Lungeforeningen

Stort set alle landets kommuner har sat en stopper for velkendt dræber i arbejdstiden – men 11 af dem hænger stadig i bremsen

Del

Rygning er dybt skadeligt for både den enkelte og for samfundet, og derfor har 87 kommuner i hele landet valgt at forbyde rygning i arbejdstiden. Men nogle få kommuner har endnu ikke sat en endelig stopper for røgen. Blandt andet må medarbejdere i Københavns og Frederiksberg Kommuner fortsat ryge i arbejdstiden.

Rygning er alvorligt sundhedsskadeligt og forårsager en lang række dødbringende sygdomme, men er der stadig kommuner i Danmark, hvor medarbejdere fortsat må ryge i arbejdstiden.
Rygning er alvorligt sundhedsskadeligt og forårsager en lang række dødbringende sygdomme, men er der stadig kommuner i Danmark, hvor medarbejdere fortsat må ryge i arbejdstiden. Istock / Khanchit Khirisutchalual

Rygning er usundt på mange måder og skaderne fra tobak og røg kan være både livstruende og invaliderende. Særligt dine lunger er sårbare. En af konsekvenserne ved rygning kan være udviklingen af Lungesygdommen KOL, der ifølge Lungeforeningens seneste analyse slog rekord i 2023, hvor 3.835 danskere døde af sygdommen. Det svarer til mere end 10 om ugen.

Virkelig på tide, at de tager medansvar

KOL er kun én dræber i en lang række af dødbringende sygdomme forårsaget af rygning. Og det virker, når virksomheder og kommuner indfører rygeforbud i arbejdstiden. Det fortæller professor i Nikotin- og tobaksforebyggelse ved Syddansk Universitet, Charlotta Pisinger, som har en helt klar besked til de kommuner, der endnu ikke har indført rygeforbud i arbejdstiden:

”Det er virkelig på tide, at de tager medansvar og handler,” siger hun og fortæller, at al evidens taler for at få indført et komplet forbud.

”De langsigtede fordele omfatter reducerede hospitalsindlæggelser for hjerte-kar- og luftvejssygdomme, en lavere risiko for lungekræft og et fald i antallet af rygere i kommunen og forbrug blandt medarbejdere. Disse politikker har vist sig at være omkostningseffektive med positive eller neutrale økonomiske virkninger for virksomhederne. Studier viser, at jo mere restriktiv rygepolitikken bliver, desto større bliver effekten.”

Alligevel må medarbejderne i København, Frederiksberg, Rudersdal, Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Greve, Vordingborg, Horsens, Frederikshavn, Brønderslev og Jammerbugt kommuner stadig ryge i arbejdstiden. Der er forskellige grader af regler for rygning i kommunerne, nogle steder må man for eksempel kun ryge i visse dele af kommunens arbejdspladser og mange har også indført rygeforbud på kommunens matrikler. Men fælles for dem alle er, at der er medarbejdere der fortsat må tænde en cigaret, mens de er på arbejde.

Uenighed blandt kandidater

Flere af borgmestrene og spidskandidaterne rundt omkring i de 11 kommuner vil da også arbejde for, at også deres kommune tager det sidste vigtige skridt i næste valgperiode:

”Jeg mener, at det vil være naturligt, at vi også indfører røgfri arbejdstid,” siger borgmester i Jammerbugt, Mogens Gade (V).

”Der har vi et hængeparti, og det vil vi tage alvorligt i en ny valgperiode,” fortsætter han.

Samme spor lægger Peter H. Faarbæk (S), der er spidskandidat i Høje-Taastrup sig i:

”Jeg synes det er vigtigt, fordi jeg ved, hvad det betyder for, hvor mange der vælger at stoppe eller begynde, og der synes jeg, vi skal gå forrest. Jeg er selv festryger, så jeg er hverken værre eller bedre end andre. Men det handler om sund fornuft, og om den regning, vi som kommune selv hænger på med folk der bliver syge og alt det.”

I København vil de kommende Radikale medlemmer af kommunalbestyrelsen arbejde for, at kommunen tager det endelige skridt i løbet af næste valgperiode, og bliver helt røgfri i arbejdstiden. Det fortæller Kristine Ammitzbøl-Bille, der er nummer to på den radikale liste i Købehavn:

“Det vil vi hundrede procent arbejde for. Jeg tænker, det er en selvfølge, særligt når vi er en af de sidste kommuner, og jeg er faktisk lidt forundret over, at det har taget så lang tid,” siger hun.

Og også i Lyngby-Taarbæk kan de måske se frem til at blive helt røgfri i arbejdstiden:

”Jeg synes personligt, vi bør have et rygeforbud. Det er jeg helt sikker på, vi kommer til at drøfte igen i næste valgperiode. Og der håber jeg, at vi får det gennemført,” siger Sofia Osmani (K), der er borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Men der er også dem, der ikke vil være med til at indføre regler på området:

”Vi har valgt at sige til folk, at vi synes, de skal holde op, og vi vil meget gerne hjælpe dem med det og tilbyder dem rygestopkurser. Men man kan lave forbud om mange sjove ting. Vi tror dog på, at frihed under ansvar er en god ide, så vi vil opfordre vores medarbejdere til det, men vi stoler på, at danskere kan leve fint, uden at der skal være forbud mod tingene,” siger borgmester i Brønderslev, Michael Klitgaard (V), der bakkes op fra sin partifælle i Høje-Taastrup:

”Jeg synes overhovedet ikke, at folk skal ryge, jeg synes rygning er dårligt, og jeg opfordrer alle til at stoppe. Men jeg synes grundlæggende, at voksne mennesker selv må styre, hvad de gør,” siger borgmesterkandidat Lisbeth Kjærholdt (V).

Kan man potentielt hjælpe med at redde liv, så bør man gøre det

I Lungeforeningen håber man, at de sidste kommuner melder sig ind i kampen for at hjælpe de sidste rygere på rette vej. Forbuddet bør nemlig ikke stå alene, men bakkes op med rygestopkurser og støtte. Men hvis de sidste kommuner kommer med, kan det have stor betydning for folkesundheden.

”Vi er fuldt ud klar over, at cigaretter og andre nikotinprodukter er stærkt vanedannende, og derfor er det heller ikke vores ønske at slå rygerne oven i hovedet. Men når man som kommune har mulighed for at hjælpe både sig selv og sine medarbejdere med at stoppe – og dermed potentielt redde liv – så bør man gøre det. Kommunerne er meget store arbejdspladser, og vi ved fra de mange foregangskommuner, at et rygeforbud i arbejdstiden er meget effektivt.  Derfor ærgrer det mig, at der i 2025 stadig er kommuner, hvor det stadig er tilladt,” siger Ann Leistiko, der er direktør i Lungeforeningen.

For hjælp til cases, interview med Lungeforeningens direktør eller yderligere info kontakt:

Presse- og kommunikationschef Anders Riisgaard, tlf. 6082 8707, mail: ar@lunge.dk

En effektiv og afhængighedsskabende dræber

Rygning er særdeles skadeligt - særligt for lungerne - og rygning øger risikoen for en lang række alvorlige lungesygdomme. Rygning er skyld i 16.000 flere dødsfald om året.

Derfor kæmper vi i Lungeforeningen for følgende:

  • Det bliver let at stoppe med at ryge, så flere vælger at gøre det
  • Færre skal starte med at ryge eller bruge nikotinprodukter

Når man ryger, trækker man flere tusinde skadelige stoffer med røgen ned i lungerne. Luftvejene er beklædt med små fimrehår, der sorterer støv, bakterier og andre fremmedlegemer fra, når man trækker vejret. Fimrehårene fungerer som et rensesystem, men når man ryger, ødelægger tobakstjæren rensesystemet, og den kræftfremkaldende tjære har fri adgang til strube, svælg og lunger. Hver gang man trækker vejret, får kroppen den nødvendige ilt gennem blodet. Tobaksrøg skader luftvejene og gør lungernes små tynde luftblærer stive og ødelægger dem. Derudover indeholder røgen kulilte, der binder sig til de røde blodlegemer, så de har svært ved at transportere ilt.

Her er de sidste danske kommuner, der fortsat tillader rygning i arbejdstiden:

Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Horsens, Vordingborg, Greve, Høje-Taastrup, Frederiksberg, København, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal.

De farligste elementer i tobaksrøg:

  • Nikotin er en gift, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Det er især farligt for patienter med hjerte-kar-sygdomme og for gravide. Nikotin er afhængighedsskabende
  • Tjære er en blanding af mange forskellige stoffer, og mange af tjærestofferne er kræftfremkaldende.
  • Kulilte er en meget giftig gasart, og den optager noget af iltens plads i blodet. Kulilte nedsætter blodets evne til at transportere ilt rundt til kroppens organer. Kulilte er en medvirkende årsag til hjerte-kar-sygdomme.
  • Tobaksgasser kan virke direkte ætsende på dit lungevæv og give en kemisk irritation af luftvejene.

Fakta om KOL:

  • KOL er den enkeltsygdom, der koster flest liv i Danmark og var årsag til 3.835 dødsfald i 2023 – det højeste antal nogensinde målt
  • Rygning er ansvarlig for cirka 90 procent af alle tilfælde af KOL
  • Det svarer til, at 10 danskere hver dag mister livet til sygdommen
  • Vi ser en bekymrende stigning i KOL-dødsfald – fra under 3.000 i 2004 til mere end 3.800 i 2023
  • 16 pct. af patienterne, der indlægges akut med KOL, dør inden for 30 dage

Op mod halvdelen af de danskere, der lever med KOL, har endnu ikke fået stillet diagnosen – og går dermed glip af vigtig behandling

Kontakter

Lungeforeningen

Lungeforeningen kæmper for et samfund, hvor flere har sunde lunger for livet.

Mere end 700.000 børn og voksne er syge i lungerne

  • Antallet af astmaramte er tredoblet på 50 år
  • Danmark er det land i EU, hvor flest dør af KOL
  • Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn og unge voksne i den vestlige verden, og i Danmark har ca. 300.000 astma, heraf 150.000 børn

Det skal vi for alt i verden ændre.

Vi arbejder for færre lungesyge i befolkningen og et bedre liv for mennesker med en lungesygdom tæt inde på livet

Følg pressemeddelelser fra Lungeforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lungeforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye