Aarhus Helhedsløsning bevæger sig væk fra banegården
11.11.2025 14:34:10 CET | Banedanmark | Pressemeddelelse
I starten af november tog Banedanmark fat på anden etape af Aarhus Helhedsløsning. Nu skal sporene uden for Banegraven bygges om.

Siden 1. april har der været heftig aktivitet i Banegraven i Aarhus, hvor spor og perroner er blevet bygget om og fornyet. I den kommende tid rykker arbejdet gradvist længere væk fra Banegården, når projektet går ind i en ny fase.
Fra uge 45 gik megaprojektet Aarhus Helhedsløsning i gang med den såkaldte entreprise 2, som hovedsageligt består af sporfornyelse og afvanding uden for Banegraven. Enkelte steder bliver kurver rettet en smule ud, hvilket kommer til at give en lille tidsbesparelse, når togene skal til og fra banegården.
Projektchef Helle Thambo glæder sig over at kunne tage hul på næste etape af byggeriet:
”Indtil nu har projektet forløbet, som det skal, og vi rammer milepælen helt efter tidsplanen, når vi nu går i gang med næste fase. Her kommer vi til at arbejde os væk fra banegården og ud mod Kongsvang. Det betyder også, at vi nu er nået langt med at ombygge spor og perroner i Banegraven,” siger projektchef Helle Thambo.
Senere i entreprise 2 skal der arbejdes ved flere broer. Jernbanen under Skanderborgvejbroen, skal sænkes, og Kongsvangsbroen skal hæves med en meter, så der kan blive plads til kørestrømsanlæg. I samme forbindelse omisoleres De Tre Broer i Viby.
”Kompleksiteten i entreprise 2 er ikke nær så høj som i det, vi har udført indtil nu. Det handler mest om sporarbejde, og vi skal ikke ombygge perroner, og samtidig skal vi ikke arbejde lige så tæt på anden infrastruktur. Men det er stadig et komplekst projekt, og vi kommer til at arbejde hårdt på at næste fase forløber lige så godt som den første,” siger Helle Thambo.
Selvom projektet nu går i gang med den nye etape, så fortsætter arbejdet i Banegraven. Her skal blandt andet spor 2 og 3 samt perroner ombygges, hvilket går i gang i uge 3 næste år.
Kontakter
Banedanmark Presse
Tlf:+45 82 34 13 13presse@bane.dkOm Banedanmark
Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere, som forvalter den danske jernbane. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne eltog, mens vi kører på den gamle. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger samtidigt med, at vi bygger en helt ny togkorridor til Europa og udruller nye signaler og elektrificerer. Dermed skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen.
Følg pressemeddelelser fra Banedanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Banedanmark
Skinnefræseren kommer til Fyn - to gange endda9.10.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 155 tons tunge skinnefræser vender tilbage til Danmark for at fræse små revner væk fra skinnerne. Og den gæster både hovedstrækningen på tværs af Fyn og Svendborgbanen.
Fynske overkørsler fornys i forbindelse med nyt signalsystem6.10.2026 09:55:40 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter, som skal krydse Svendborgbanen, bliver mødt med helt nye overkørselsanlæg. I forbindelse med installeringen af det nye digitale signalsystem er sikkerheden i en række overkørsler blevet opgraderet.
Banedanmark er gået i gang med at elektrificere jernbanebroen over Limfjorden5.10.2026 14:19:01 CEST | Pressemeddelelse
Elektrificeringen af jernbanebroen over Limfjorden er skudt i gang. Arbejdet fortsætter i 2027, hvor broen kan blive Danmarks første elektrificerede klapbro.
Den nye gangbro ankommer til Hillerød Station1.10.2026 09:34:57 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af ombygningen af Hillerød Station løfter Banedanmark i weekenden den nye gangbro på plads. Broen, der er det største element i hele stationsombygningen, åbner den 12. oktober.
Skinnefræseren tager den sjællandske jernbane under behandling30.9.2026 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 155 tons tunge skinnefræser vender tilbage til Danmark for at fræse små revner væk fra skinnerne. Anden etape foregår på de trafiktunge strækninger på Sjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum