Vejen er nu banet for nye læseoplevelser hos elever på 13 folkeskoler i Esbjerg Kommune
Elever på 13 skoler i Esbjerg Kommune tager nu nye bøger i brug, som de selv har valgt. Bøgerne skal styrke glæden ved at læse. På Vitaskolen i Esbjerg blev ankomsten af de nye bøger fejret med en fernisering.

Kassevis med nye bøger er for nyligt landet hos 13 folkeskoler i Esbjerg Kommune. Bøger, som eleverne selv har valgt, og som de nu kan få i hænderne og låne med hjem. På Vitaskolen i Esbjerg fejrede elever, lærere og forældre ankomsten af de mange nye bøger med en fernisering.
De 13 folkeskoler deltager i et projekt, der med tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen på 1.490.000 kr. har gjort det muligt at indkøbe de mange nye bøger. Projektet skal styrke samarbejdet mellem skoler, skolebiblioteker og folkebiblioteker om formidlingen af bøger og læseglæde.
Eleverne i de daværende 5. klasser på de deltagende folkeskoler fik i foråret 2025 præsenteret eksempler på bøger og et bogkatalog som inspiration til at vælge, hvilke bøger der især kunne stimulere deres læselyst. Og de har gjort flittigt brug af muligheden for at vælge bøger både i og uden for kataloget.
Læselysten lever
Især populære bøger, sjove bøger, krimier, spændingsromaner og bøger, hvor læseren bestemmer handlingen, har præget elevernes bogvalg. Mange har også ønsket længere romaner og lange serier.
- Der har været en fortælling om, at børn ikke gider litteratur. De her ønsker viser, at den fortælling ikke passer. Når børn møder litteratur, der interesserer dem, og har indflydelse på den litteratur, de møder, vil de gerne have litteraturen – ja, de er endda utålmodige for at få fingrene i den og fordybe sig, siger biblioteksformidler ved Esbjerg Kommunes Biblioteker, Marie Cecilie Lensch Schwerdtfeger.
Smag for bøger
Med leveringen af bøger til skolerne er projektet ikke slut. Eleverne fra de deltagende skoler vil blive inviteret til et forløb på biblioteket, som skal fastholde og udbygge interessen for bøgernes verden. Alt efter skolernes valg kan det handle om historiefortælling, den gode læseoplevelse eller f.eks. book tasting, som skal give eleverne smag for bøger på en sjov og anderledes måde.
Et netværk af medarbejdere fra kommunens skolebiblioteker og biblioteket mødes også for at udveksle erfaringer og drøfte muligheder for mere samarbejde.
Kontakter
Ann-Britt von Seelen, biblioteksleder, Esbjerg Kommunes Biblioteker, tlf. 24 76 63 58
Marie Cecilie Lensch Schwerdtfeger, biblioteksformidler, Esbjerg Kommunes Biblioteker, tlf. 21 33 11 82
Billeder




Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune modtager 3,25 mio. kr. til styrket indsats mod unges brug af opioider18.12.2025 15:26:45 CET | Pressemeddelelse
Med 3.250.000 kr. i tilskud fra Social- og Boligstyrelsen vil Esbjerg Kommune styrke arbejdet for at forebygge og reducere rusmiddelbrug blandt børn og unge, ikke mindst opioider.
Fire rådgiverteams er prækvalificeret til at skabe Det Internationale Kvarters nye hjerte17.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 teams bød ind, og de fire, der bedst levede op til udbudskriterierne om cirkularitet, kvalitet og samarbejde, er nu udvalgt til at gå videre i processen med etape 3 i Det Internationale Kvarter.
Naturperle i Esbjerg Kommune er nu fredet17.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fredningsnævnet har godkendt fredningen af Marbækområdet, og unikke natur-, kultur- og rekreative værdier vil være sikret til eftertiden.
Rejsen starter her: Fantasyfestival 2026 træder ind i heltenes verden15.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tre internationale forfattere har allerede indløst billet til Fantasyfestival 2026, hvor heltens rejse bliver omdrejningspunktet. Temaet kan udforskes med billetter til både festivalen og Fantasy Quest Esbjerg, som bringer historien til live.
Julegaver på vej til beboere på plejehjem11.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beboerne på Esbjerg Kommunes plejehjem kan igen i år glæde sig til en dejlig julegave fra Lida og Oskar Nielsens Fond.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum