Fødevareministeren ved COP30: Danmarks grønne trepart inspirerer globalt
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) deltager i denne uge ved FN's internationale klimakonference COP30, hvor han repræsenterer Danmark og bl.a. deler erfaringer om den grønne trepart, som tiltrækker bred international opmærksomhed.
Danmarks klima- og fødevarepolitik vækker interesse langt ud over landets grænser.
Det skyldes bl.a., at den danske fødevareklynge i årevis har haft et stærkt fokus på bæredygtige løsninger, og med aftalen Et Grønt Danmark - forhandlet gennem Den Grønne Trepart - har Danmark yderligere markeret sig som et grønt forbillede i international sammenhæng.
Med det afsæt deltager minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) ved COP30.
Her vil han bl.a. dele danske erfaringer fra den grønne trepartsaftale, ligesom ministeren på topmødet ønsker at sætte fokus på fremtidens fødevareproduktion og bæredygtige løsninger, der fremmer den grønne omstilling globalt.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) siger:
"Det er ikke tilfældigt, at mange af verdens lande begynder at kigge Danmark over skulderen, når de skal finde inspiration til en ambitiøs klima- og fødevarepolitik. Vi har i mange år arbejdet for at gøre vores fødevareproduktion mere bæredygtig på en måde, hvor hensynet til miljø og klima går hånd i hånd med et konkurrencedygtigt erhverv. Den grønne trepartsaftale er et rigtig godt eksempel på, hvordan et stærkt samarbejde kan skabe robuste fælles løsninger i den grønne omstilling. Dén danske tilgang er jeg stolt af, og jeg ser frem til at drøfte det med mine internationale kolleger i Brasilien."
Ministeren deltager ved COP30 fra den 10. til 12. november.
Fakta:
- COP30 er den 30. udgave af FN's internationale klimakonference, hvor FN-landene gør status over klimaforandringerne og forsøger at nå til enighed om måde at håndtere dem på
- COP30 afholdes i Belém den 10.-21. november 2025
- Fødevareministeren skal bl.a.:
- lancere en fælles nordisk erklæring for COP30 med fokus på mulighederne i bæredygtige fødevaresystemer og bioøkonomi
- mødes med ungedelegater fra hele verden, der vil komme med anbefalinger om fremtidens bæredygtige og klimatilpassede fødevaresystemer
- deltage i et event med forsker Eske Willerslev fra Københavns Universitet, der undersøger, hvordan gammelt DNA kan bruges til at udvikle afgrøder, der er modstandsdygtige over for klimaforandringer
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevareminister åbner One Health konference med deltagelse af H.M. Dronningen5.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som en del af det danske EU-formandskab samler minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) centrale aktører inden for One Health for at sætte fokus på sammenhængen mellem menneskers, dyrs og miljøets sundhed.
Nyt lovforslag vil styrke indsatsen mod dyremishandling markant3.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har sendt et lovforslag i høring, der giver myndighederne hårdtslående midler og skærper sanktionerne over for dem, der ikke behandler dyr ordentligt.
Aftale skal sikre produktion af dansk frugt og grønt i fremtiden31.10.2025 13:00:40 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har sammen med partierne bag Aftale om Grøn skattereform for industri mv. indgået en aftale, som skal sikre stabile rammevilkår for danske gartnerier. Den skal være med til at sikre, at forbrugerne også fremover kan finde danske kvalitetsprodukter i butikkerne.
Fødevareminister sammenlægger styrelser og udflytter statslige arbejdspladser fra København til Aalborg29.10.2025 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
For at sikre styrket opgavevaretagelse, frigørelse af ressourcer og flere faglige synergier sammenlægges de to styrelser på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område. Samtidig flyttes der godt 50 årsværk, der arbejder med fiskeriområdet, fra København til Aalborg for at styrke fiskeriområdet.
Ny praksis: Lavere bøder for mindre fejl ved allergenmærkning3.10.2025 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Mindre fejl i mærkning af fødevarer skal fremover ikke koste virksomheder store bøder, mener fødevareminister Jacob Jensen (V), der ønsker en praksisændring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum