Forskere fjernede aminosyrer fra forsøgsmusenes kost, og så tabte de sig

Det er ikke behageligt at ryste af kulde, men det har den – for nogle – attraktion, at man forbrænder mere energi i form af varmetab, end når man opholder sig ved lunere temperaturer. At blive udsat for kulde er iflg. flere studier en sikker metode til at forbrænde ekstra energi hos mus og mennesker. At forbrænde energi ved varmetab er en proces, der kaldes termogenese.

Mens forskere og medicinalfirmaer undersøger, om man på en eller anden måde medicinsk kan snyde kroppen til at tro, at den bliver udsat for kulde, så den sætter gang i termogenesen og forbrænder energi, uden at man skal hoppe i isbad eller gå vintertur i bar mave, har fedmeforskerne Philip Ruppert og Jan-Wilhelm Kornfeld fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) på Syddansk Universitet sat sig for at undersøge, hvordan en anden form for termogenese klarer sig i forhold til kulderysten.

Mere specifikt en form for termogenese, der styres via en specialiseret diæt.   

Aminosyrerne methionin og cystein

Efter at have foretaget en række musestudier konkluderer forskerne: Kost-styret termogenese førte næsten lige så effektivt til vægttab hos deres mus som at udsætte dem for fem graders kulde døgnet rundt.

Studiet er udført sammen med BMB-kollegerne Aylin Güller, Marcus Rosendahl og Natasa Stanic og publiceret i det videnskabelige tidsskrift eLife. Det kan ses her.

I deres studie justerede forskerne indholdet af aminosyrerne methionin og cystein i deres laboratoriemus’ kost i syv dage. De mus, der fik et lavt indhold af methionin og cystein i kosten, forbrændte mere energi end de mus, der fik et standard indhold.

Høje niveauer af aminosyrer i animalske produkter

De mus, der forbrændte mest energi, spiste samme mængde foder som de andre, og de bevægede sig hverken mere eller mindre. Vi så en stigning på 20 pct. i deres termogenese. De tabte sig mere, og det var altså ikke, fordi de spiste mindre eller bevægede sig mere – de genererede bare mere varme, fortæller Jan-Wilhelm Kornfeld.

Han er molekylærbiolog og Danish Diabetes and Endocrine Academy (DDEA) professor ved Novo Nordisk Foundation Center for Adipocyte Signaling på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, SDU.

Methionin og cystein er aminosyrer, som der findes høje niveauer af i animalsk protein. Omvendt er niveauerne lave i grøntsager, nødder og bælgfrugter, som understøtter sund aldring (det er bl.a. vist i dette studie). Vegetarer eller veganere, der ikke spiser kød, æg, mælkeprodukter osv. får altså mindre methionin og cystein ind med kosten end kødspisere.

Her forsvandt fedtet

- Vi ved fra andre studier, at vegetarer og veganere på flere punkter er sundere end kødspisere. Vi har ikke testet methionin/cystein-fattig kost på mennesker, kun på vores mus, så vi kan ikke sige med sikkerhed, at samme effekt findes hos mennesker, men det er absolut en mulighed, siger Philip Ruppert.

Han er molekylærbiolog og Ph.d. og var tilknyttet BMB, da studiet blev udført. I dag forsker han på Cornell University i New York.

Forskerne har også undersøgt, hvor i kroppen, energiforbrændingen i deres mus foregik. Det skete i de såkaldt beige fedtdepoter: dvs. det fedt, som mus og mennesker har under huden. Her blev der forbrændt fedt under både kulde- og kost-styret termogenese.

- Det fortæller os, at beige fedt så at sige er ligeglad med, om forbrændingen sættes i gang af kulde eller kost, siger Philip Ruppert.

Måske det kan bruges til ny medicin

Forskerholdet mener, at et næste interessant skridt kunne være at undersøge, om man kan udvikle fedmemedicin, hvor patienten kan øge sin energiforbrænding uden at skulle yde nogen større indsats. 

De er også interesseret i at udvikle nye funktionelle fødevarer, som har lavt indhold af methionin og cystein.

- Det vil også være interessant at undersøge, om Wegovy-patienter får et ekstra vægttab, hvis de lægger om til kost uden aminosyrerne methionin og cystein– altså en kost uden animalske proteiner, siger Jan-Wilhelm Kornfeld.