Nikolaj Kunsthal

Stormflod og sorte landskaber

Del

Ditte Krøyers kunstneriske virke tager afsæt i hendes fødeø Lolland. Med materialer som metal, sukker og spejle – og ikke mindst gennem brugen af sin egen krop, stemme og baggrund – undersøger hun eksistentiel sorg, skam og dødelighed i udstillingen "hard core", der udfolder sig som et landskab i projektrummet Platform i Nikolaj Kunsthal. Udstillingen er skabt i samarbejde med kurator Klara Li Scheutz. Fernisering 27. november fra kl. 16:00. 

Ditte Krøyers kunstneriske praksis udfolder sig gennem performance, skulptur, collage og musik. Hendes arbejde kredser om temaer som punk, klimaretfærdighed og sukkerindustri samt de spirituelle landskaber fra hendes fødeø, Lolland.
Ditte Krøyers kunstneriske praksis udfolder sig gennem performance, skulptur, collage og musik. Hendes arbejde kredser om temaer som punk, klimaretfærdighed og sukkerindustri samt de spirituelle landskaber fra hendes fødeø, Lolland. Jens Raadal

Ditte Krøyers aktuelle udstilling er bygget op omkring et landskab, som hun kommer fra, ødelægger og genskaber. I udstillingen, der bærer titlen hard core, behandler kunstneren sit modsætningsfyldte forhold til sit eget ophav og brydningen med det sted, hun kommer fra. Lollands sukkerindustri, landbrug, fabrikker, historie, klimatrussel og skrøbelighed er alt sammen en del af denne geografi. Og kunstnerens eget liv og historie er i høj grad vævet ind i og forbundet hertil.  
 
Stormflod og sorte landskaber  
Med næsten opponerende skulpturelle værker – der er skabt i materialer fra metal og sukker til spejle, hår og tjærelignende masse, intens elektronisk musik og growl –undersøger Ditte Krøyer, hvordan det mest fragile og det mest hårdhændede er forbundet. I modsætningerne er der plads til den personlige fortælling, katastrofen, skamløse romantiseringer og den ægte død. I det sorte landskab har stormfloden været og dens genkomst er mulig. Maskiner omstrukturerer marken til industri, men det er også et smukt sted, hvor familie, tab og kærlighed forbinder én til landet. Udstillingen hard core genforhandler et sted, en oprindelse og den identitet, der knytter sig hertil. 

Ud over at være frontperson i det feministiske black metal-band Vulvatorious arbejder Ditte Krøyer i øjeblikket med sit techno-baserede soloprojekt, hvor debutalbummet udkommer i foråret 2026.

Hard core ritual
I Nikolaj Kunsthal - der har en fortid som kirke, der historisk set har inkluderet nogle og udelukket andre – skaber Ditte Krøyer sit eget ritual. Hun etablerer et andet alter, en slags overgangsrum, der påberåber sig sin tilstedeværelse.   

Udstillingen hard core kan opleves i Nikolaj Kunsthal i perioden 28. november 2025 til 11. januar 2026. Der er fernisering torsdag d. 27. november kl. 16:00-19:00. Fri entré og gratis øl fra Depanneur – til de første og de hurtige!   

I forbindelse med udstillingens finissage 8. januar 2026 afvikles en talk mellem kunstneren Ditte Krøyer og kuratoren Klara Li Scheutz efterfulgt af en performance. Ved samme lejlighed markeres det, at Nikolaj Kunsthals øvrige udstillinger også lukkes – for at gøre plads til forårets nye program.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kunstner Ditte Krøyer
Kunstner Ditte Krøyer
Jens Raadal
Download
Kurator Klara Li Scheutz
Kurator Klara Li Scheutz
Josefine Seifert
Download
Hanekam
Hanekam
PR-foto
Download

Links

Kort om Ditte Krøyer

Ditte Krøyer (f. 1990 i Nakskov) har studeret Master of Fine Arts fra School of Visual Arts i New York og har en bachelor i Fine Art (med udmærkelse) fra afdelingen for Sculpture and Environmental Art på Glasgow School of Art i Skotland. Hun bor i dag i København og har atelier på Thoravej 29. 

Ditte Krøyers kunstneriske praksis udfolder sig gennem performance, skulptur, collage og musik. Hendes arbejde kredser om temaer som punk, klimaretfærdighed og sukkerindustri samt de spirituelle landskaber fra hendes fødeø, Lolland. Med materialer som metal, sukker og spejle – og gennem brugen af sin egen krop, stemme og personlige baggrund – undersøger hun eksistentiel sorg, skam og dødelighed. 

Ud over at være frontperson i det feministiske black metal-band Vulvatorious arbejder Krøyer i øjeblikket med sit techno-baserede soloprojekt, hvor debutalbummet udkommer i foråret 2026.

Kort om Klara Li Scheutz

Klara Li Scheutz (1991) er kunsthistoriker og kurator. Hun er grundlægger og medkurator af udstillingsstedet All all all, daglig leder af Charlottenborg Fonden, hvor hun eksekverer den årlige Forårsudstilling, og freelance skribent. Hendes arbejde fokuserer på produktionsæstetik, kollaborative praksisser og økonomisk gennemsigtighed, på tværs af kunstindustriens akser.

Kort om Platform

Siden 2022 har Nikolaj Kunsthal – med støtte fra Det Obelske Familiefond – drevet et udstillingsrum dedikeret til kollaborationer mellem nyuddannede kunstnere og kuratorer. Under overskriften Platform præsenterer Nikolaj Kunsthal seks årlige udstillinger, der fra 2025 er udvalgt med assistance fra en ekstern fagkomité bestående af Esben Weile Kjær (kunstner), Ilethia Sharp (kurator, gallerist), Ida Kvetny (kunstner) og Magnus Kaslov (kurator). Platform har indtil videre budt på et varieret miks af medier, genrer og udtryk – med bidrag fra kunstnere som Mette Riise, Ruby Ndoye, Laurits Gulløv, Clara Busch og Lina Hashim, for blot at nævne nogle få.

Kort om Nikolaj Kunsthal

Midt i København på en af byens ældste pladser ligger Nikolaj Kunsthal, der siden 1981 har fungeret som byens kunsthal. I unikke historiske rammer præsenterer Nikolaj Kunsthal løbende ny samtidskunst – ofte stedsspecifik og med en lokal vinkel eller en særlig relation til byens levende kunstscene. Kunsthallen er også et mødested – både for byens kunst- og kulturinteresserede borgere og Københavns kunstprofessionelle miljøer.

Følg pressemeddelelser fra Nikolaj Kunsthal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nikolaj Kunsthal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye