Alle nye bygninger bliver gjort klar til fibernet
10.11.2025 07:00:00 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Fra næste år vil alt nybyggeri – villaer, rækkehuse og etagebyggeri – få etableret fibernet på lige fod med el og vand. De kommende beboere vil dermed kunne få en lynhurtig dataforbindelse, som er nødvendig i en verden, der bliver mere og mere digital. Fiberalliancen introducerer samtidig branchemærket ”Fiber Forberedt”, som viser, at bygningen er født med fibernet og forberedt på fremtiden.

Nu bliver det slået fast, at fibernet er lige så vigtigt som el og vand for beboerne i moderne byggeri. I det kommende år bliver det et lovkrav, at nybyggeri skal være forberedt til fibernet.
- Det er en god nyhed for de kommende beboere, som vil flytte ind i en bolig, der er gjort klar til at få en lynhurtig og effektiv internetforbindelse. Det er lige så vigtigt som at have et vandtryk i boligen, der er kraftigt nok til, at man kan tage et brusebad, siger Thomas Woldiderich, branchechef i Fiberalliancen som er en del af Green Power Denmark.
Alene i de første 6 måneder af 2025 blev der ifølge Danmarks Statistik påbegyndt byggeri af over 11.500 enfamiliehuse og etagebyggerier.
Samtidig med at loven træder i kraft, introducerer Fiberalliancen et frivilligt branchemærke – ”Fiber Forberedt” – så alle kan se, at der er installeret fibernet i bygningen. Derefter handler det altså kun om at få tilsluttet forbindelsen ude fra vejen. Her skal man tage fat i det lokale fibernetselskab for at høre nærmere om mulighederne for at blive koblet helt på fibernettet.
- Det nye fibermærke er især skabt til brug for entreprenører og bygherrer, som derved kan vise omverdenen, at bygningen fra kælder til kvist er kablet med fiber efter de nye lovkrav, fortsætter Thomas Woldiderich.
Med de nye regler bliver der klare og ensartede tekniske specifikationer for fibernet i boligmassen, som entreprenører skal følge. Det minimerer usikkerheden for bygherrerne og sikrer, at der ikke efter endt byggeri skal bores og fræses fiberkabler og kabelkanaler indenfor i den nybyggede bolig.
Det er Digitaliseringsstyrelsen som i det nye år introducerer de tekniske krav og standarder der skal overholdes. Og det er byggeriets parters ansvar at sikre, at de nye regler for fibernet i nybyggeri bliver fulgt. De lokale fibernetselskaber står klar med råd og vejledning, hvis der bliver brug for det.
Kontakt:
Thomas Woldiderich
Branchechef for Fiberalliancen
Tlf. 22 750 412 / mail: two@greenpowerdenmark.dk
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenPressechef
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Green Power Denmark: Regeringen sætter strøm til Danmark2.6.2026 16:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har fremlagt et ambitiøst regeringsgrundlag med gennemgribende initiativer til at booste elektrificeringen og den grønne omstilling af Danmark. Allerøverst står en akutplan for Energinet som efterspurgt af Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Stor mangel på transmissionsnet er yderst kritisk for vores samfund27.5.2026 14:01:36 CEST | Pressemeddelelse
Et foreløbigt overblik fra Energinet viser meget begrænset restkapacitet i transmissionsnettet allerede nu og de næste 10 år. Det er en yderst kritisk situation for vores samfund, som både kalder på akut handling i form af en hastelov og et strukturelt løft, der sætter tempo og retning på udbygningen af transmissionsnettet.
Udbuddet af havvindmøller er en tiltrængt succes21.5.2026 09:32:30 CEST | Pressemeddelelse
Udviklere har budt på at opføre to havvindmølleparker i henholdsvis Nordsøen og ved Hesselø. Det er fremragende nyt for vindindustrien og for Danmark, som i de kommende år skal erstatte forbruget af olie og gas med grøn strøm, mener Green Power Denmark.
Arla vinder Green Power Prisen 202619.5.2026 16:05:39 CEST | Pressemeddelelse
Mejerivirksomheden Arla vinder årets Green Power Pris for at vise, hvordan nogle af de mest energitunge industriprocesser kan elektrificeres i stor skala. Med massive investeringer i varmepumper, elkedler og grøn strøm har Arla reduceret afhængigheden af naturgas og vist vejen for en mere elektrisk fødevareindustri.
Mads-Ole Astrupgaard bliver bestyrelsesleder i Green Power Denmark19.5.2026 10:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den adm. direktør i Resolux Group og Kristoffer Böttzauw fra Andel er det nye makkerpar i spidsen for Green Power Denmarks bestyrelse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum