Kampen mod havet – dengang og nu

I år er det det 200 år siden, at to store stormfloder gennembrød Limfjorden og ændrede livet for menneskerne på Limfjordstangen.

Det bliver udfoldet i bogen Kampen mod Havet – Limfjordstangen 1825 – 1925.

Bogen er redigeret af lektor Line Vestergaard Knudsen og har bidrag af både hende og professor Bo Poulsen, begge fra Historiegruppen, Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet. Fire museer ved den vestlige Limfjord har også bidraget til bogen.

”Stormflodsberetningerne fra Limfjordstangen hører jo en anden tid til. Men kampen mod vand, mod oversvømmelser, er et fænomen, der i dag har fået relevans for mange mennesker i Danmark og landene omkring os,” siger Line Vestergaard Knudsen.

Evig kamp mod vejr og vind

Her i november måned er det 200 år siden, den anden stormflod fandt sted, som skabte en permanent kanal, som ledte vand og trafik gennem Limfjorden.

Mellem hav og fjord lå indtil da en tynd strimmel land – ca. 20 km2, hvor folk boede og forsøgte at få et liv med havet til at gå op. Det var en evig kamp mod vind og vejr, som man måtte tilpasse sig.

”Limfjordstangen var et særligt ublidt og udsat sted for menneskelig tilpasning fra begyndelsen af 1800-tallet og hundrede år frem. Hvad gav havet, og hvad tog det? Hvordan var det, at mennesker i slutningen af 1800-tallet forsøgte at styre havets møde med Limfjordstangen og hvordan deltog magthaverne og forvalterne i kampen mod havet? Det er noget af det, bogen giver et svar på,” siger Bo Poulsen. [LK1] 

Tilpasninger til vind og vejrhører ikke kun fortiden til. Det får relevans for flere og flere mennesker også i Danmark, hvor man forventer, at bl.a. mere koncentreret nedbør og forhøjede vandstande ved kyster og åer, vil forårsage oversvømmelser og jordskred.

Flere ting man kan lære af beboerne på Limfjordstangen

”Flere og flere hjem i Danmark vil i løbet af ikke så mange år befinde sig på steder, hvor sandsynligheden for oversvømmelser ved storme er stor. På den måde kommer vi tættere og tættere på at have noget tilfælles med beboerne på Limfjordstangen,” siger Line Vestergaard Knudsen.

Der er flere ting, man kan lære af dem. For det er både dyrt og dårligt givet ud at klimatilpasse, hvis man forsøger at beherske naturen, mener hun.

”Beboerne på Limfjordstangen tilpassede sig i højere grad omgivelserne. Man flyttede sig f.eks. længere ind i landet. Det er ikke så let i dag, for dem, der allerede har huse tæt på vandet. Men man kan f.eks. være mere opmærksom på, hvor man bygger nyt – både i havneområder og når man laver udstykninger til sommerhuse og villakvarterer, ved kysterne eller ved lavtliggende vådområder”.

Fakta:
Kampen mod havet – Limfjordstangen 1825-1925.
Redaktør: Line Vestergaard Knudsen, Aalborg Universitet.
Forfattere:
Camilla Andersen, museumsinspektør, Museum Mors.
Mette Lund Andersen, museumsinspektør, Lemvig Museum.
Anders Bloksgaard, museumsdirektør, Limfjordsmuseet.
Jake Hubert Gardiner, museumsinspektør, Limfjordsmuseet.
Michael Riber Jørgensen, museumsinspektør, Museum Thy.
Inger Bjørn Knudsen, museumsinspektør, Lemvig Museum.
Line Vestergaard Knudsen, lektor, Aalborg Universitet.
Bo Poulsen, professor, Aalborg Universitet.

Udkom 31. oktober på Gads Forlag.
https://gad.dk/kampen-mod-havet

Bogens udgivelse er støttet af Fonden til Støtte af Kulturhistorisk Forskning, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Farumgaardfonden, Historisk Samfund Thy og Thyborøn Havn.

Forskningen, der ligger til grund for bogen, er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond - Kultur og Kommunikation og Kulturministeriets Forskningsudvalg. 

1 / 0