Halvdelen af de københavnske småbørn tilhører nu eliten
17.11.2025 06:05:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
0-2-årige børn i København og på Frederiksberg kommer i stigende grad fra velstillede hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 54 procent af småbørnene kommer fra overklassen eller den højere middelklasse mod 37 procent for ti år siden. Skredet viser behovet for flere boliger, der er til at betale for almindelige lønmodtagere, siger vicedirektør.

BOSÆTNING
Småbørnsfamilier fra arbejderklassen bliver et sjældnere og sjældnere syn i København, mens overklassen og den højere middelklasse fylder mere og mere.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
I 2014 kom 37 procent af børnene i 0-2-årsalderen fra familier, der tilhørte eliten. Det vil sige overklassen eller den højere middelklasse.
Ti år senere kommer 54 procent af børnene i samme aldersgruppe fra eliten.
”Mere end halvdelen af småbørnsfamilierne i København kommer nu fra de mest velhavende sociale klasser. København og Frederiksberg udvikler sig i en socialt skæv retning med meget høj fart,” siger Emilie Damm Klarskov, vicedirektør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”I flere bydele i København og på Frederiksberg kan man godt begynde at tale om velhaverghettoer, hvor det er en sjældenhed, at børnene møder børn fra andre sociale lag,” siger Emilie Damm Klarskov.
Samtidig er arbejderklassen ved at forsvinde blandt småbørnsfamilierne i København og på Frederiksberg. Kun 7 procent af de 0-2-årige kommer nu fra arbejderhjem.
"Det bliver sværere og sværere for almindelige lønmodtagere at bo i de store byer. Billedet er meget tydeligt blandt småbørnsfamilierne," siger Emilie Damm Klarskov.
”Vi risikerer at få en hovedstad, hvor det bliver rigtig svært at rekruttere for eksempel pædagoger og social- og sundhedsmedarbejdere,” siger Emilie Damm Klarskov.
Brug for flere betalbare boliger
”Der er brug for politisk handling, hvis udviklingen skal bremses og sikre en blandet by. Der er behov for flere boliger, som lønmodtagere med almindelige indkomster har råd til at bo i, for eksempel almene boliger,” siger Emilie Damm Klarskov.
Analysens hovedkonklusioner
- I dag kommer mere end halvdelen af de 0-2-årige børn i København fra hjem i eliten. I 2014 gjaldt det for omkring hver tredje.
- Omvendt er småbørnsfamilier fra arbejderklassen ved at forsvinde fra København og Frederiksberg. I dag kommer blot hvert 14. barn på 0-2 år fra arbejderklassen. På landsplan tilhører knap hvert 6. barn på 0-2 år arbejderklassen.
- Ønsker man en hovedstad, der i højere grad afspejler landets samlede befolkningssammensætning, er betalbare boliger – for eksempel almene boliger – en vigtig del af løsningen.
Tabel: Eliten fortrænger arbejderklassens småbørnsfamilier fra København
Tabellen viser fordelingen af familiens social klasse blandt 0-2-årige børn i Københavns og Frederiksbergs kommune i henholdsvis 2014 til 2024. Analysen indeholder også tal for 1984, 1994 og 2004. Se mere her.
|
Sociale klasse |
2014 |
2024 |
|
Eliten (overklassen + højere middelklasse) |
37 pct. |
54 pct. |
|
Middelklasse |
20 pct. |
19 pct. |
|
Arbejderklassen |
12 pct. |
7 pct. |
|
Klassen uden for arbejdsmarkedet |
8 pct. |
4 pct. |
|
|
||
|
Familie m. voksne studerende |
19 pct. |
13 pct. |
|
Uoplyst inkl. andre familier uden for klasserne |
3 pct. |
3 pct. |
|
I alt |
100 pct. |
100 pct. |
Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registrer
Anm: I afgrænsningen af de sociale klasser ses der på hele befolkningen i aldersgruppen 18-59 år. Er man studerende, falder man uden for de sociale klasser. De 18-59-årige inddeles i fem overordnede socialklasser.
Sådan defineres de sociale klasser:
Overklassen
• Chefer, selvstændige og andre personer med en videregående uddannelse, der tjener over tre gange medianindkomsten
• Eksempler: bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør
Højere middelklasse
• Alle personer med en lang videregående uddannelse med en indkomst under tre gange medianindkomsten
• Selvstændige, lønmodtagere i chefstillinger og andre personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst i intervallet to-tre gange medianindkomsten
• Eksempler: ingeniør, læge, embedsmand, gymnasielærer
Middelklassen
• Personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten
• Selvstændige og lønmodtagere i chefstillinger med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten.
• Eksempler: folkeskolelærer, sygeplejerske, politibetjent/forsvar, pædagog
Arbejderklassen
• Arbejderklassen består af faglærte, ufaglærte og personer med en gymnasial uddannelse, der ikke tilhører en af de øvrige klasser.
• Eksempler: tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent, mekaniker, supermarkedsansat, byggebranchen, slagteri
Langvarigt uden for arbejdsmarkedet
• Personer, som har været i beskæftigelse i mindre end 20 procent af året, og som ikke driver selvstændig virksomhed
• Eksempler: førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere
Når klassen opgøres på familieniveau, tages der udgangspunkt i den ”højeste” klasse blandt de voksne i familien.
Kontakter
Emilie Damm KlarskovVicedirektør
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Flere børn undervises på en fri- eller privatskole: Se tallet for din kommune16.11.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
I 44 kommuner undervises mere end hver femte elev på en fri- eller privatskole, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 2011 gjaldt det kun for 14 kommuner.
Alvorlig arbejdsrelateret stress slår rekord11.11.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af stressrelaterede erhvervssygdomme er steget med 50 procent siden 2019, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er især kvindelige lønmodtagere, der bliver ramt af stressrelaterede erhvervssygdomme.
Skatteloft rammer én procent af danskerne: Så mange er det din kommune2.11.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
1,2 procent af alle skattepligtige borgere skal betale mere i skat, hvis det nye loft over rentefradraget indføres, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Få jyder, fynboer og vestsjællandere bliver berørt.
Unge uden job og uddannelse: Politisk 2025-mål misset i 74 kommuner31.10.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Kun i hver fjerde kommune er andelen af unge uden job og uddannelse reduceret med 20 procent siden 2016, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se, hvor meget andelen er reduceret med i din kommune.
Vismandsrapport: Reduktion af stress kan øge råderummet20.10.2026 12:04:07 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsrelateret stress fylder så meget, at en reduktion af det kan øge arbejdsudbuddet med op mod 39.000 personer, viser ny vismandsrapport. Samtidig kan mindre arbejdsrelateret stress øge de offentlige finanser med op mod 11 milliarder kroner. Rapporten giver et solidt fundament for at inddrage reduktion af stress i de økonomiske regnemodeller, mener økonomiprofessor og formand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum