Naturgenopretning: Forundersøgelse af Kolindsund sættes nu i gang
11.11.2025 07:45:00 CET | Naturstyrelsen | Pressemeddelelse
Potentialerne og konsekvenserne ved en naturgenopretning af området omkring den tørlagte sø Kolindsund nær Grenaa skal nu klarlægges i en forundersøgelse. Med støtte fra tre af Danmarks store fonde er Naturstyrelsen nu klar til at igangsætte en forundersøgelse, der kommer til at koste 17 mio. kr.

Naturstyrelsen kan nu sætte gang i en forundersøgelse af en mulig naturgenopretning af Kolindsund nær Grenaa. Nordea-fonden, Novo Nordisk Fonden og Den Danske Naturfond støtter forundersøgelsen, der skal gennemføres af Naturstyrelsen.
I forbindelse med ”Aftale om et Grønt Danmark” er Kolindsund nævnt som et af de steder i Danmark, hvor der kunne være potentiale for et større naturprojekt i form af en genopretning af en sø, der har været tørlagt siden 1880. Formålet med en eventuel genopretning af søen er at skabe mere natur og samtidig reducere kvælstofudledningen til kysterne.
Inddragelse af borgere skal give et stærkt vidensgrundlag
En eventuel genetablering af søen vil kunne få betydning for både natur, miljø og lodsejere i området. Derfor er det afgørende, at der gennemføres en grundig forundersøgelse med tæt inddragelse af de berørte lodsejere og lokalsamfundet.
Naturstyrelsen har i forbindelse med tilsagnet fra fondene sendt et brev ud til lodsejerne i området.
Konstitueret skovrider i Naturstyrelsen Kronjylland, Uffe Strandby understreger, at en forundersøgelse ikke er en beslutning om at genskabe søen, men en biologisk, teknisk og ejendomsmæssig analyse af muligheder, konsekvenser og eventuelle udfordringer ved et eventuelt fremtidigt projekt:
- Vi tror på, at der er nogle store naturmæssige og miljømæssige potentialer, men vi er også meget bevidste om, at en genetablering af Kolindsund er et stort projekt, der potentielt kan påvirke mange mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi har et solidt grundlag at vurdere et eventuelt projekt ud fra, så man efter forundersøgelsen kan træffe en politisk beslutning om, hvorvidt vi skal gå videre eller ej.
Naturstyrelsen vil gennemføre informationsmøder, hvor interesserede kan stille spørgsmål og få indsigt i undersøgelsens forløb. Derudover vil styrelsen afholde lodsejermøder og løbende kommunikere på projekthjemmesiden www.nst.dk/kolindsund.
Uffe Strandby er glad for, at arbejdet med forundersøgelsen nu kan gå i gang:
- Vi er meget glade for, at Nordea-fonden, Novo Nordisk Fonden og Den Danske Naturfond støtter forundersøgelsen og herunder behovet for at afdække potentialerne og konsekvenserne, hvis søen skal gendannes.
Området, som kan blive omfattet af forundersøgelsen, svarer til den tidligere afvandede sø og tilstødende randarealer – i alt omkring 3.600 hektar.
Yderligere information:
Naturstyrelsens pressetelefon 7254 3004 (modtager ikke SMS) eller presse@nst.dk.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Naturstyrelsen køber rekordstort areal ved Skjern til gavn for klima og natur6.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har netop overtaget 605 hektar jord vest for Skjern, som skal indgå i arbejdet med grøn omstilling. Det er det hidtil største samlede område, som Naturstyrelsen har købt til et såkaldt lavbundsprojekt.
Stormflod brød gennem dige og banede vejen for klima- og naturprojekt på Sydsjælland21.1.2026 14:18:57 CET | Pressemeddelelse
En stormflod gennembrød i oktober 2023 et dige ved Præstø Fjord og blev det afgørende vendepunkt for et 180 hektar stort klima-lavbundsprojekt. Et projekt, som nu er gennemført for lodsejerne, og hvor de sidste tilladelser og godkendelser faldt på plads ved årsskiftet.
Akut miljøindsats ved Hobro er kommet godt fra start med opkøb af fire dambrug14.1.2026 13:03:44 CET | Pressemeddelelse
Første milepæl for at sikre bedre vandmiljø i Hjarbæk Fjord og Limfjorden er nu nået. Naturstyrelsen, Rebild og Mariagerfjord Kommuner har opkøbt fire dambrug i Simested Å. Det markerer begyndelsen på realiseringen af akutpakkens helhedsprojekt i Simested Ådal.
Naturen er blevet en større del af danskernes hverdag24.11.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne bruger naturen oftere og tættere på hjemmet end tidligere. Naturen er i stigende grad blevet en del af hverdagslivet. Det viser en ny rapport.
Ny bynær skov skal beskytte drikkevandet og skabe ny natur5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over 200 hektar jord syd for Randers Fjord er udpeget til ny skov i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Randers Kommune og Verdo Vand. Det er et af de første statslige skovrejsningsprojekter i regi af Grøn Trepart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
