Niras A/S

Nyt kapitel og ny regionsdirektør for NIRAS i Aarhus

Del

NIRAS i Aarhus har fået nyt hjem. Efter at være vokset ud af de tidligere lokaler på Ceres Allé, er medarbejderne nu rykket ind i det nyopførte AKSON Business Tower på Sydhavnen. Et moderne hus skabt til samarbejde og videndeling. Samtidig tiltræder Pernille Blach Hansen som ny regionsdirektør i Aarhus.

Pernille Blach Hansen er ny regionsdirektør i NIRAS Aarhus.
Pernille Blach Hansen er ny regionsdirektør i NIRAS Aarhus.

Det fejres ved en reception onsdag den 12. november kl. 15.30–17.30, hvor kunder, samarbejdspartnere og netværk er inviteret til at være med.

“Det er ikke uden grund, at huset her hedder AKSON. I kroppen er aksonet den del af nervecellen, der fører impulser og viden videre – det, der skaber forbindelse og bevægelse. Det er netop det, vi gør i NIRAS: Vi forbinder mennesker, fagligheder og idéer og omsætter viden til handling,” fortæller Pernille Blach Hansen.

Nyt kontor i et levende byområde

Flytningen markerer både vækst og fornyelse. De nye lokaler i AKSON giver medarbejderne et inspirerende miljø, hvor samarbejde og tværfaglighed får optimale rammer. NIRAS har selv spillet en central rolle i opførelsen af bygningen som rådgivende ingeniør med ansvar for bl.a. bærende konstruktioner, installationer, indeklima, brand og akustik.

AKSON er en del af det nye, pulserende erhvervsområde på Sydhavnen. Tæt på byens liv, havnen og grønne områder.

Et stærkt fundament for fremtiden

“Vi bygger videre på et stærkt fundament. Vi vil skabe et læringsmiljø i AKSON, hvor medarbejderne får plads til at udvikle sig. Og hvor vi samtidig kan bidrage til at løse en lang række af de største samfundsudfordringer til gavn for både lokalsamfund, miljø og klima samt de mennesker, der bor i de byer, vi er med til at forme,” siger Pernille Blach Hansen. 

NIRAS i Aarhus er i dag en central aktør i regionens udvikling og bidrager til flere markante projekter i området. Flytningen til AKSON symboliserer virksomhedens ambition om at være en endnu stærkere partner for kunderne og et sted, hvor medarbejdere trives og samarbejder på tværs.

Invitation til reception

Receptionen finder sted onsdag den 12. november kl. 15.30–17.30 i AKSON på Sydhavnen i Aarhus. Der bydes på godt selskab og et let traktement. Af hensyn til forplejningen bedes deltagelse tilkendegivet på tilmelding@niras.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Pernille Blach Hansen er ny regionsdirektør i NIRAS Aarhus.
Pernille Blach Hansen er ny regionsdirektør i NIRAS Aarhus.
Download
Det nyopførte AKSON Business Tower på Sydhavnen i Aarhus.
Det nyopførte AKSON Business Tower på Sydhavnen i Aarhus.
Download

Om Niras

NIRAS er blandt Skandinaviens førende, rådgivende ingeniørvirksomheder.

Med et bredt felt af ekspertiser inden for procesanlæg, industri og byggeri over energi, miljø, vand & forsyning til infrastruktur, udviklingsbistand og byplanlægning bidrager NIRAS til løsninger på en lang række af de største samfundsudfordringer.

Læs mere om NIRAS her.

Følg pressemeddelelser fra Niras A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Niras A/S

Ansvarlig vandforvaltning er nøglen til industriens samfundsansvar og langsigtede drift10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En ny rapport peger på, at fødevare- og life science-producenter i Danmark i stigende grad bør tage ansvar for deres vandforbrug og spildevandshåndtering – ikke kun for at sikre stabil drift, men også for at mindske deres påvirkning på biodiversitet og lokale vandmiljøer. Øget vandindvinding og udledning fra industrien stiller nye krav til, hvordan virksomheder balancerer produktion med miljøhensyn.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye