ikke tager det nødvendige ansvar for at moderere indhold og begrænse spredningen af misinformation. Det kan for eksempel være via influencere, at børn og unge udsættes for forskellige typer af misinformation – potentielt uden at forældrene er vidende om det og med risiko for skadelige konsekvenser. Det er derfor afgørende at få indsigt i, hvordan børnene selv oplever mødet med misinformationen. Forskerne bag den aktuelle rapport finansieret af TrygFonden og har fire hovedkonklusioner:

1: Børn oplever, at der er meget misinformation online – især på YouTube 
Børn oplever allerede i en tidlig alder, at de støder på misinformation – og særligt på de platforme, hvor de bruger meget tid, såsom YouTube. Knap hver tredje 5-12-årige kender begrebet ‘misinformation’, men 90 % møder indhold, som de selv vurderer som falsk eller snyd. Omkring 8-årsalderen oplever omtrent halvdelen af børnene at have mødt misinformation på ugentlig basis. Jo ældre børn er, desto hyppigere rapporterer de at opleve misinformation.  

2: Misinformation kan være både underholdende og skræmmende
Det indhold, som børnene oplever som potentiel misinformation, kan se ud på mange forskellige måder. Børnene oplever, at misinformation kan være sjovt og underholdende, men også skræmmende eller skadeligt. Børnene reagerer derfor både med nysgerrighed og irritation, vrede eller frygt. Mange børn husker dog ikke, hvordan de reagerede, sidst de oplevede noget online, som de vurdererede til at være misinformation. Ifølge børnene skabes og deles misinformation primært for at få opmærksomhed, for at narre eller drille andre og for underholdningens skyld.  

3: Nære relationer har stor betydning for børns håndtering af misinformation
Når børn møder indhold på nettet, som de er i tvivl om, er sandt eller falskt, er forældre en vigtig støtte. De fleste børn føler sig usikre på egne evner til at faktatjekke og rapporterer lavt kendskab til konkrete metoder som kildekritik eller websøgninger. Tiltroen til egne evner til at gennemskue misinformation vokser dog med alderen og den øgede erfaring med sociale medier.  

4: AI-genereret misinformation er primært på de ældre børns radar  
Over halvdelen af børnene kender til begrebet ‘kunstig intelligens’ (AI), men det er primært de ældre børn, der har kendskab til og har oplevet indhold, som de vurderer, er AI-skabt. Når børnene bliver spurgt om, hvordan de afgør, hvorvidt noget er skabt af AI, angiver en femtedel, at de spurgte en nær relation, typisk en voksen, til råds. En tilsvarende andel rapporterer, at de selv kunne vurdere det. Det er sjældent, at børn aktivt forsøger at vurdere, om indhold er AI-skabt misinformation, for eksempel ved at opsøge andre kilder eller ved at læse i kommentarsporet. 

Den aktuelle rapports anbefalinger lyder:

• Børn skal rustes til at forstå, identificere og modstå misinformation på alderssvarende måder med tidlig undervisning i digital misinformation i skoler og dagtilbud.
  
  
•  Forældre skal klædes på til at kunne tale med deres børn om, hvordan misinformation opstår og spredes, og hvordan man faktatjekker, fordi børn ofte søger forældrenes hjælp.
  
  
•  En pædagogisk indsats over for udsatte børn er nødvendig, fordi misinformation kan forstærke sociale uligheder.
  
  

Rapporten er finansieret af TrygFonden. Forskerne bag er et tværfagligt samarbejde mellem Center for Journalistik, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab og Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet. Den er udarbejdet af Freja Sørine Adler Berg, Lene Heiselberg, Thomas Enemark Lundtofte og Lena Frischlich som en del af SafeChilDe-projektet.

Rapportens resultater er baseret på en spørgeskemaundersøgelse i foråret 2025 blandt 401 danske børn med en ligelig fordeling på alder, køn og region og samt en mobiletnografisk undersøgelse blandt 21 skolebørn i 2024.

Rapporten udgives som en del af projektet: ”Safeguarding Children’s Democratic Agency: Tools to Navigate Mis- and Disinformation on Social Media” (SafeChilDe).