STARK Group offentliggør sin første integrerede årsrapport - reducerer CO2-emissioner med 10,6% fra egen drift
12.11.2025 08:01:00 CET | STARK Group A/S | Pressemeddelelse
STARK Group har offentliggjort sin første integrerede finansielle og bæredygtighedsrapport. Rapporten dækker finansåret 2024/25 og er et skridt på vejen til at imødekomme de udvidede krav i EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som virksomheden skal efterleve fra finansåret 2028.

Virksomheden fastholder sin ambitiøse klimaindsats og har i 2024/25 reduceret de samlede CO₂-udledninger med 0,8 % til 4.901 ktCO₂e. Den største fremgang ses i scope 1 og 2, udledninger fra egne aktiviteter, som er reduceret med 10,6 %. Reduktionen er drevet af et skift til mindre CO2-intensive energiformer og elektrificering af bilflåden.
Scope 3-udledninger, der udgør 98 % af STARK Groups samlede klimaaftryk, faldt med 0,6 %. Disse udledninger stammer primært fra produktionen, anvendelsen og bortskaffelsen af de byggematerialer som virksomheden sælger og distribuerer.
STARK Group har forpligtet sig til Scienced Based Targets initiative (SBTi) og har validerede net zero-klimamål for 2050 i tråd med 1,5°C-scenariet og FN’s Parisaftale. Som Europas største distributør til professionelle håndværkere leder STARK Group vejen til at kommercialisere bæredygtighed.
Louise Askær-Hune, Senior Director of Sustainability and ESG i STARK Group, siger:
“Markedet for lavemissionsbyggematerialer opstår ikke af sig selv. Vi tager førertrøjen på ved at bringe flere miljømærkede, fremtidssikrede produkter på markedet, forenkle dokumentationen og uddanne vores medarbejdere til at kunne rådgive om bæredygtighed. Det er et stort arbejde i et marked, der kun lige er begyndt at vise reel efterspørgsel. Vi oplever stor interesse i hele byggebranchen for at samarbejde med os om at finde løsninger, som efterspørges i dag og snart bliver standardkrav.”
STARK Group har i dag klimadata på 78% af alt salg af LCA-relevante produkter, som indgår i et almindeligt byggeri. Disse data stilles til rådighed for kunderne via digitale værktøjer, der forenkler dokumentationen. Virksomheden har uddannet 729 medarbejdere som bæredygtighedsambassadører, og næsten halvdelen af de 18.500 ansatte har gennemført grundlæggende uddannelse i bæredygtighed.
I 2025 modtog STARK Group en Platinum-rating fra EcoVadis for fjerde år i træk. EcoVadis vurderer årligt 150.000 virksomheder verden over for deres bæredygtighedsindsatser. Platin-ratingen bringer STARK Group op i top-1 % af de ratede virksomheder globalt.
Kontakter
Kaspar Bach HabersaatChief Communications Officer
Tlf:+45 4092 8881kha@starkgroup.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om STARK Group
STARK Group er den største B2B distributør af byggematerialer til byggebranchen i Europa, med et strategisk fokus på at servicere det professionelle kundesegment fra sine flere end 1.050 forretninger. STARK Group har en årlig omsætning på EUR 7,76 mia. (i DKK 58 mia.), betjener en portefølje af ca. 450.000 kunder og samarbejder med godt 15.000 leverandører. Med hovedkontor i Danmark, har STARK Group i alt ca. 18.500 medarbejdere i Tyskland, Østrig, Storbritannien, Danmark, Sverige, Finland og Norge. Gruppen har flerdoblet sin størrelse inden for de seneste par år gennem både opkøb og organisk vækst og har i dag markedsledende positioner nationalt eller regionalt i alle sine markeder.
STARK Group har SBTi-godkendte og validerede net zero klimamål for 2050 i tråd med 1,5°C-scenariet og FN’s Parisaftale. Virksomheden har underskrevet FN’s Global Compact og er blandt de øverste 1% af virksomheder globalt, anerkendt af EcoVadis med en Platinum-rating for sin bæredygtighedsindsats.
Følg pressemeddelelser fra STARK Group A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK Group A/S
STARK Group åbner nyt nationalt distributionscenter i Danmark28.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Group har officielt åbnet et nyt nationalt distributionscenter i Storkøbenhavn. Investeringen er et vigtigt skridt i koncernens strategi om at udbygge branchens førende logistikløsning og udvikle en mere effektiv, digital og skalerbar distributionsplatform på tværs af koncernens markeder.
Ny analyse fra STARK Group: Nye EU-krav ændrer rollerne i byggebranchen26.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Group har offentliggjort sin seneste Sustainability Market Outlook Report. Rapporten kortlægger, hvordan nye krav til klima, dokumentation og produktdata vil ændre byggematerialemarkedet frem mod 2030. Udviklingen skaber både nye krav og nye roller for leverandører, distributører og håndværkere.
STARK Group fortsætter udviklingen af sit britiske forretningsnetværk17.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Group har styrket sin tilstedeværelse i det nordøstlige England med åbningen af en ny specialbygget Jewson-forretning i Alnwick. Investeringen er en del af koncernens løbende udvikling af det britiske forretningsnetværk, hvor mindre lokationer samles i større og mere effektive forretninger tæt på kunderne.
STARK Group styrker sit specialistenetværk med ny forretning i Nürnberg11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Group styrker sit tyske netværk med åbningen af en ny Keramundo-forretning i Nürnberg. Investeringen er et centralt led i koncernens strategi om at være tæt på kunderne i de største vækstområder, særligt omkring de større byer, hvor bygge- og renoveringsaktiviteten er høj.
STARK UK udvider støtte til håndværkere med nyt branchepartnerskab2.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Groups britiske forretning, STARK UK, styrker sin støtte til professionelle håndværkere gennem branchepartnerskaber og initiativer, der skal forbedre rammevilkårene i den britiske byggebranche.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

