Den Grønne Ungdomsbevægelse

Svar på valgtest: Hvor grønne er Københavns spidskandidater?

Del

Den Grønne Ungdomsbevægelse har spurgt Københavns kommunalvalgskandidater, hvem der kan støtte bevægelsens fem grønne krav. I dag offentliggøres svarene.

Kommunalvalget er tidspunktet, hvor kandidaterne gerne vil fremvise deres politiske visioner. Men visioner er ofte vage og ukonkrete.

Derfor har Den Grønne Ungdomsbevægelse testet visionerne hos kommunalvalgskandidaterne i København ved at spørge dem, om de støtter bevægelsens grønne krav. 

Kravene i valgtesten har i forenklet form lydt:

1) Forbud mod fossile reklamer

2) Halvering af luftforureningen inden næste kommunalvalg

3) Udfasning af træafbrænding i varmesystemet inden 2030

4) 30 bilfri boulevarder inden 2030

5) Et ambitiøst CO2-budget for byggeriet

6) Udarbejdelse af en årlig implementeringsplan for, hvordan man vil nå Klimaplan 2035.

Man kan læse kravene i sin helhed her: https://www.dgub.dk/kommunalvalg25

Spidskandidaterne Karoline Lindgaard (Alternativet), Alexander Ryle (Liberal Alliance), Line Barfod (Enhedslisten), Ellen Emilie (Moderaterne), Jens-Kristian Lütken (Venstre), Pernille Rosenkrantz Theil (Socialdemokratiet), Sisse Marie Welling (SF) og Sikandar Siddique (Frie Grønne) har svaret på valgtesten. Deres svar kan ses i billedform nedenfor.

I oversigten indgår også partiernes holdninger til Lynetteholm og parkeringspladser, der har fyldt meget i valgkampen.

Vi er glade for, at så mange spidskandidater har svaret på vores kandidattest. Det viser en vilje til at indgå i den afgørende snak om, hvilken by København skal være i fremtiden. Vi vil gerne skabe en bæredygtig fremtid i København, og nu ved vi, hvem der er vores allierede, siger Erik Valdemar Eriksen, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Spidskandidaterne Jacob Næsager (Konservative), Christopher Røhl (Radikale Venstre), Mikkel Bjørn (Dansk Folkeparti) og Kasper Cederholm (Danmarksdemokraterne) er ikke vendt tilbage på Den Grønne Ungdomsbevægelses henvendelser.

Kandidaternes stillingtagen til vores krav, viser hvilke partier, der reelt er grønne, og hvem der pynter sig med lånte fjer. Kandidaternes grønne løfter er fuldstændig afgørende for, hvor mange vælger at sætte deres kryds, så vi vil nu arbejde for, at så mange vælgere som muligt kommer til at se svarene på valgtesten, siger Johan Klejs, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Svarene samt kandidaternes kommentarer kan findes her: https://www.dgub.dk/kv25-kbh-svar

Kandidattesten i København er et led i en national valgtest af grønne krav, der stilles til kommunalvalgkandidater i alle kommuner. Svarene fra valgtesten bliver offentliggjort løbende frem til den 18. november.

Nøgleord

Kontakter

Erik Valdemar EriksenAktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse

Tlf:52404554

Billeder

Om Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.

Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse reagerer på COP30-aftale: Dybt uacceptabelt at fossile brændsler ikke er nævnt22.11.2025 18:07:40 CET | Pressemeddelelse

Lørdag eftermiddag lander årets COP30-aftale efter to ugers intensive forhandlinger i regnskovsbyen Belém. Aftalen indeholder hverken et krav om en udfasning af fossile brændsler eller konkrete mål mod afskovning. Samtidigt kalder Den Grønne Ungdomsbevægelse de rige landes klimafinansiering “Utilstrækkelig”, og understreger at hvis de rige lande ikke betaler deres nødvendige klimagæld, er en aftale om global fossil udfasning reelt umulig.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye