Styregruppen for grunddata lancerer Strategi for fremtidens grunddata
Den nye strategi skal sikre Danmarks vigtige grunddata som samfundskritisk infrastruktur og styrke den digitale udvikling.

Grunddata er de mest grundlæggende data om du og jeg - og vores samfund. Det er data om personer, ejendomme, adresser, virksomheder og geografi. De spiller en afgørende rolle i en effektiv offentlig forvaltning og i udviklingen af nye digitale løsninger på tværs af den offentlige og private sektor.
Vi skal passe godt på Danmarks grunddata og sikre, at vi bevarer og videreudvikler en infrastruktur med grunddata som et vigtigt sikkerhedspolitisk aktiv i en forandret geopolitisk verden. For at adressere fremtidens samfundsmæssige udfordringer og udnytte nye teknologiers potentiale lancerer Styregruppen for Grunddata Strategi for fremtidens grunddata.
Et vigtigt skridt for fremtidens grunddata
I en tid med komplekse problemstillinger er pålidelige og sammenhængende grunddata afgørende. Derfor har regeringen med Danmarks digitaliseringsstrategi prioriteret, at grunddata skal fremtidssikres som hjørnestenen i det offentlige datafundament, og her skal den nye strategi vise vejen.
”Da regeringens Grunddataprogram blev lanceret i 2012, tog Danmark et markant skridt for at samle, standardisere og åbne de centrale dataregistre. Nu tager vi endnu et vigtigt skridt for at sikre vores grunddata i fremtiden. Grunddata er fundamentet for vores digitale samfund og en forudsætning for at sikre en robust offentlig sektor samt et konkurrencedygtigt erhvervsliv”, siger Klimadatastyrelsens direktør og formand for Styregruppen for Grunddata, Rikke Hougaard Zeberg.
Strategien skal sikre et robust datagrundlag
Den nye Strategi for fremtidens grunddata skal sikre et robust og pålideligt datagrundlag, der fortsat understøtter effektivisering og værdiskabelse på tværs af samfundet.
Strategien har fokus på at sikre høj datakvalitet, fremme muligheder for nye datasammenhænge og styrke samarbejdet omkring udviklingen af grunddata. Den skal også underbygge en værdiskabende distribution af grunddata via den centrale distributionsplatform, Datafordeleren.
Strategi for fremtidens grunddata er udarbejdet i Styregruppen for Grunddata.
Styregruppen består af repræsentanter fra ATP, CPR-administrationen, Danske Regioner, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Geodatastyrelsen, KL, KOMBIT, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Klimadatastyrelsen.
Øvrige bidragsydere er Danmarks statistik, Dansk Erhverv, DI Digital, e-nettet, Finans Danmark, Geoforum, F&P, Vurderingsstyrelsen og TEKNIQ.
Klimadatastyrelsen
Vi arbejder for et klimarobust, grønt og sikkert Danmark. Vi er en arbejdsplads, som fagligt spænder bredt og er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Klimadatastyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimadatastyrelsen
Nu bliver det nemmere at lave nøjagtige opmålinger i Grønland24.9.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
Det geodætiske referencesystem i Grønland (GR96) er blevet moderniseret, så det bygger på Grønlands mange GNET-målestationer. Det gør det betydeligt hurtigere og nemmere at lave nøjagtige opmålinger fx i forbindelse med anlægsarbejder.
Nu kan du få landkort med ud i den grønlandske natur12.8.2025 08:56:27 CEST | Pressemeddelelse
En ordentlig stak nye digitale kortblade skal gøre det nemmere og sikrere at færdes i den grønlandske natur. De stilles nu frit til rådighed
Skal du vinde Grunddataprisen 2025?27.5.2025 14:49:04 CEST | Pressemeddelelse
Klimadatastyrelsen har åbnet for at indstille projekter til Grunddataprisen 2025.
Klimadatastyrelsen satser på bred udrulning af AI22.5.2025 07:02:57 CEST | Pressemeddelelse
Et trygt og sikkert miljø til generativ AI skal motivere medarbejderne i Klimadatastyrelsen til at tage de nye værktøjer i brug
Klimadatastyrelsen udvider nettet af GNSS-målestationer4.4.2025 08:49:32 CEST | Pressemeddelelse
Målestationer over hele Danmark holder øje med landets bevægelser. Nu lukker ny station i Hanstholm et hul i nettet i det nordvestjyske.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum