Jul på Mothsgården: Nærum Kaffebar rykker ind
7.11.2025 13:57:49 CET | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Tina og Salem fra Nærum Kaffebar har på kort tid skabt et mødested i Nærum, der danner rammen om fællesskaber, og netop fællesskaber er i fokus på kaffebarens julebord på Mothsgården i Søllerød. Udover kaffebarens julebord, kan du også opleve juleborde dækket af 2. klasserne på Trørødskolen og Dansk Modelbane Forening. Sidstnævnte har endda sørget for et elektrisk juletog, der kører rundt i et magisk julelandskab.

Nu kan du opleve lidt af stemningen fra Nærum Kaffebar i Mothsgårdens stemningsfulde julestuer, når der er Jul på Mothsgården fra fredag den 7. november og frem til den 30. december.
Tina og Salem fra Nærum Kaffebar har nemlig dækket et julebord, der sætter fokus på fællesskab og sprudlende mangfoldighed.
Juletoget kører gennem historien
Dansk Modelbane Forening har også dækket et af landstedets juleborde, og deres bord har intet mindre end et kørende juletog på menuen. Børn og andre barnlige sjæle kan trykke på en knap og opleve det magiske juletog køre gennem et fortryllende julelandskab.
Juletoget suppleres med en fotoudstilling fra Historisk Arkiv, der også hører under Rudersdal Museer. I fotoudstillingen er der historiske billeder fra ”Grisen” – lokalbanen Nærumbanen, der i år fylder 125 år. Det er også muligt at tage plads i Mothsgårdens egen lille julekupé, hvor du kan se landskabet passere forbi.
Børnenes fest
2. klasserne fra Trørødskolen har også dækket et julebord i fællesskab, og så har de malet et julestel på paptallerkener, der er inspireret af et kendt og klassisk porcelæn.
Rudersdal Museer står derudover også for to juleborde, der tager udgangspunkt i Mothsgårdens egen historie fra omkring år 1700 og 80-året for besættelsen, som museet tidligere i år også havde en særudstilling om.
Peters jul og varm kakao
De stemningsfulde og historiske julestuer byder desuden på Peters Jul, og du kan købe varm kakao, glögg og æbleskiver for at komme i den helt rigtige julestemning. Mothsgårdens museumsbutik bugner selvfølgelig af julepynt og -gaver.
Jul på Mothsgården er åben fra den 7. november til den 30. december. Der er åbent alle dage (også mandage) fra 11.00-16.00. Lukket den 24. – 26. december og den 31. – 1. januar.
Årets juletræstænding og -marked finder sted den 30. november fra 15.00-17.00. I samme weekend kommer den nye årgang af Mothsgårdens valnøddesnaps til salg.
Nøgleord
Billeder

Om Rudersdal Museer
Rudersdal Museer er et statsanerkendt, lokalhistorisk museum med ansvar for Rudersdal Kommune. Museet består af tre afdelinger: Det kulturhistoriske museum Mothsgården, det arkæologiske udstillingssted Vedbækfundene (midlertidigt lukket) og Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune, som både er historisk arkiv og stadsarkiv for Rudersdal Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Nye iPad‑skabe skal balancere skærmbrug26.3.2026 13:46:34 CET | Pressemeddelelse
Når Rudersdals skoleelever snart lader iPad’en blive på skolen, får de mere skærmfri fritid – og lærerne får lettere ved at bruge teknologien målrettet i undervisningen. Det er målet med de nye iPad‑skabe, som inden længe rulles ud på kommunens skoler.
Tak til Rudersdal for at flot valg25.3.2026 07:14:30 CET | Pressemeddelelse
Rudersdals borgere mødte talstærkt op ved dette folketingsvalg, hvor 89,4 % gik til valgurnerne og afleverede deres kryds.
Særudstilling udforsker embedsmanden og heksedommeren Matthias Moth23.3.2026 08:30:04 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Museer tager i en ny særudstilling på Mothsgården i Søllerød udgangspunkt i stedets tidligere ejer Matthias Moth. Moth var både medicinsk uddannet, højesteretsdommer ved de sidste store trolddomssager, oversætter af Ovids ”Metamorfoserne” og manden bag Danmarks første ordbog. Mens forestillinger om ond magi var almindelige i 1600-tallet, så bidrog Moth og hans højesteretskolleger til et opgør med troen på trolddom.
Rudersdal Kommune forventer en befolkningstilvækst og flere børn frem mod 203819.3.2026 12:22:03 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune står over for en befolkningsvækst de kommende 12 år. En ny befolkningsprognose for perioden 2026‑2038 viser, at antallet af Rudersdal borgere forventes at stige med omkring 750 borgere.
Rudersdal går med i front i landsdækkende kvalitetsløft af daginstitutionerne12.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seks børnehuse deltager i programmet ”Alle Børns Dagtilbud”, hvor langsom pædagogik skal skabe bedre rammer for børnene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum