Midttrafik tester ny billet til dem, der ikke bruger app
Cirka 300 kunder er i gang med at teste Basiskortet i Aarhus bybusser. Det fysiske Rejsekort bliver erstattet af Rejsekort-appen, mens Basiskortet bliver et alternativ til de kunder, der ikke har mulighed for eller ikke ønsker at bruge en app.

De nye gule Checkpunkter har siddet i Aarhus bybusser et stykke tid. De bliver brugt i et forsøg, hvor cirka 300 kunder tester bestilling og brug af Basiskortet. Forsøget skal give Midttrafik og Rejsekort & Rejseplan A/S viden om produktet i drift, inden det bliver lanceret i 2026.
Midttrafiks direktør Lars Berg fortæller:
”Basiskortet bliver testet hos Midttrafik fra oktober til december. Det er vigtigt for os at få erfaringer med både bestilling og brug af kortet, så vi kan sikre kunderne et trygt skifte til den nye billetform. De fleste kunder foretrækker at bruge Rejsekort-appen, der allerede er brugt mere end 5 mio. gange i Midttrafiks område. Med Basiskortet får vi heldigvis også et alternativ til de kunder, der foretrækker et fysisk kort”.
Målgruppen er inviteret til at teste
Basiskortet er et fysisk kort og henvender sig til de kunder, der ønsker et alternativ til Rejsekort-appen. Midttrafik og Rejsekort & Rejseplan A/S har derfor sendt invitationer om deltagelse i forsøget ud til organisationer som fx Ældre Sagen, Demenshjørnet og Autismeforeningen.
Torben Dreier er medlem af Ældre Sagen og glæder sig til at teste Basiskortet:
”Jeg synes, det er rigtig positivt, at Midttrafik inddrager borgerne – herunder Ældre Sagen Aarhus– i afprøvningen af Basiskortet. Det viser respekt og forståelse for, at ikke alle bruger apps, men stadig gerne vil kunne rejse trygt og nemt. Jeg ser frem til at bidrage med vores erfaringer, så den endelige løsning bliver så brugervenlig som muligt."
Derudover har Midttrafik annonceret på Facebook efter kunder, der ikke har mulighed for eller lyst til at bruge appen. Hermed har det været muligt at rekruttere cirka 300 kunder fra målgruppen.
Lancering i 2026
Basiskortet bliver lanceret til udvalgte kundegrupper i hele Danmark fra starten af 2026. Herefter bliver Basiskortet løbende udrullet til de resterende kundegrupper, inden det fysiske Rejsekort lukker i maj 2026.
Fakta om Basiskortet:
- Rejsekort-appen erstatter det fysiske Rejsekort. Basiskortet er et alternativ til dem, der ikke har mulighed for, eller ikke ønsker, at bruge en app.
- Basiskortet er et fysisk kort, som man bruger ved at checke ind og ud på nye gule Checkpunkter. Betaling for rejserne sker dagligt på et betalingskort eller MobilePay
- Det bliver muligt at bestille Basiskortet på rejsekort.dk og udvalgte salgssteder fra 2026.
- Man kan købe et Basiskort til voksne, børn, pensionister under og over 67 år, mennesker med handicap og tage medrejsende og cykler med. Derudover kan man tilføje pendleraftaler til sit Basiskort.
- Basiskortet kommer også i en anonym udgave.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Links
Om Midttrafik
Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Kollektiv trafik holder stort set prisen i 20263.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste kunder kan rejse med Midttrafik til samme pris fra 18. januar 2026, hvor billetpriserne på den kollektive trafik i hele landet bliver justeret. Midttrafiks bestyrelse har besluttet at holde priserne i ro. Derfor er der kun stigninger på dagsbilletter og pendlerkort (4 og 5 zoner) i sigte for de kunder, der vælger at rejse med bus, tog (Midtjyske Jernbaner) og letbane i Midttrafiks område.
Billige busbilletter til unge mellem 16 og 26 år1.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. december kan alle unge mellem 16 og 26 år købe en ViborgUNG billet for 210 kr. og rejse frit med Midttrafiks busser i hele Viborg Kommune i 30 dage. Viborg Kommune og Region Midtjylland står bag forsøget, der skal få flere unge til at rejse bæredygtigt med kollektiv trafik.
Høj kundetilfredshed i Midttrafiks flextrafik27.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En kundetilfredshedsundersøgelse for første halvår 2025 viser fortsat høj tilfredshed med de fem kørselsordninger inden for Midttrafiks flextrafik: Flextur, plustur, flexbus, handicapkørsel og kommunal kørsel. Særligt kundernes villighed til at anbefale flextrafik til andre er steget.
Bussen kører, når der er brug for den26.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bus på bestilling er et godt og fleksibelt alternativ, når efterspørgslen er lille. I Kibæk og Sdr. Felding kan borgerne bestille en busafgang på tidspunkter, hvor rute 81 ikke kører. Flexbussen kører efter en fast køreplan, der kun bliver aktiveret efter behov. Kunderne rejser til samme pris og bruger de samme billetter som i en almindelig bus.
Ekstra afgange på Letbanen er populære hos kunderne24.11.2025 10:06:06 CET | Pressemeddelelse
Flere letbaneafgange om aftenen har medført op til 60 procent flere kunder om aftenen i tredje kvartal sammenlignet med samme periode sidste år. Midttrafik indsatte ekstra aftenafgange i juni på både Odder- og Grenaastrækningen for at gøre det mere attraktivt at vælge Letbanen som transport til fritidsaktiviteter og sociale arrangementer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum