Manglende sensordata kan skjule dårlig blodsukkerkontrol
12.11.2025 06:25:00 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Der er sammenhæng mellem dårlig blodsukkerkontrol og de tidspunkter, hvor personer med diabetes ikke bruger deres sensor. Ny forskning viser, at det sandsynligvis ikke er tilfældigt.

I dag er små sensorer, der måler blodsukkeret hvert femte minut, blevet standardudstyr for mange med diabetes. De sender konstant data til telefonen, så både patient og behandler kan følge med i, om blodsukkeret ligger inden for det anbefalede område.
Men dataoverblikket er ikke nødvendigvis altid helt retvisende. For i de perioder, hvor sensoren ikke er i brug, er billedet ofte markant anderledes. Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet.
“Vi ser, at der er sammenhæng mellem lav sensordækning og dårligere blodsukkerkontrol. Der kan være mange årsager til, at der mangler data i perioder. Hvis det sker tilfældigt, er det ikke et problem. Men vores undersøgelse viser, at det sandsynligvis ikke er tilfældigt,” siger lektor Simon Lebech Cichosz fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet.
Han og kollegerne har analyseret mere end 35 millioner dages sensordata fra knap 100.000 personer med type 1- og type 2-diabetes. Tendensen er tydelig på tværs af lande, aldersgrupper og behandlingsformer.
Undersøgelsen giver ikke svar på, hvorfor hullerne opstår. Simon Lebech Cichosz forklarer, at sensoren kan være faldet af, eller at der kan være problemer af teknisk karakter. Men det kan også hænge sammen med mindre engagement i diabetesbehandlingen.
“At leve med diabetes kræver opmærksomhed døgnet rundt. Det er derfor helt naturligt, at man nogle gange har brug for en pause, selvom det ikke er optimalt. Men som sagt er det kun en formodning,” siger Simon Lebech Cichosz.
Overvurderet behandlingssucces
Fundene udfordrer en udbredt antagelse blandt både klinikere og forskere: at dage med manglende data ligner de andre. Men hvis man ikke tager højde for de manglende målinger, risikerer behandlerne at overvurdere, hvor godt patienten er reguleret.
Det forklarer professor fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet, Morten Hasselstrøm Jensen, der er en af de øvrige kolleger bag undersøgelsen:
“Indsigten fra de dage, hvor der er mange huller, er enorm vigtig, og netop i de perioder kan sensoren være en vigtig støtte, fordi den både passer på patienten og samtidig giver de sundhedsprofessionelle mulighed for at hjælpe bedst muligt.”
Forskerne opfordrer derfor behandlere til at kombinere data med samtaler om patientens brug af sensoren. Det er afgørende at finde ud af, om huller i data skyldes teknik eller adfærd.
”Det er ikke nødvendigvis et problem for alle patienter, men i gennemsnit ser vi en klar og robust sammenhæng,” siger Morten Hasselstrøm Jensen.
Skridt i retningen mod bedre individuel behandling
Fremadrettet håber forskerne at blive endnu klogere på, hvordan man ved hjælp af data kan identificere patienter, hvor blodsukkerreguleringen ser bedre ud, end den reelt er. Det kan blive et vigtigt beslutningsværktøj i klinisk praksis og et skridt mod endnu mere skræddersyet behandling:
”Vi ser resultaterne her som første skridt i retningen mod at give personer med diabetes de bedste forudsætninger for at forstå deres blodsukkerregulering og opnå den mest effektive individuelle behandling,” siger Simon Lebech Cichosz.
Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Steno Diabetes Center Nordjylland og Novo Nordisk.
| Fakta om diabetes |
|
I Danmark lever knap 36.000 med type 1-diabetes og 335.000 med type 2-diabetes. Antallet af danskere med diabetes er firedoblet siden 1996. Regionale forskelle:
|
|
Om undersøgelsen |
|
Den videnskabelige artikel: Biases in Glucose Metrics Are Directly Related to Low Coverage of Continuous Glucose Monitoring: Insights from Diverse Populations Udgivet i: Diabetes Technology & Therapeutics |
Kontakter
Simon Lebech CichoszLektorInstitut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.
Tlf:99 40 38 09simcich@hst.aau.dkMorten Hasselstrøm JensenProfessor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet
Tlf:2222 6964mhj@hst.aau.dkNina HermansenJournalist, AAU Kommunikation og Public Affairs
Tlf:22940459ninah@adm.aau.dkFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
VR-træning kan styrke børn og unges vej til en mere selvstændig hverdag17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AAU-forsker Ali Adjorlu har udviklet en VR-platform, hvor socialt udsatte børn og unge kan træne hverdagssituationer som transport, indkøb og undervisning i trygge, realistiske rammer. Erfaringer fra både forskning og praksis peger på, at teknologien kan styrke selvhjulpenhed, læring og trivsel.
Ny rapport: Danmark har kvanteforskning i verdensklasse, men risikerer at tabe forsvarskapløbet7.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har en af verdens højeste koncentrationer af specialister i kvanteteknologi og forskning i international topklasse. Men manglende samarbejde mellem forskning, virksomheder og Forsvaret kan svække national sikkerhed og koste danske arbejdspladser. Det konkluderer en ny rapport fra Copenhagen Business School og Teknologisk Institut.
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oversvømmelser handler ikke kun om voldsomt vejr og klimaforandringer. Ny undersøgelse af 150 års oversvømmelser i Holstebro viser, hvordan historisk viden om vandets veje forsvinder, når byer udvikler sig.
Klimaforandringer truer vores satellitforbindelser27.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere regn og ekstremt vejr kan afbryde kommunikationen med vores satellitter, der i dag er vitale i alt fra forsvar til landbrug og klimaovervågning. Aalborg Universitet vil med nyt tværfagligt projekt klimasikre kommunikation med satellitter.
Forsker bag opsigtsvækkende frifindelse bliver ny dekan på AAU26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Michael Toft Overgaard er ansat som ny dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Hans forskning bidrog til at frikende en australsk mor efter mere end 20 år i fængsel. Nu vil han styrke et fakultet, der i forvejen står stærkt i såvel dansk som internationalt perspektiv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum