Ny undersøgelse: Hver fjerde danske, unge kvinde vil forsørges af deres partner
11.11.2025 09:00:17 CET | Aller Media | Pressemeddelelse
Når man spørger, hvilke sociale forhold, der bekymrer de danske kvinder mest, ligger priser og leveomkostninger helt øverst, kun overhalet af frygten for krig og konflikt. Måske er det også derfor, at der hos kvinderne hersker et stort behov for både økonomisk kontrol og uafhængighed, og samtidigt et ønske om at have nogen at dele den økonomiske byrde med og blive forsørget. Det viser Aller Media Nordics nye kvindelivs-undersøgelse ”The Nordic Women Report”, hvor hver fjerde danske, unge kvinde (18-29 år) hemmeligt ønsker at blive forsøget af deres partner.

Tanker om økonomisk frihed og selvstændighed er samtaler, der har levet på tværs af hele Norden i mange år. Det gælder også i Aller Media Nordics nye kvindelivs-undersøgelse, The Nordic Women Report, der undersøger strømninger og tendenser, der præger kvinder i dag – både nordisk og regionalt i henholdsvis Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Undersøgelsen viser bl.a., at 40% af de danske kvinder bekymrer sig om priser og leveomkostninger, 39% ønsker at føle sig økonomisk sikre, 26% føler sig økonomisk stressede, 28% ønsker i højere grad frihed fremfor rigdom. Til gengæld er det kun 9% af de danske kvinder, der er stolte af at være økonomisk uafhængige.
Og mens det bugner med guides til økonomisk frihed, viser undersøgelsen, at 1 ud af 4 af de 18-29-årige danske kvinder (23%) hemmeligt ønsker at blive forsøget af deres partner. I alt deler mere end 1 ud af 10 af de adspurgte danske kvinder (13%) samme ønske og det gælder også for knap 1 ud af 12 af de danske mænd (8%).
De unge danske kvinder er på ingen måde alene om dette ønske.
I alt ønsker 1 ud 5 kvinder på tværs af hele Norden at blive forsøget af deres partner, herunder 1 ud af 3 af de 18-29-årige. 31% af de unge norske kvinder, 36% af de svenske kvinder og 46% af de finske kvinder i alderen 18-29 år deler samme ønske.
I alt deler 15% af de nordiske mænd dette ønske, herunder 8% af de norske mænd, 17% af de svenske mænd og helt op til 25% af de finske mænd.
”Økonomisk uafhængighed har siden 1970’erne været kernen i kvinders frigørelse, men vi ser nu nye idealer vinde frem. Profiler som Maj My Humaidan legitimerer et liv med hjemmepasning og omsorg som alternativ til karriere. Samtidig viser især de yngste kvinder, at de i højere grad ønsker at blive forsørget af en partner – et interessant modspil til tidligere generationers fokus på selvstændighed. En mulig forklaring er den polarisering på sociale medier, hvor hyperfeminine idealer står over for stærke, traditionelle maskuline stemmer. Hvordan dette påvirker fremtidens kønsroller, bliver spændende at følge,” siger Anne Eskerod, Business Development Manager i Aller Media Nordic.
Bodypositivismen lever, men det gør slankemidler og botox også
Når det kommer til krops- og skønhedsidealer, er der fortsat en kløft mellem, hvad de adspurgte kvinder mener, og hvordan de handler. I Danmark er 66% af kvinderne tilhængere af naturlige skønhedsidealer og 70% ville ønske at der var mere fokus på naturlige kroppe på deres sociale medier. Samtidig er knap hver femte danske kvinde (16%) interesserede i at tabe sig med Wegovy eller andre slankemidler, og 13% har overvejet at få filler eller botox. Og de danske kvinder står ikke alene.
Til sammenligning er 15% af både de norske og finske kvinder, og 20% af de svenske kvinder interesserede i at bruge slankemidler. 10% af de finske kvinder, 14% af de norske kvinder og 16% af de svenske kvinder har overvejet filler eller Botox.
”Der er fortsat et paradoks mellem at afvise urealistiske krops- og skønhedsidealer og samtidig være åben for kosmetiske indgreb og slankemedicin, hvis muligheden byder sig. Nye skønhedsklinikker åbner hele tiden og æstetiske indgreb bliver i stigende grad normaliserende ligesom adgangen til slankemedicin bliver mere og mere tilgængelig. Det gør det til en konstant kamp mellem overjeg og underjeg i forhold til at efterleve andres og egne idealer,” forklarer Anne Eskerod.
Læs den fulde rapport rapport her.
Om The Nordic Women Report
The Nordic Women Report er Aller Media Nordics første nordiske kvindestudie. Undersøgelsen er udarbejdet af Grasp Insights for Aller Media Nordic, og dataindsamlingen er gennemført af Norstat i maj til juni 2025.
Studiet undersøger kvinders aspirationer, drømme, værdier og bekymringer samt de strømninger og tendenser, der præger kvindeliv i 2025. Resultaterne vises for hvert land og som et nordisk gennemsnit, hvor hvert land tæller lige meget.
Undersøgelsen omfatter 1.000 kvinder i hvert land, Sverige, Norge, Danmark og Finland. En sammenligningsgruppe omfatter 200 mænd 18+ i hvert land. Derudover er der gennemført 8 dybdeinterviews, 2 i hvert land.
Aller Media Danmark har tidligere publiceret seks kvindestudier under titlen Women of The Future. Aller Media Sverige har gennemført tilsvarende studier under navnet She Report. The Nordic Women Report er det første fælles nordiske kvindestudie fra Aller Media Nordic
Kontakter
Karen-Sofie Holm BrunseKommunikationschef Aller Media Denmark
Tlf:+45 51518102karen-sofie.brunse@aller.comPresse Aller Media DenmarkKommunikation
Tlf:+46708352888kommunikation-dk@aller.comOm Aller Media
Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser hele 1,8 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 50 mio. sidevisninger hver eneste måned.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
HULiGENNEM lancerer ny podcast med Anders Matthesen, Tine Kej og Kim Ace17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HULiGENNEM har allerede forkælet børnenes ører med nyproduceret lyd som Merlinis Magiske Cirkus, Morgenknas, Universets Vildeste Dyr og meget mere. Nu kan de offentliggøre endnu en stor satsning - denne gang med tre af Danmarks kendte børnebogsforfattere: Anders Matthesen, Tine Kej og Kim Ace. ”Den gode historie” får premiere på HULiGENNEM den 19. oktober, og der er mere godt på vej.
HULiGENNEM har premiere på ny lydmusical for børn – med Troels Lyby og Simon Stenspil15.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag, mandag den 15. juni, har HULiGENNEM premiere på den nye lydmusical for børn, Merlinis Magiske Cirkus - den første lydmusical på platformen. Med nye, originale sange og musik skrevet specifikt til serien, fortæller Merlinis Magiske Cirkus historien om Ivalu, der føler, at hun fylder ”for meget”, og hvordan hendes følelser pludselig udvikler sig til magiske kræfter. I hovedrollerne medvirker blandt andre Troels Lyby, Simon Stenspil, Betty Glosted og en række meget talentfulde børn.
Her er prismodtagerne ved Det Vi Elsker Prisen 20263.6.2026 22:43:35 CEST | Pressemeddelelse
Her til aften var strålende talenter og prominente navne samlet i Store VEGA for at hylde fortællingerne, der har samlet os det forgangne år til Det Vi Elsker Prisen 2026. Aftenens 14 prismodtagere på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast understregede tilsammen den danske kulturscenes mangfoldighed og talent. Det andet offer blev aftenens store prismodtager, der som den første titel nogensinde kunne tage hele tre statuetter med hjem fra Det Vi Elsker Prisen.
femina fylder 1 år – som månedsmagasin og nyt digitalt plus-univers7.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 8. maj 2025 lancerede femina et nyt digitalt plus-univers og bragte samtidig femina tilbage på print som månedsmagasin efter efterspørgsel fra både læsere og annoncører. Siden lanceringen er mere end halvdelen af feminas abonnementsforretning baseret på digitale abonnementer samt hybride løsninger, hvor print og digital kombineres.
Her er de nominerede til Det Vi Elsker Prisen 202615.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kan Vi Elsker Serier løfte sløret for, hvem der er nomineret til Det Vi Elsker Prisen 2026. Årets nominerede på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast tegner et billede af et stærkt dansk kulturliv, hvor både spirende talenter og erfarne navne præger feltet. Prisshowet løber af stablen med Afshin Firouzi som vært den 3. juni 2026 i Store VEGA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum