Lanternefest for børns rettigheder
For få børn kender til en af verdens vigtigste konventioner; Børnekonventionen. I Børnenes Hovedstad bruger vi mærkedagen til at invitere børn og voksne til lanternefest den 20. november i Billund Centret.

Center for Børnenes Hovedstad og UngBillund inviterer til lanternefest og kreative aktiviteter d. 20. november på Børnekonventionens fødselsdag. Det sker i samarbejde med Billund Kulturskole og Billund Bibliotekerne.
Siden 1989 har børns rettigheder været sikret i Børnekonventionen - den lov, som 196 lande har skrevet under på. Alligevel kender alt for få børn i Danmark til deres rettigheder.
“Børnenes Hovedstad er et naturligt arnested for markering af børns rettigheder, der er beskyttet under FN’s Børnekonvention. Men selv her mangler vi - både børn og voksne - kendskab til hvad rettighederne står for. Og det er en skam. For ud over at være et af verdens vigtigste regelsæt, er udlevelsen af børns rettigheder med til at sikre børn og unges deltagelsesmuligheder og demokratiske dannelse, men det kræver kendskab og handling,” siger chefkonsulent Sara Bæklund Daugaard fra Center for Børnenes Hovedstad.
For få børn kender til deres rettigheder
En tredjedel af alle danske børn mellem 6. - 10 klasse kan ikke nævne én eneste af de 42 rettigheder i Børnekonventionen. Derfor råder flere organisationer, herunder UNICEF, til at skærpe opmærksomheden mod børns rettigheder.
”For os handler det ikke kun om at tale om rettigheder én dag om året, det handler om at skabe en kultur, hvor børn og unge oplever medbestemmelse, trivsel og lige muligheder hver eneste dag. Vi ved, at når børn kender deres rettigheder, får de selvtillid og en stemme, der bliver hørt. Arrangementet er en oplagt anledning til at styrke kendskabet til Børnekonventionen og minde os alle om, at rettighederne ikke kun er ord på papir. Vi glæder os til at se jer, for børns rettigheder er ikke kun børnenes sag.” siger Rikke Nedergaard, leder af Ungdomsskolen Billund.
Børn, der kender deres rettigheder, vil oftere sige fra, når de oplever uretfærdighed, ligesom de udviser større tolerance, rummelighed og selvtillid, hvis de har et højt kendskab til de 42 artikler med børns rettigheder. Det viser en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og UNICEF.
Lanternefest og kreative aktiviteter
I samarbejde med UngBillund inviterer Center for Børnenes Hovedstad til lanternefest i Billund Centret på mærkedagen for vedtagelsen af Børnekonventionen. Her vil børn og voksne få mulighed for at deltage i kreative og legende aktiviteter, fx lanterneworkshops og escape room, før vi tænder alle lysene sammen og fejrer børns rettigheder.
Tid og sted:
Billund Centret, d. 20. november 2025
Kl. 14.30: Kreative aktiviteter
Kl. 17.00: Lysceremoni med tale og sang
Kl. 19.00: Arrangementet slutter
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen HøjKommunikationskonsulent
Tlf:+45 28 10 32 82cdh@cenbh.dkLinks
Center for Børnenes Hovedstad
I Børnenes Hovedstad tror vi på legens kraft. Leg er en nøgle til nytænkning og hænger uløseligt sammen med læring, dannelse og trivsel. Derfor arbejder vi i fællesskab på at inddrage børn og voksne i legen, så vi kan forløse nysgerrigheden, kreativiteten og sammenholdet.
I Center for Børnenes Hovedstad sker forandring og nyskabelse sammen med vores børn - ikke bare for vores børn. Det er sådan vi leger os til en bedre fremtid i Børnenes Hovedstad.
Følg med i vores aktiviteter på vores hjemmeside www.boerneneshovedstad.dk
Følg pressemeddelelser fra Center for Børnenes Hovedstad
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Center for Børnenes Hovedstad
International videnskabskonkurrence indledes i Børnenes Hovedstad29.10.2025 13:51:03 CET | Pressemeddelelse
Lørdag d. 1. november er Center for Børnenes Hovedstad vært for den første indledende runde i FIRST LEGO League (FLL).
Elevmedbestemmelse er ikke hokus pokus!8.10.2025 16:39:21 CEST | Pressemeddelelse
Elevers indflydelse på egen undervisning er både til gavn for indlæring og motivation. Desuden kan elevmedbestemmelse relativt let implementeres i undervisningen. I dag var Center for Børnenes Hovedstad vært for et seminar om elevmedbestemmelse, hvor omdrejningspunktet var at skabe øget elevinddragelse helt lavpraktisk.
Elevrådet giver naturfagslokaler en overhaling3.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elevrådet på Vorbasse Skole samarbejder med Center for Børnenes Hovedstad og Billund Kommune om at redesigne naturfagslokalerne, så de inspirerer til læring i biologi, fysik og kemi. Projektet kombinerer praktisk undervisning og naturinspiration, og de nye faciliteter forventes at være klar i efteråret.
Børnenes Hovedstad: Børn skal danne fortrop på cykelstierne!29.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cyklen er med til at øge børns selvstændighed, frihedsfølelse og sundhed. Derfor skal cyklen være det naturlige valg som transportmiddel mellem skole, hjem og fritidstilbud. Sådan lyder det fra Center for Børnenes Hovedstad, der sætter fokus på den tohjulede med nye skoleforløb.
Børnenes Hovedstad lancerer ny visuel identitet14.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnenes Hovedstad præsenterer en ny visuel identitet, der trækker på legens karakteristika.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum