Esbjerg Kommune

Presseinfo: Valgdagen på Esbjerg Rådhus

Del

Den 18. november sætter valgdagen sit tydelige præg på Esbjerg Rådhus. For at sikre, at I har gode arbejdsbetingelser på dagen, kommer her en kort orientering om brugen af huset.

Rådhushallen i stueetagen fungerer som valgsted fra kl. 8.00 – 20.00.  

På første sal omdannes kantinen til valgcafé, som åbner kl. 16.00 for både kandidater og pressen. Her er der mulighed for at følge valgaftenen i uformelle rammer og købe forplejning.

Fra kl. 16.00 vil der være mulighed for at købe øl, sodavand, kildevand og vin. Betaling kan ske med kort eller MobilePay.

Mellem kl. 18.00 – 20.00 kan følgende retter købes:

  • Smørrebrød
  • Lun fiskefilet med rugbrød og remoulade.
  • Lune frikadeller med rugbrød og rødkål.
  • Pizza Margherita

Efter kl. 20.00 er der forskellig slags kage.

Der vil blive vist live tv på kantinens infoskærm, og valgresultater og opdateringer vises på det store lærred i kantinen.

Har I allerede en aftale om at bruge et mødelokale som arbejdsrum på dagen, vil der være adgang til lokalet, når I har brug for det. I kan også bruge et af glasburene i valgcafeen som arbejdsstation.

Anden sal bliver spærret af og er forbeholdt rådhusets medarbejdere, der skal løse opgaver i forbindelse med valget.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Reil, kommunikationschef, på 21 37 92 84 eller thar@esbjerg.dk

Kontakter

Om Esbjerg Kommune

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.

Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye