Fjernvarmen driver elektrificeringen i Danmark
11.11.2025 06:15:00 CET | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse
Det er en øjenåbner, at fjernvarmen bærer elektrificeringen i Danmark, kommenterer Dansk Fjernvarme. Hvor elforbruget i Danmark kun er steget 9,3 procent, er elforbruget i fjernvarmen femdoblet.

Siden 2019, hvor der kom skub på elektrificeringen i fjernvarmesektoren, har sektoren investeret rekordmeget i elbaseret fjernvarmeproduktion i form af store varmepumper og elkedler.
Kort sagt bliver danskernes fjernvarme år for år mere og mere elbaseret. Elektrificeringen er gået så stærkt, at fjernvarmesektoren i årene 2019-2024 har stået for 61 procent af den stigende elektrificering i Danmark.
Hvor elforbruget generelt i Danmark ”kun” er steget 9,3 procent, har fjernvarmesektoren i samme periode femdoblet sit forbrug af el.

- Det er en øjenåbner, at fjernvarmen lige nu driver elektrificeringen i Danmark som den helt store højdespringer inden for stigende elforbrug. Det ser vi blandt andet, fordi der er et stort incitament hos fjernvarmeselskaberne i at sende varme ud til forbrugerne, der er fremtidssikkert og kommer fra vedvarende energi, siger Søren Lorenz Søndergaard, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.
Samlet set har Energistyrelsen kendskab til, at 98 procent af nye anlæg til fjernvarmeproduktion frem mod 2028 er elbaseret. Energistyrelsen regner endda med, at der kommer væsentligt flere varmepumper og elkedler end dette.
Det er et billede på, at det ikke kun er nu, at fjernvarmen driver elektrificeringen, men vil gøre det flere år frem. Så elektrificeringen af fjernvarmen er kommet for at blive.
- Ingen anden sektor er i gang med at elektrificere på det niveau som fjernvarmesektoren er i gang med. Det er helt vildt, og det sætter også lidt udviklingen af den generelle elektrificering i perspektiv, at fjernvarmen kan stå for næsten 61 procent af stigningen i elforbruget, siger Søren Lorenz Søndergaard
Elektrificeringen i fjernvarmen fortsætter – kræver grøn elproduktion
Det er dog samtidig bekymrende, at den danske elproduktion siden 2022 hvert år er vokset langsommere end elforbruget. Det er en forkert udvikling, hvis Danmark fortsat skal elektrificeres.
- Elektrificering af samfundet er en nødvendig del af den grønne omstilling, men vi risikerer at tabe tempo, hvis ikke den danske elproduktion baseret på vedvarende energi begynder at følge med. Hvis vi tager de seneste fire år, så er elektrificeringen hvert år gået hurtigere end udviklingen i elproduktionen. Det betyder også, at vi bliver mere og mere afhængige af at få leveret udenlandsk el, kommenterer Søren Lorenz Søndergaard.
Helt konkret anbefaler Dansk Fjernvarme, at der politisk sættes endnu mere fokus på at udbygge elnettet ligesom opsætning af vindmøller i Danmark og nuværende vindmølleprojekter skal accelereres.
- Hvis ikke der kommer mere dansk elproduktion, risikerer vi at stigende elpriser sætter elektrificeringen i stå. Alene Dansk Fjernvarmes medlemmer står over for at firedoble elforbruget de næste 10 år, derudover kommer der kun flere datacentre, elbiler og PtX, som også skal bruge store mængder el.
Fakta:
- I 2024 dækkede el 10 procent af fjernvarmeproduktionen i Danmark. Energistyrelsens klimafremskrivninger forventer, at el vil dække 54 procent af fjernvarmeproduktionen i 2035.
- Siden 2019 er det danske elforbrug steget med 3,05 TWh. Her har fjernvarmesektoren stået for 1,88 TWh, svarende til 61 procent af stigningen.

Nøgleord
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkDansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Flere penge i fjernvarmepuljen sætter politisk retning for gasudfasningen3.10.2026 13:28:29 CEST | Pressemeddelelse
Fjernvarmepuljen kommer på Finansloven i 2027, og et benspænd i fjernvarmens finansieringsmuligheder ændres, så fjernvarmen kan komme ud til danskere, der vil af med den fossile og dyre gas.
Godt at få akutplanen på plads - nu skal der handles1.10.2026 10:21:07 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske akutplan til prioritering af elnettets kapacitet er blevet vedtaget og er landet et godt sted. Dermed kan der nu igen sættes gang i elektrificeringen af samfundet, og fjernvarmen kan fortsætte sin elektrificering af fjernvarmeproduktionen, kommenterer Dansk Fjernvarme.
Dansk Fjernvarme: I dag er en milepæl for CCS i Danmark og EU18.9.2026 11:06:29 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver der sejlet CO2 ud i Nordsøen. Det er en milepæl for udviklingen af CO2-fangst og -lagring i EU og i Danmark. Det viser Danmarks grønne ambitioner og baner vejen for, at der skal komme endnu mere CO2-fangst til fordel for klimaet og klimamålene.
Redegørelse: Dansk elforsyning kræver en kapacitetsmekanisme18.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Energinets årlige redegørelse blotlægger de risici, der er for, at Danmark i fremtiden bliver langt mere sårbar i sin elforsyning. Det kræver bl.a. politisk handling, mener Dansk Fjernvarme og peger på, at der skal arbejdes for en kapacitetsmekanisme.
Ny rapport: Vi bliver ikke uafhængige af naturgas i 203517.9.2026 13:54:22 CEST | Pressemeddelelse
Vi når ikke målet om udfasning af naturgas i 2035. Det slår KL fast i en ny opgørelse fra kommunerne, der netop er offentliggjort. Men, ifølge Dansk Fjernvarme, kan vi fortsætte tempoet på gasudfasningen ved at fortsætte med at udrulle grøn fjernvarme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum