EjendomDanmark: Nødvendigt med skærpelse af regler for korttidsudlejning
Regeringen har nu lanceret den del af deres boligudspil, der sigter mod at løse udfordringer med korttidsudlejning som Airbnb. EjendomDanmark har længe efterspurgt mere kontrol på området, fordi reglerne ikke altid overholdes.

Højere bøder og strammere regler. Det er de to hovedbudskaber fra Regeringen i det udspil rettet mod korttidsudlejning, der nu er blevet offentliggjort. Dermed er der lagt op til, at det håndteres, at det indtil nu i praksis ikke har været muligt at håndhæve reglerne.
”Jeg fristes til at sige ’endelig’. For der er både behov for bedre regler på området og ressourcer til at håndhæve dem. Vi oplever, at det bliver udnyttet, at der ikke føres kontrol med korttidsudlejning fra myndighedernes side,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark, og fortsætter:
“Grundtanken om, at man kan udleje sin bolig, når man selv er på ferie, og få en minimal indtægt på den baggrund, er sådan set udemærket. Problemet opstår, når det sker i et omfang, der mest af alt minder om hoteldrift, som vi ser i nogle tilfælde.”
Forstærker manglen på boliger
Han understreger også behovet for klarhed over, hvem der står bag udlejningen ved korttidsudlejning. På den måde kan det blive tydeligt, om den overhovedet foregår lovligt, siger Peter Stenholm:
”Vi har desværre set mange eksempler, hvor boliger udlejes med korttidsudlejning, selvom det slet ikke er tilladt i henhold til lejekontrakten. Det kan dels skabe utryghed hos naboerne, men det forstærker også et mere strukturelt problem omkring boligmangel.”
Ifølge EjendomDanmark er korttidsudlejning især udbredt i byer som København og Aarhus, hvor boligpresset i forvejen er stort – og bliver forværret, når reglerne ikke håndhæves.
”Reelt bidrager korttidsudlejning til, at der fjernes boliger fra markedet, og vi står lige nu særligt i hovedstaden med en desperat mangel på boliger. Forhåbentligt kan regeringens udspil bidrage til, at korttidsudlejning fremadrettet sker inden for reglerne, og at myndighederne får de rette ressourcer til at sikre, at alle overholder dem,” siger Peter Stenholm.
Det er Regeringens ønske, at der hurtigt kan skabes enighed om udspillet, så udlejning via Airbnb og lignende platforme ikke bliver en endnu større udfordring på boligmarkedet.
Nøgleord
Kontakter
Amalie Dvinge AgerboSenior pressekonsulent
Tlf:30207441ama@ejd.dkEjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Nye kommunalbestyrelser kan forme bolig- og byudviklingen lokalt19.11.2025 09:22:18 CET | Pressemeddelelse
EjendomDanmark ser frem til samarbejdet med de 98 nye kommunalbestyrelser, som danskerne netop har valgt, og opfordrer til politisk at tage fat på de områder, hvor kommunerne selv kan skabe mærkbare forbedringer.
Ny analyse viser rekord få ledige lejeboliger: Lokale initiativer kan skabe flere hjem16.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser historisk lav boligtomgang på landsplan, og brancheorganisationen peger på, at kommunerne med lokale initiativer kan være med til at sikre flere boliger.
Ny analyse forudser boligmangel i fremtidens København – men regler bremser udviklingen af de nødvendige boliger14.11.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Frem mod 2060 vil København have behov for omkring 75.000 flere boliger, viser en ny analyse fra EjendomDanmark. Især de mindre boliger bliver en mangelvare, men reglerne står i vejen for at bygge til fremtiden.
Disse tre ejendomsvirksomheder løb med årets branchepriser6.11.2025 12:57:10 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro blev tre virksomheder i dag hædret ved ejendomsbranchens topmøde, EJENDOM2025, hvor de prestigefyldte priser Årets Ejendomsvirksomhed, Årets ESG-pris og Årets Mest Nytænkende Ejendomsvirksomhed blev uddelt. Se vinderne her.
Flere ejerboliger: Realiserbare løsninger er vejen frem5.11.2025 07:30:14 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har nu offentliggjort endnu et element fra deres boligpolitiske udspil og gentaget deres ambition om sikre flere ejerboliger. Kravet er dog en vej med faldgruber, mener EjendomDanmark. Nu er det op til kommunerne at få ambitionen i mål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum